(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet)
Den 14-årige aktivist for uddannelse til piger, Malal Yousufzai, er blevet alvorlig såret af ekstremister.
Malala blev stoppet af Taliban, og der blev affyret kugler mod hende, da hun var på vej hjem fra skole. En kugle gik igennem hendes nakke og bragte hendes liv i akut fare. De seneste medierapporter fortæller, at kuglen er blevet fjernet, og at pigen er uden for livsfare.
Hvem er Malala Yousufzai?
Malala Yousufzai er en pige fra det pakistanske område Swat, og en passioneret aktivist for uddannelse til piger. Hun taler åbent for pigers ret til at gå i skole. Desuden har hun offentligt kritiseret Talibans angreb på pigeskoler i Swat-dalen.
Hun trådte ind på den globale scene i 2009, da hun skrev en dagbog for BBC URDU. ‘En pakistansk skolepiges dagbog‘ udkom oprindeligt på BBC URDU under pseudonymet ‘Gul Makai’. Beretningen omhandler de overgreb Taliban begik på kvinder under uddannelse i Swat-dalen.
I løbet af den tid ekstremister kontrollerede Swat, blev pigeskoler lukket ned med magt, og retten til uddannelse blev kun tildelt drenge. Det var Malala, der skrev om uhyrlighederne begået af Taliban. Her er et lille uddrag fra hendes dagbog:
Only 11 students attended the class out of 27. The number decreased because of Taleban's edict. My three friends have shifted to Peshawar, Lahore and Rawalpindi with their families after this edict.
Kun 11 ud af 27 elever kom til undervisningen. Antallet er faldet efter Talibans befaling. Mine tre venner er skiftet til Peshawar, Lahore og Rawalpindi med deres familier efter denne befaling.
Malala Yousufzai blev også nomineret til den Internationale Børnefredspris [International Children’s Peace Prize] af støttegruppen Fonden for Børns Rettigheder [Kids Rights Foundation] i 2011.
Talibans stilling
Den forviste terroristgruppe Tehrik e Taliban Pakistan (TTP), accepterede hurtigt ansvaret for denne forfærdelige handling. Gruppen siger, at Malalas arbejde spredte moderate holdninger i samfundet, og ‘hvem, der gør det i fremtiden også bliver mål for TTP’. En Taliban talsperson sagde også, at “hvem, der leder en kampagne imod Islam og Shariah, skal ifølge Shariah slås ihjel.”
TTP-talsmand, Ehsanullah Ehsan, sagde i et interview:
[Malala] has become a symbol of Western culture in the area…[and the attacks were justified because] she was promoting Western culture in Pashtun areas.
[Malala] er blevet et symbol på vestlig kultur i området… [og angrebene blev retfærdiggjort fordi] hun promoverede vestlig kultur i Pashtun-områderne.
Samfundets reaktion
Angrebet blev kritiseret i hvert hjørne af samfundet. Der kunne ikke findes et eneste tweet, der støttede Talibans retfærdiggørelse af at skyde et uskyldigt barn på 14 år.
Twitter-brugere fordømte angrebet i hårde vendinger:
@SabahatMS:An 11 old Rimsha Masih was a danger to Mullah's Islam & 14 year old Malala Yosufzai a threat to Taliban's Islam!! #Disgusting#Pakistan
@SabahatMS: En 11-årig Rimsha Masih var til fare for Mullahs Islam & 14-årige Malala Yousufzai en trussel mod Talibans Islam!! #Disgusting#Pakistan
@EeshAsh: To what extent can #Taliban go to? All prayers for #Malala. May Allah grant her speedy recovery
@EeshAsh: Hvor langt kan #Taliban gå? Alle bønner for #Malala. Må Allah sørge for, at hun bliver hurtigt rask
Mubashar Shah kommenterer:
Malala Yousafzai is [the] *daughter* of Pakistan and also *daughter* of world. *God* bless you.
Malala Yousufzai er *datter* af Pakistan og også *datter* af verden. *Gud* velsigne dig.
Pervez siger:
Malala Yousufzai is decidedly an exceptional person and brave beyond her tender years. The TTP are cursed but those behind the TTP are doubly cursed.
Malala Yousufzai er bestemt en exeptionel person og modig udover sin spæde alder. TTP er forbandet, men dem bagved TTP er dobbelt-forbandede.
En strøm af netbrugere bedte for Malalas helbred. De drog et lettelsens suk, da nyheden kom, om at Malala er uden for livsfare.
Feroz skriver:
I hope the inspiration shown by Malala will make a marked impact and the younger generation throws up Malala like souls in the thousands. Those attempting to push Pakistan into the stone age must be repelled in every way possible. Malala, the entire world is praying for your speedy recovery.
Jeg håber, at den inspiration, Malala har udvirket, vil gøre et betydeligt indtryk, og at den yngre generation kaster Malala-lignende sjæle af sig i tusindvis. Dem, der forsøger at skubbe Pakistan tilbage til stenalderen, skal trænges tilbage på enhver tænkelig måde. Malala, hele verden beder for, at du snart bliver rask.
Antallet af kvinder i Pakistan, der kan læse og skrive, står stille på et lavt 45% (2009). Truslen fra terrorister mod kvinders uddannelse vil reducere dette tal til et hidtil uset lavpunkt.
Adam B Ellick mindes den tid, han tilbragte med Malala Yousufzai. Malala tog ham med til sin ødelagte skole, der var blevet forvandlet til murbrokker. På muren til hendes skole stod skrevet: ‘Dette er Pakistan’. Da hun så det, sagde Malala spontant:
“Look! This is Pakistan. Taliban destroyed us.”
“Se! Dette er Pakistan. Taliban ødelagde os.”