Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

VIDEO: ‘Eddikerevolten’ busbilletsprotester spredt over Brasilien

[Alle links er på portugisisk, medmindre andet er angivet.]

Bølgerne af protester mod en busbilletprisstigning i São Paulo strækker sig ud over bygrænsen og er ved at blive en national bevægelse.

Protestbevægelsen, der er imod billetprisstigningen fra tre brasilianske reais (7,66 kr.) til 3,20 reais (8,17 kr.), er sat i kraft i begyndelsen af juni. Demonstrationerne er blevet mødt med en byge af peberspray, gummikugler og tåregas fra myndighederne, med hundredvis af mennesker arresteret under den [såkaldte] 13. juni-protest i São Paulo.

Bevægelsen er blevet døbt “Eddikerevolten”, efter de eddike-gennemblødte klude, demonstranterne bruger til at beskytte sig mod virkningerne af tåregas affyret af politiet. Journalist Piero Locatelli, der skriver for magasinet Carta Capital, blev angiveligt arresteret for at have [en flaske] eddike i sin rygsæk, mens han dækkede protesterne den 13. juni, som kan ses på YouTube nedenfor.

Den næste protest, der var planlagt for den 17. juni, er ironisk nok blevet kaldt “Marchen for legalisering af eddike.”

Generelt er de protesterende blevet fremstillet som “ballademagere” og “vandaler” af mainstreammedierne, men selve dækningen af medierne er blevet ændret af borgere [fungerende som] journalister, der har taget internettet med storm. Rapporter om politiets voldelige indgriben har spredt sig over hele blogosfæren. Tumblr-bloggen blogferidosnoprotestosp.tumblr.com (som betyder “såret i protest”) blev oprettet for at fordømme brugen af ​​vold mod demonstranter.

På Twitter er hashtagget #pimentavsvinagre (#pebbervseddike) blevet anvendt. Videoer, der omhandler protesterne, er også blevet delt på YouTube, som denne fra Global Voices frivillige Raphael Tsavkko, som viser politiets vold på gaden Augusta i São Paulo:

Anonymous Brasil's YouTube-kanal har offentliggjort en video med forskellige billeder fra São Paulo, hvor de kalder folk ud på gaden:

Bevægelser i hele Brasilien
Movimento Passe Livre São Paulo/Facebook

Den fjerde demonstration imod busbilletstigning i São Paulo / Movimento Passe Livre São Paulo/Facebook

Siden '13. juni-protesten’ endte i hundredvis af anholdelser, har folk i andre regionale hovedstæder, såsom Rio de Janeiro og Porto Alegre, gået på gaden, hvor de også kan forvente politiets voldelige indgriben. Selvom denne måneds marcher har haft den største nationale og internationale dækning, relaterer de egentlig til andre bevægelser mod busbilletsture, der har fundet sted i landet siden sidste år.

I Natal, Rio Grande do Nortes hovedstad, startede bevægelsen ved navn  “Revolta do Busão” (busrevolten) i september 2012, hvor unge [mennesker] besatte busstationer og de vigtigste gader i byen for at protestere mod busbilletstigninger. I år, da den nye kommunaladministration igen forsøgte at øge billetpriserne, gik de unge ud på gaden igen.

Ligesom i andre hovedstæder, talte de lokale medier om hærværk. Protesten den 15. maj 2013 blev brutalt undertrykt af politiet, som det fremgår af denne video på YouTube-kanalen Coletivofoque:

Anonyme aktivister brød ind på hjemmesiden for Foreningen for ​​bustransportvirksomheden i byen Natal (SETURN), byens offentlige transportselskab, og offentliggjorde en besked, hvor de inviterede byens beboere til en protest den 20. juni.

I Porto Alegre, Rio Grande do Suls hovedstad, var borgere i stand til at ændre beslutningen om at forhøje billetpriserne ved at gå på gaden i marts 2013. Efter dette pres blev ændringen ophævet ved et påbud fra domstolene i april. Dog vil der være en anden dom om to uger, som vil kunne omstøde beslutningen. Foreningen for ​​Passagertransport (ATP), som er ansvarlig for den offentlige transport i byen, venter på en appel. Virksomhedens forslag er en billetprisstigning fra 2,85 brasilianske reais (7,27 kr.) til 3,05 reais (7,78 kr.).

For at øge presset mod prisstigningen yderligere, var der ligeledes demonstrationer på gaderne i den sydlige hovedstad den 13. juni. De blev undertrykt med tåregas og gummikugler af militærbrigaden, som det fremgår af videoen, som er lagt ud på Coletivocatarse:

Det blev rapporteret, at det var demonstranter, som udøvede hærværk på en affaldskontainer og ødelagde busforlygter, og at i alt 23 personer, blandt dem 18 mænd og 5 kvinder, blev anholdt i løbet af natten, ifølge nyhedshjemmesiden. En video, indsendt af YouTube-bruger Jeronimo Menezes, viser bevæbnet politi gå ind i en bar i regionen João Pessoa Avenue og true stamgæster, i det de bad dem om at udpege hvem, der deltog i protesten:

Om aftenen ved begyndelsen af ​​Forbundspokalen, den begivenhed, der kommer før 2014 VM i Brasilien, skinnede kampen mod busbilletsturene lys på de ting, der virkelig betyder noget, som journalist Luís Felipe dos Santos minder os om:

O aumento da passagem é um pretexto para o padrão do Brasil como país emergente: o serviço encarece, mas não melhora. O ônibus ficou mais caro, mas não justificou esse aumento – continua lotando, continua matando os passageiros (como no Rio), continua atrasando. Como os ônibus, os imóveis também ficaram mais caros e não melhoraram. A saúde ficou mais cara e não melhorou. A educação ficou mais cara e não melhorou. Os preços dos ingressos de estádios de futebol encareceram e não melhoraram.

Busbilletsturene er blot symbol på den [leve]standard i Brasilien som [vidner om] et fremspirende land: Servicen bliver dyrere, men ikke bedre. Busserne blev dyrere, men på trods af denne stigning, er de stadig overfyldte, de forårsager stadig fatale ulykker på passagererne (ligesom i Rio), og de er stadig forsinkede. Ligesom busser er boliger bliver dyrere og ikke forbedrede. Og sundhedsvæsenet er dyrere og ikke forbedret. Uddannelse er dyrere og ikke forbedret. Priserne på fodboldbilletter er dyrere, og der er ingen forbedring.

 

Dette indlæg blev skrevet i samarbejde med Débora Baldelli.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.