Nyt undersøgende journalistbureau i Hong Kong, FactWire, indsamler 3 millioner HK

Screen capture from Fringebacker.

Skærmbillede fra Fringebacker.

Denne artikel er skrevet af Karen Cheung og oprindeligt offentliggjort i Hong Kong Free Press den 18. august, 2015. Den er genudgivet af Global Voices under en partnerskabsaftale.

Et nyt undersøgende journalistbureau har indsamlet over tre millioner HK-dollars (omtrent 2.542.290 danske kroner) på crowdfunding-platformen, Fringebacker.

Factwire udtalte på deres Facebookside [ki] tirsdag aften (18. august): “2040 indbyggere i Hong Kong skabte sammen dette mirakel. Tak, Hong Kong!”

På crowdfunding-platformen, Fringebacker, beskriver Factwire sig selv som Hong Kongs allerførste nyhedsbureau, som specialiserer sig i undersøgende journalistik.

“Hong Kong er et af de få steder, hvor information har næsten frit løb. Hvis Paris har Agence France-Presse, New York har Associated Press, [og] London har Reuter, hvorfor [skulle] Hong Kong så ikke have Factwire?” spurgte de.

Projektet blev startet af den lokale og erfarne journalist, Ng Hiu-tung, som har arbejdet for forskellige medier, bl.a. Cable News og TVB. Kampagnen blev lanceret den 30. juni, og har stadig ti dage tilbage efter at have ramt målet på tre millioner HK i tirsdags.

Sidste måned annoncerede Factwire, at de havde slået rekorden for online indsamling i Hong Kong med over 800 personer, der har doneret mere end én million HK på kun 24 dage, “det er næsten en fordobling af den tidligere indsamlingsrekord af Hong Kong Free Press [en], som indsamlede næsten 600.000 HK på FringeBacker for seks uger siden.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.