Som en del af vores samarbejde med Syria Deeply [en] udgiver vi en række artikler, der fortæller om de civile i Syrien, der er fanget i krydsilden, og konflikten som den ses af skribenter i hele verden.
Nedenfor ses en samtale mellem News Deeply [en] og Ayesha, en 29-årig kvinde, der bor i flygtningelejren i Atma i Idlib-provinsen (det nordvestlige Syrien). Man regner med, der er ca. 50 gravide som hende i lejren, der huser internt fordrevne syrere. De frivillige fortæller os, at der er akut brug for mælk til de nyfødte.
Ayesha bor i et tætpakket, tyndt og mudret telt med sin familie. Det eneste hendes børn har, er det tynde tøj, de har på og den daglige ration af mad, de får fra lejrens fælleskøkken. Hun er skrækslagen for, hvad en kold og våd vinter vil gøre ved en skrøbelig nyfødt. Som hun stod der på en mudret bakke nær hendes telt og klamrede sig til sin 4-åriges hånd, bad vi hende fortælle om, hvordan det er at være højgravid og bo i en flygtningelejr.
I already have 10 children. I don’t have clothes for the new baby. There’s no money to buy anything. How will we get him warm clothes and a warm place to stay?
Jeg har allerede 10 børn. Jeg har ikke tøj til et nyt barn. Der er ikke penge til at købe noget som helst. Hvordan skal vi skaffe ham noget varmt tøj og et varmt sted at bo?
I check in at the clinic at the camp once a week and they give me a painkiller. I need medicine to ease pain in my stomach. I’m from Idlib. Before getting here, I used to go to a private doctor at a private clinic.
Jeg besøger lejrens klinik en gang om ugen og beder dem om noget smertestillende. Jeg har brug for medicin for at lindre mine mavesmerter. Jeg er fra Idlib. Før jeg kom her til, gik jeg til en læge på en privatklinik.
I’m afraid to have a newborn. We’re suffering so much from the cold, we’re already getting so sick from it. I have so much pain in my stomach. It’s caused by the cold, by the conditions we’re living in.
Jeg er bange for at få et nyt barn. Vi lider så meget under kulden, den har allerede gjort os syge. Jeg har så mange smerter i maven. Det er på grund af kulden, og de forhold vi lever under.
There’s a woman in the camp who is designated to help with births. I’ll give birth in Kar, which is a town near here, or at the Dana Hospital in Atma.
Der er en kvinde i lejren, som skal tage sig af fødslerne. Jeg skal føde i Kar, en nærliggende by, eller på Dana Hospital i Atma.
My husband is here with me, but he no longer has work. He does nothing all day.
Min mand er her sammen med mig, men han har ikke længere arbejde. Han bruger dagene på at lave ingenting.
All Assad’s people want is to go back to their big houses. They don’t care about anything. They don’t care about these kids. All these other countries [who don’t help us] hate us.
Det eneste Assads folk vil er at vende tilbage til deres store huse. De er ligeglade med alt andet. De er ligeglade med børnene her. Alle de her andre lande [som ikke hjælper os] hader os.
[Ayeshas 4-årige søn, Sahed, står med en papkasse, der indeholder et produkt ved navn Lactacyd. Jeg beder vores mandlige tolk spørge hende, hvad det er. Ayesha rødmer og fortæller ham, at det er intimsæbe. Vi griner alle lidt af det, da Ayesha afbryder det akavede øjeblik.]
Ser I…vi oplever også sjove episoder her, som får os til at grine. Selv midt i al sorgen.