‘Chayn’ – nyt website for Pakistans ofre for domestisk vold

For Pakistans kvinder er vold i hjemmet en alvorlig trussel. Lokale NGO'er vurderer i overensstemmelse med Human Rights Watch at mellem 70 og 80 procent af pakistanske kvinder udsættes for verbale, seksuelle, psykiske eller fysiske overgreb i deres hjem.

Regeringsbestræbelser på at øge bevidstheden eller indføre hårdere straffe har ikke været tilstrækkelige. Anslået bliver 5000 kvinder om året dræbt som følge af domestisk vold, mens tusindvis overlever med varige mén. Der er ganske få krisecentre, hvor de kan henvende sig, og at gå rettens vej er sjældent en realistisk eller tilgængelig mulighed.

Screenshot of Chayn Website

Screenshot af Chayn

Nu forsøger Chayn, en brugerdrevet, crowdsourced hjemmeside at ændre forholdene ved at støtte de kvinder i Pakistan, der lever med vold i hjemmet. Chayn arbejder for at øge bevidstheden om psykiske og fysiske overgreb, tilbyde information om hvordan man kan løse voldsproblemerne og oplyse pakistanske kvinder om deres rettigheder. Portalen fungerer også som en online støttegruppe, hvor kvinder kan dele deres historier om overgreb og traumer.

Grundlæggeren Hera Hussain, psykolog, civiløkonom og social entrepenør, fortæller om baggrunden i en blogpost:

Jeg har altid ønsket at gøre noget for at hjælpe Pakistans kvinder. [..] Efter måneders online søgning for to venner i Pakistan, der havde brug for hjælp til at komme ud af en voldelig situation, vidste jeg at sådan en ressource ikke fandtes. [..] Jeg vidste også at det var vanskeligt for kvinder at finde reel information om pakistansk lovgivning på området og om muligheder for hjælp. Ydermere, fordi kvinder i den situation er meget deprimerede, og defor har svært ved at se rationelt på deres muligheder. Jeg siger altid at det at være deprimeret er ligesom at gå med solbriller – verden får en anden farvetone. Alt ser anderledes ud. Det er vigtigt for kvinder at have viden om mental sundhed så de kan identificere og forstå fænomener som depression, angst og selvmordstanker. Og så er der spørgsmålet om at kende skilsmisselovgivningen og vide hvilke muligheder der er for uddannelse og arbejde i Pakistan.

Sitet henvender sig primært til uddannede pakistanske kvinder og Hussain håber, at de vil kunne bruge hjemmesiden og få noget ‘Chayn’ (som betyder fred og ro på urdu) fra vold i hjemmet.

islamconsent

I et interview med The Diplomat, fortæller Hussain om teamet:

Chaym drives udelukkende af dedikerede frivillige ildsjæle, der arbejder deltid. Det var 70 frivillige fra forskellige dele af verden, der fik Chayn websitet op. Nu er der 35 dedikerede frivillige, der fortsat arbejder med sitet. Chayn har ingen ledere. Vi samarbejder på tværs af grænser og tidszoner ved hjælp af Facebook, Skype, Google+ og Google docs. De fleste er meget unge men meget dygtige.

Hun fortalte også, hvordan Chayn holdes opdateret:

Vi bruger en Wiki model, på den måde at vi opfordrer sitets besøgende til at bidrage med ændringer eller nye idéer til indholdet. Indholdet på siden forandres hele tiden.

dom

Sitet tjener også som en platform for storytelling. Hera er sikker på, at de anonyme historier og erfaringer, der lægges frem i katharsis-rummet, kan inspirere andre til at bryde ud af deres voldelige forhold.

Bloggeren Saniya Mujahid bemærker en unik egenskab ved hjemmesiden:

Jeg lagde mærke til, at siden også har en “Gem denne side”-tab, der altid hænger midt i skærmbilledet og, når der bliver klikket på den, fører læseren til en harmløst udseendet Daily Times. Det er et meget praktisk værktøj for en, der er bange for at blive overrasket af sin voldsudøver, mens hun læser en side, der opmuntrer hende til at bryde ud af et voldeligt forhold.

Twitterbrugere har rost sitet. Tanya Dlima (@TanyaDlima1) tweetede:

Meera Ghani (@MeeraGhani) opfordrede alle til at sprede budskabet:

Chayn har planer om snart at lancere nogle offline initiativer. Hussains plan er at lancere Chayn i Indien og Bangladesh, at søsætte et pop-up asylcenter-program og at etablere et partnerskab om stipendier.

Følg projektet på Twitter (@chaynorg).

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.