I kølvandet på en indisk ministers udtalelse: “Nogle gange er voldtægt rigtigt” opstod #MenAgainstRape i Pakistan

Photo Credit: Philipp Engelhorn

Billede: Philipp Engelhorn

Er det lettere at fordømme voldtægt, når det sker et andet sted? Hvad med når det sker på den anden side af grænsen? #MenAgainstRape-hashtagget fremgik igen på listen over et af de mest brugte hashtags, denne gang i Pakistan, efter at den indiske minister Babulal Gaurs sagde følgende om voldtægt: “Nogle gange er det rigtigt, nogle gange er det forkert”.

Hundredvis af unge mænd fra Pakistan gik i brechen for og deltog i hashtag-kampagnen. En pakistansk Twitter-bruger, hvis brugernavn ‘baysharam’ betyder skamløs, tiltrådte med følgende udtalelse:

Kan I huske den femårige pige, som blev voldtaget i Lahore sidste år? Hendes voldtægtsmand er stadig derude. Iblandt os.

Da historien om gruppevoldtægtssagen i Delhi 2012 skabte overskrifter, opstod hundredvis af tweets fra Pakistan, som fordømte den barbariske hændelse. Nogle talte om Indiens voldtægtsproblemer, mens andre kiggede på de stigende forekomster af voldtægt i det sydlige Asien. Historiens karakter var så rædselsvækkende, at den skabte opmærksomhed verden rundt. Sidenhen har der været en indlysende stigning i dækningen af voldtægter i Indien.

Den indiske blogger Krshna Prashant konfronterede direkte myterne om voldtægt i hendes rammende satiriske stykke:

He wobbled in at 11pm. She did the dishes quietly, her heart racing as she heard his footsteps get closer. Tears stung her eyes as he put his hands on her waist. She could smell the whiskey on his breath. He tugged at her pallu, letting it fall to the ground. Not today, she begged. Her back ached and her head felt like it was going to explode.

He grabbed her hair and pulled her to their bedroom. She scrambled to find her pallu as they walked past the hall. Their son stared in horror. He shut the door behind him and slapped her. He told her to stay quiet and take her clothes off. She did as she was told.

What do you mean my son raped his wife. There is no such thing.

 

Han vaklede ind kl. 11. Hun vaskede stille og roligt op, hendes hjerte begyndte at banke, da hun hørte hans fodspor komme tættere på. Tårerne pressede sig på, da han lagde sine hænder om hendes talje. Hun kunne lugte whisky i hans ånde. Han trak på endestykket af hendes sari, lod det falde til jorden. Ikke i dag, bad hun. Hendes ryg gjorde ondt og det føltes som om, at hendes hoved skulle til at eksplodere.

Han greb hendes hår og trak hende ind i deres soveværelse. Hun forsøgte ihærdigt at finde endestykket af sin sari, da de passerede gangen. Deres søn stirrede i rædsel. Han lukkede døren bag ham og slog hende. Han fortalte hende, at hun skulle være stille og tage sit tøj af. Hun gjorde, som hun fik besked på.

Hvad mener du med, at min søn voldtog sin kone. Der er intet om det.

Dette er en tiltrængt og kraftfuld holdning mod vold, men et nærmere kig på tweets afslører mange af de myter, som Prashant tog fat på.

Fortaler for voldtægt (substantiv): Enhver person, som forsvarer voldtægtsforbrydere eller mener, at jokes om voldtægt er sjove.

 Her er nogle eksempler på fortalere for voldtægt fra Sydasien:

De er iklædt forførende tøj og frister folk og ender med at blive voldtaget. Det er ikke voldtægt, det er sensuel sex.

Enhver voldtægtsmand bør voldtages offentligt… Og lad dem forblive i live, så vi kan se, hvordan de reagerer overfor omverdenen…

 

Nogle brugte hashtagget til at foreslå seksuel vold som straf for voldtægt:

Det eneste tidspunkt, hvor jeg går ind for voldtægt. Det er som afstraffelse for at have udsat andre for det!

Hvad med at skære deres pikke af og knuse deres testikler!??

Nogle havde mere nuancerede synspunkter.

Bare fordi hun ikke siger NEJ… Betyder det ikke, at hun siger JA!

Voldtægt er voldtægt og kan ikke retfærdiggøres. Det er en modbydelig handling og noget, der aldrig bør ske i vores samfund.

Alle mænd bør være en del af denne kampagne.

Siden hvornår er en kvindes påklædning blevet så stor en bekymring for en mand?

Voldtægt er den mest foragtelige, afskyelige og modbydelige ting, man kan udsætte andre for. Og det at være en fortaler for voldtægt er det næstværste.

— Anas Mallick (@AnasMallick) June 8, 2014

At beskylde et voldtægtsoffer for selv at være ude om det, er som at beskylde en myrdet person for sit eget mord.

Mens mange føler at tendensen og det faktum, at mænd går ind i kampen mod vold, er et skridt i den rigtige retning, har andre sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af ​​en Twitter-trend på virkelige omstændigheder. Vil det ændre på den måde, som voldtægtsofre bliver anskuet i samfundet? Vil det sætte en stopper for voldtægter? Vil det provokere lovgivende myndigheder til handling? Disse er nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst. Uanset om du har en negativ eller positiv indstilling i forhold til de sociale mediers virkning, kan man ikke komme udenom, at #MenAgainstRape-hashtagget giver indsigt i unge menneskers tanker og opfattelser om seksuel vold.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.