Historier om Borgermedier fra Juli, 2012
Sydsudansk maratonløber konkurrerer under det olympiske flag
Den sydsudanske atlet Guor Marial deltager i De Olympiske Lege i London 2012, men ikke under hans lands flag. Marial stiller op i legenes længste kapløb - herrernes maraton - som uafhængig løber.
Nigeria: Vrede over Lagos’ lokalregerings nedrivning af #Makoko-slummen
De fleste nigerianere støtter som regel ‘udviklings’-projekter, så det var ret ironisk, da de nigerianske sociale medie-platforme flød over af harme over den nylige nedrivning af en slum. I tilfældet med slummen Makoko virkede det som om ingen var berørte over Lagos' lokalregerings beslutning om at rive slummen ned, men de var vrede over 'måden hvorpå' det blev gjort.
Iran: Er staten bange for en 13-årig pige?
En iransk sikkerhedsret har skabt postyr ved for nyligt at forbyde udlandsrejse for den fængslede menneskerettighedsadvokat Nasrin Sotoudehs mand og deres 13-årige datter, Mehraveh Khandan. Nasrin Stoudeh er blevet idømt 11 års fængsel.
Syrien: Taramseh-Massakren vækker vrede og sorg
Sidste år, på aftenen for den hellige Ramadanmåned, begik syriske tropper, loyale mod Bashar al-Assads regime, en massakre på omkring 45 civile i den centrale by, Hama. I år sker blodsudgydelserne i en landsby i udkanten af Hama, i Taramseh, men dødstallet menes at være flere gange større.
Internetovervågning: Holder de øje med dig?
Jillian York (Global Voices og Electronic Frontier Foundation) starter med at spørge deltagerne om de tror deres regering overvåger deres elektroniske kommunikation. Hun fortsætter med at undersøge nye trends indenfor teknisk overvågning og censur, sammen med Rob Faris (Berkman Center for Internet & Society), Ellery Biddle (Center for Democracy & Technology), Afef Abrougui (Global Voices, Tunesien) og Mohamed El Gohary (Global Voices, Egypten). Læs her et resumé fra dette panel på Global Voices Summit 2012.
Resumé af Global Voices’ Konference for Borgermedier – dag 1
2012-udgaven af Global Voices Konference for Borgermedier blev skudt i gang i Nairobi med en sang, da den prisvindende kenyanske kunstner Atemi overtog scenen og bød de over 300 deltagere velkommen til hovedstaden. Se mere om førstedagens aktiviteter i dette resumé.
Mexico: Regeringen vedtog ACTA mens mexicanerne sov

Den mexicanske regering skrev onsdag d. 11 juli 2012 under på deres del af ACTA-aftalen i Japan, mens det var nat i Mexico. De mexicanske netbrugere viste deres harme og kritiserer, at den føderale regerings beslutning går stik imod såvel folkets som det mexicanske senats vilje.
Internetgiganter: Hvilke roller og ansvarsområder?
Et kendt ordsprog lyder; "Når elefanter slås, lider græsset. Når elefanter enes, bliver græsset spist." Med den præsentation bemærker vores ordstyrer, Ivan Sigal, at større virksomheder styrer en stor del af vores digitale offentlighed. Læs referat og diskussion fra denne aktuelle debat fra Global Voices Summit i Nairobi, Kenya 2012.
Om at holde liv i truede sprog online
Vil vi alle samles omkring engelsk og kinesisk online? Eller vil teknologien hjælpe os til at understøtte vores mange modersmål? Eddie Avila, leder af Rising Voices, peger på forskellen mellem truede sprog og underrepræsenterede sprog. Tre af de tilstedeværende panelister arbejder med sidstnævnte inden for afrikanske sprog.
Cuba: Kysseri for mangfoldighed og lighed
Sammenkomsten "Kysseri for mangfoldighed og lighed", der fandt sted den 28. juni i Havana, mindedes årsdagen for tumulterne på Stonewall Inn i New York i 1969, som satte gang i bevægelsen for LGBT-samfundets rettigheder, og som blev til forløberen for Gay Pride.