Syrien: Livet som det var før opfindelsen af den elektriske pære

Dette indlæg er del af en artikelserie af bloggeren og aktivisten, Marcell Shehwaro, der skriver om levevilkårene i Syrien under den igangværende væbnede konflikt mellem regimets støtter og de, der forsøger at afsætte det.

Surgical teams now without water and electricity in Aleppo. Image by Halabi Lens. Copyright: Demotix

Livet uden elektricitet i Syrien: Kirurghold er nu uden vand og elektricitet i Aleppo.  Billede: Halabi Lens. Copyright: Demotix

Siden den del af Aleppo jeg bor i blev befriet fra den syriske regeringsmagt er vores elektricitetsforsyning blevet afbrudt som en kollektiv afstraffelse af en by på kanten af befrielse. Det gør ingen forskel, om man støtter eller modarbejder regimet,  landets magthaver opfører sig som om, han ejer en bondegård og lukker for  vand og elektricitet efter forgodtbefindende. Hvis han kunne lukke for ilten til dem, der er imod ham, ville han sandsynligvis gøre det.

Vores strømforsyning har i lange perioder været helt forsvundet. Vi har klaget et par dage, eller en uge, og så har vi måttet vende vores opmærksomhed mod at få begravet resterne af de døde, da Assads dræbermaskine gik fra at bombe landområderne omkring Damaskus til at bombe byen, nogle gange med Scud-missiler.

Samtidig har vi måttet kæmpe med nye udfordringer, der hidrørte fra ophøret af statslige ydelser som for eksempel sundhed, uddannelse og retssystemet. Det tog lang tid for os at opdage, at den by vi elskede, havde delt sig i to, der irettesatte hinanden og prøvede at overgå hinanden i antallet af dødsannoncer.

Og vi tilpassede os. Vi vænnede os til livet, som det må have været før opfindelsen af den elektriske pære, affandt os med at give afkald på denne moderne luksus. Det blev en sædvane at høre glædesråb i kvarteret, når elektriciteten vendte tilbage, som om det var en ekstraordinær begivenhed, der skulle fejres.

Med tiden begyndte livets højdepunkter at blive målt efter den mængde af elektricitet Hans Majestæt skænkede os. Det gjaldt om at få mest muligt ud af de to timers elektricitetsforsyning de heldige dele af byen fik tildelt. Vi tændte lys i hele huset, selv det vi ikke havde brug for og ladede alle vores elektriske dimser op, først og fremmest vores laptops og mobiltelefoner, selv om de knapt nok virkede, da netforbindelsen er meget svag.

I de heldige sammentræf hvor elektricitetens genkomst faldt sammen med tilgængeligheden af vand, gik vi i krig med de mængder af vasketøj, der havde hobet sig op. Mange af os brugte de to timer på at bruge vores elektriske ovn, for at spare på den vanvittigt dyre gas. Selv hvornår man sover eller vågner er ikke længere vigtigt. Man må vænne sig til at vågne, når der bliver tændt for elektriciteten, så man kan tage sig af de huslige gøremål, der er afhængige af strøm.

Adgangen til elektricitet dikterer, hvad man køber og spiser. Det giver ikke mening at købe mad, der skal opbevares i køleskab. Man bliver innovativ og finder på nye steder at opbevare fødevarerne. Måske efterlader man et stykke kød, der er blevet forholdsvist dyrt, i nærheden af vinduet, fordi man ikke kan forlige sig med tanken om at smide det ud, hvis det bliver dårligt. Eventuelle letfordærvelige madvarer skal spises en dag eller to efter de er købt. Med tiden lærer man at tilpasse og vurdere, hvor stor en mængde mad der er nødvendig. Eller måske lærer man det aldrig, som en af vores venner, der altid fejlestimerer den mængde labna vi har brug for i vores husholdning.

Efter flere måneder har syrerne fundet innovative og økonomiske løsninger til erstatning for den offentlige elektricitetsforsyning. Elektricitetsgeneratorer er nu tilgængelige i de fleste kvarterer, og er med deres støj og forurening blevet et nyt træk ved en by, der allerede er dækket af sod fra bombninger og Scud-missiler.

Flere husstande deles om generatorerne i overensstemmelse med deres behov, eller mere præcist, deres økonomiske formåen. Snart har man lært navnene på ejerne af de generatorer, der forsyner de omkringboendes hjem, eftersom man ikke kan undgå at høre råbene, når de og deres naboer skråler fra balkonerne hver gang elektriciteten forsvinder, eller når der er forsyningsproblemer. Det sker fire eller fem gange hver dag: “Abu Ahmed strømmen er gået,” efterfulgt af, “Abu Ahmed, strømmen er kommet tilbage.” Elektriciteten fra generatorerne er er kun tilgængelig nogle få timer hver dag, men det er blevet et acceptabelt alternativ, der giver folk mulighed til at få opfyldt deres basale behov.

Størrelsen på håndtasken vokser for at holde trit med den uforudsigelige elektricitetsforsyning. Man er nødt til at have alle sine opladere med sig overalt for at kunne udnytte ethvert givent øjeblik med elektricitet. Har man penge til overs, bliver de brugt til at købe et ekstra batteri til sin mobil eller laptop.

Flakkende lysskær, der ikke er stærke nok til at bruge som læselys, kaster skygger på væggene i mange hjem, strømmen kommer fra bilbatterier, som syrerne nu også bruger til at generere elektricitet i deres hjem. I denne moderne tidsalder bruges der meget hjernekraft og meget tid på at håndtere fraværet af elektricitet, og det er præcis, hvad den onde diktator ønsker. Han vil have os til at stoppe med at følge nyhederne, at blive afskåret fra det, der foregår omkring os. Han vil splitte Syrien, så vi allesammen bliver fokuserede på de lokale og begrænsede behov, der ikke rækker udover, det nabolag vi bor i. Han vil gøre os lammede og udmattede af manglen på basale ydelser. Han ønsker at gøre vores liv besværligt, så vi kan længes efter de gode gamle dage.

Og vi er nødt til at bruge vores opfindsomhed til at oplyse den vej der er tilbage af vores rejse.

 

Marcell Shehwaro blogger på marcellita.com og tweeter fra @Marcellita, begge primært på arabisk  Du kan læse de første to indlæg her og her.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.