Flere anholdelser af miljøaktivister fra gruppen Moder Natur i Cambodia stemples som heksejagt

En organisation, der arbejder for rettigheder, har meddelt, at tre aktivister fra miljøorganisationen Moder Natur har dokumenteret, at spildevand strømmer ud i floden Tonle Sap fra et afløb, der minder meget om det på billedet ovenfor. Billedet er taget ved flodbredden i den cambodianske hovedstad Phnom Penh den 17. juni 2021. Foto: VOD English.

Denne artikel af Mech Dara, samt supplerende rapportering fra Michael Dickison, blev oprindeligt udgivet på den uafhængige cambodianske nyhedsside, VOD News, og er gengivet på Global Voices som en del af en aftale om deling af indhold. 

Fire aktivister fra miljøorganisationen Moder Natur blev anholdt i Cambodia i midten af juni efter en embedsmand fra Indenrigsministeriet hævdede, at “oprørsgruppen” brugte udenlandske penge til at forsøge at vælte regeringen.

Den 18. juni var det hverken muligt at få en kommentar fra politiets talsmand, Chhay Kim Khoeun, eller talsmanden for den kommunale domstol omkring den nuværende status for de anholdte.

Den 16. juni blev tre af de fire aktivister angiveligt varetægtsfængslet i hovedstaden Phnom Penh, imens den sidste blev varetægtsfængslet i Kandal-provinsen, men den 17. juni fortalte Kim Khoeun, at kun tre anholdelser havde fundet sted.

Samme dato berettede det cambodianske Institut for Menneskerettigheder, at de fire aktivister var medlemmer af miljøgruppen Moder Natur. De tre anholdte i Phnom Penh filmede spildevand, der strømmer ind i floden Tonle Sap, meddelte Instituttet.

I september sidste år blev tre andre aktivister fra Moder Natur anholdt, og i maj i år blev de fundet skyldige.

Den 17. juni sagde Kim Khoeun, at de tre anholdte aktivister muligvis står over for en alvorlig anklage for sammensværgelse, som giver en fængselsstraf på 5 til 10 år.

Den 18. juni udtalte talsmanden for Indenrigsministeriet, Khieu Sopheak, at regeringens politik er at beskytte miljøet og skovene, og at regeringen er åbne over for alle, der arbejder hen imod dette mål. Sopheak sagde:

But this group is different and authorities have evidence that they got foreign money to commit rebellious actions to incite [people] to topple the government. We have enough documents to arrest any of them. Please, all of them, go solve it at the court and have their lawyer defend them. Where did they get their money from? What have they used that money for and for what purpose? If they truly protect the environment, we are happy to work together.

Men denne gruppe er anderledes, og myndighederne har beviser på, at de har modtaget udenlandske penge, som skal bruges til at begå oprør for at tilskynde [folk] til at vælte regeringen. Vi har nok beviser til at kunne anholde dem alle. Lad dem endelig forsøge at løse det i retten med deres forsvarsadvokat. Hvor fik de pengene fra? Hvad har de brugt pengene på og til hvilket formål? Hvis de i sandhed beskytter miljøet, vil vi med glæde samarbejde.

Alejandro Gonzalez-Davidson er medstifter af Moder Natur. Han blev udvist af Cambodia i 2015 og bor nu i Spanien. Han fortalte, at den cambodianske regering måtte være et “paranoidt diktatur”, hvis den så fjender og sammensværgelser, som kunne vælte den, bare ved “at nogle få cambodianere har taget enkelte billeder af spildevand hældt ud i floden”. Han kritiserede samtidig den modsigende information som myndighederne har offentliggjort omkring anholdelserne.

We are dealing [with] it in the only way there is really: re-group, re-strategize, and keep going forward, smarter and more resolute than before.

Vi håndterer det på den eneste mulige måde: omgrupper, læg ny strategi, og ved at fortsætte med at se fremad, være snedigere og mere målrettede end før.

González-Davidson kunne ikke afsløre hvor mange medlemmer Moder Natur har “af sikkerhedsmæssige årsager”. I forhold til finansieringen fortalte han, at “gruppens primære økonomiske kilde altid har været frivillige og gennem selvfinansiering, samt fra cambodianere (både uden for og inden for landet), der ønsker et bedre land”. González-Davidson sagde at:

As long as the Hun Sen regime continues to be in charge of the state, any person or group who dares to publicly say that two and two equals four is going to continue being under threat.

Så længe Hun Sen-regimet fortsætter med at lede landet vil enhver, som tør at sige offentligt, at to og to er fire, fortsat være udsat.

Am Sam Ath, rådmand for den cambodianske organisation Licadho, der arbejder for rettigheder, fortalte at anholdelserne anses som intimiderende. “Vi ser dette som en heksejagt på miljøaktivister”, udtalte han. 

Sam Ath bemærkede desuden, at de seneste anholdelser fandt sted efter et nyligt møde mellem den amerikanske ambassadør, Patrick Murphy, og indenrigsministeren, Sar Kheng, vedrørende retssager mod miljøaktivister.

Den 17. juni stoppede USA sin støtte til statslige projekter, der skulle beskytte skovområdet Prey Lang i det nordøstlige Cambodia, og tildelte den i stedet civilsamfundet, den private sektor samt lokale initiativer.

I forbindelse med domfældelsen af de tre Moder Natur-aktivister, som blev anholdt i maj, lagde både Den Britiske, Den Amerikanske og Den Australske Ambassade oplæg op online, hvor de understregede, at det er en menneskeret at kunne udtale sig offentligt om miljøemner.

Sam Ath sagde:

All environment activists are under threat and intimidation. We do not know what kind of evidence the authorities have or [what] crimes, but if we look into their activities in the past on social media and in the field, [they] are activities to protect the environment. This is to break the spirit of people who want to protect the environment, like this group.

Alle miljøaktivister er truet og intimideret. Vi ved ikke, hvilke beviser myndighederne har, eller [hvilke] forbrydelser [der er tale om], men hvis vi ser tilbage på deres [miljøaktivisternes] aktiviteter på sociale medier og i aktion, er [det] aktivister, der beskytter miljøet. Det her sker for at knække gejsten hos dem, der ønsker at beskytte miljøet, ligesom denne gruppe ønsker.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.