Undertones i Nicaragua: Her eksisterer parallelle virkeligheder side om side
Undertones i Nicaragua
Denne artikel er en del af Undertones, nyhedsbrevet fra Global Voices’ Civic Media Observatory. Artiklen opsummerer et års forskning af Nicaraguas medieøkosystemer, og hvad vi kan forvente i 2023. Hvis du klikker på et hyperlink i teksten, kan du gå i dybden med en given historie og de kilder, som understøtter den. Klik her for at abonnere på Undertones.
Den nicaraguanske præsident, Daniel Ortega, som var en fremtrædende guerillaleder under den kolde krig, vendte tilbage til magten på demokratisk vis i 2007. I dag er der dog intet, der tyder på, at han omfavner demokratiet. Nicaragua blev et splittet land, efter statsstyrker dræbte hundredvis af mennesker, som demonstrerede mod regeringen i 2018, og efter regeringen slog ned på den politiske opposition, den frie presse og den katolske kirke. Borger- og mediediskursen i Nicaragua er fuld af fortællinger, som afspejler den parallelle virkelighed, regeringen har skabt.
To virkeligheder i ét land
Nicaragua bliver både beskrevet som et autoritært land i tilbagegang, men også som et velstående og uafhængigt land, alt efter hvem afsenderen af fortællingen er. “Der er ingen gråzone,” siger vores forskere, som har analyseret 170 publikationer og artikler fra mere end 70 medier. Denne dualitet gør det nicaraguanske medieøkosystem til et af de mest polariserede, som Civic Media Observatory har undersøgt.
Ortegas fortællinger har ikke udviklet sig meget siden den kolde krig. Spørger man ham, bunder enhver kritik, undersøgende journalistik eller offentlig efterspørgsel i udenlandsk (læs: amerikansk) indblanding. Derfor er regeringens mest populære fortælling, at “Nicaraguas suverænitet skal forsvares mod udenlandsk indblanding.”
“[Regeringen] bruger denne fortælling til at retfærdiggøre sig selv overfor resten af verden i situationer, som da den afbrød sit forhold til Holland, eller til at forklare, hvorfor politiske modstandere sidder fængslet,” siger vores forskere.
Suverænitet trumfer også økonomi. Det er grunden til, at Nicaraguas regering siger, at den hellere vil tilslutte sig ideologiske allierede såsom Rusland (ved at støtte invasionen af Ukraine), Kina (ved at afbryde sit forhold til Taiwan), Venezuela, Cuba og Iran, end at den vil tilslutte sig store kommercielle partnere som USA. Men i praksis fortsætter Nicaragua med at handle med USA, hvor næsten halvdelen af landets eksport går til.
Ortegas fortællinger bliver transmitteret via medier som TV, radio, reklametavler og sociale medier. Mange nicaraguanere mener, at Ortegas fortællinger er vrangforestillinger. Mere end 80% af befolkningen undlod at stemme ved præsidentvalget i 2021.
I løbet af to år har Ortega-regeringen lukket næsten alle uafhængige medier, NGO'er og kirkeejede radiostationer. Dissidenterne i landet, hvoraf mange er anonyme eller i eksil, bruger sociale medier, især Twitter, WhatsApp, Facebook, Instagram og TikTok, i et forsøg på at vise Nicaraguas “anden virkelighed”. Men deres ærlighed kommer med risici. Mere end 30 personer er blevet idømt fængsel for cyberkriminalitet efter at have udtrykt deres mening på sociale medier. Dissidenterne mener “ikke, at den nuværende regering er legitim” på grund af et svigagtigt valg. I 2021 blev de fleste af landets oppositionsledere for eksempel tilbageholdt af statsstyrker før præsidentvalget fandt sted. Omkring 200 mennesker sidder stadigvæk isoleret bag tremmer af politiske årsager.
Præsident Daniel Ortega med sin kone, Rosario Murillo, som er vicepræsident i Nicaragua. Foto: Ricardo Patino/Wikimedia Commons.
Politiske ledere bag tremmer
De fleste af de krav, som oppositionen har, omhandler menneskelig og retfærdig behandling af politiske indsatte. Ifølge oppositionen er det først og fremmest nødvendigt at løslade landets førende stemmer for at genoprette demokratiet i Nicaragua. Den mener, at det at have “politiske indsatte er den største hindring for demokratiet i Nicaragua.”
De indsatte indgår ikke i Ortegas fortællinger eller også hævdes de at være “almindelige kriminelle”, hvilket også bliver stadfæstet af landets domstole. Nogle gange kan tilstrækkelig indflydelse på sociale medier dog tvinge regeringen til at offentliggøre forholdende for de indsatte, som var tilfældet med den indsatte politiker Félix Maradiaga.
Félix Maradiaga før han blev arresteret (tv.) og et skitseportræt af ham et år senere i fængslet (th.). Originalfoto er taget af den nicaraguanske fortalergruppe Sé Humano. Foto er ændret af Global Voices med tilladelse.
Oprørske præster
Den katolske kirke, som ellers ofte bliver kritiseret i andre lande for at tage parti for regeringer, som følger den hårde linje, har været en aktiv pro-demokratisk aktør i Nicaragua. Nogle af kirkens medlemmer har fordømt Ortegas brug af vold for at dæmpe protesterne og forsøgt at være mægler mellem dissidenterne og regeringen. Den katolske kirke er blevet betragtet som den sidste bastion af dissidenter i Nicaragua.
Ortega-regeringen har med tiden slået mere og mere ned på kritiske medlemmer af kirken ved at lukke katolske radiostationer, tilbageholde oprørske præster og skade deres ry. Regeringen har plettet kirkens omdømme ved at stemple præsterne som “voldtægtsforbrydere”, “kvindemishandlere” og som en del af en strategi for at destabilisere landet. Regeringen har også spredt fortællingen om, at “de nicaraguanske præster er kriminelle og utroværdige.”
Skærmbillede fra en Facebook Live-video af bispedømmet Matagalpa i Nicaragua, d. 4. august 2022.
Hvad kan vi forvente i 2023?
Nicaragua forlader officielt Organization of American States (OAS) i 2023. Beslutningen bliver bekræftet i medierne gennem fortællinger om, at Nicaragua er et uafhængigt land, og at beslutningen vil sikre landet mod udenlandsk indblanding. Nicaragua vil højst sandsynligt også fortsætte med at udvikle venskabelige handels- og udviklingsforbindelser med Kina, hvilket er med til at forstærke de positive fortællinger om Kina.
Den økonomiske situation vil sandsynligvis fylde mere i den offentlige debat, efterhånden som inflationen fortsætter med at stige. “De penge, som de tusindvis af emigranter, der forlod Nicaragua sidste år [2022], sender tilbage til landet igen, vil sandsynligvis lette økonomien,” siger vores forsker. “Men regeringen vil sikkert tage æren for det.”
Man forventer, at der igen rejser sig en diskussion om de politiske indsatte, idet efterforskere fra FN til marts udkommer med en rapport, som indeholder en evaluering af menneskerettighederne i Nicaragua. “Ortega-regeringen vil reagere, som den allerede har gjort: ved at lukke øjnene eller ved at forsikre, at menneskerettigheder og internationale traktater bliver overholdt i Nicaragua,” siger vores forsker.
Andre læseværdige fortællinger i omløb i Nicaragua
