Myanmar introducerer ‘drakonisk’ lovforslag om cybersikkerhed midt i voksende protester mod militærkuppet

Anti-kup protester er blevet organiseret over alt i Myanmar på trods af forbuddet mod forsamlinger. Foto givet til Global Voices, brugt med tilladelse.

NGOer i Myanmar er imod udkastet til “Lovforslag om cybersikkerhed”, som er blevet introduceret midt i voksende modstand mod den militære regering.

Lovforslaget blev sendt den 9. februar fra Ministeriet for Transport og Kommunikation til lokale telekommunikationsvirksomheder, så de kunne evaluere forslaget. Dokumentet blev lækket online, og dette gav befolkningen mulighed for at læse indholdet.

Lovforslaget har 76 paragrafer, der inkluderer bestemmelser der giver myndighederne bemyndigelse til at beordre hjemmesider blokeret, indhold fjernet, og personer sigtet for at sprede misinformation.

Lovforslaget blev fremlagt få dage efter militæret iværksatte et kup. Der er frygt for, at hvis forslaget bliver vedtaget som lov, vil det blive brugt til yderligere at undertrykke ytringsfriheden i landet. Internettet blev blokeret i Myanmar den 1. februar, på dagen for kuppet, og den 6. og 7. februar. På trods af forbuddet mod protester bliver den civile ulydighedsbevægelse, som har mobiliseret tusinder over hele landet, ved med at få flere støtter. Internetter har spillet en vigtig rolle i at formidle nyheder og andre opdateringer om kuppet og demokratibevægelsen.

Mere end 200 organisationer der repræsenteret civilsamfundet i Myanmar har underskrevet en udtalelse der afviser lovforslaget. De stiller spørgsmålstegn ved, om det militærledet ministerium har bemyndigelse til at fremlægge et lovforslag.

The issuance of the “bill” is evidence that the military has not only attempted a coup d’état, but is also exercising undue legislative power unlawfully to oppress the public.

…the “bill” includes clauses which violate human rights including the rights to freedom of expression, data protection and privacy, and other democratic principles and human rights in the online space.

Udstedelsen af “lovforslaget” er bevis på, at militæret ikke bare har forsøgt et statskup, men også bruger unødig lovgivende magt til ulovligt at undertrykke befolkningen.

… ‘lovforslaget’ inkluderer paragrafer der forbryder sig mod menneskerettigheder herunder retten til ytringshed, databeskyttelse, og privatliv, og andre demokratiske principper og menneskerettigheder i det online rum.

En af paragraferne der bliver fremhævet af menneskerettighedsgrupper vedrører IT-virksomheders pligt til at udlevere brugeroplysninger efter anmodning fra myndighederne.

Artikel 30 og 31 fra kapitel 9 i “lovforslaget” handler om, at online platforme (FB, Twitter osv.) skal gemme brugeres oplysninger (IP, telefon, ID, adresse, brugerdata, og andre vigtige data bestemt af ministeriet) i 3 år og skal udlevere oplysningerne hvis spurgt.

Myanmar Computer Federation, som blev spurgt af militær regeringen om at kommentere på lovforslaget, er også imod forslaget og foreslog, at interesseorganisationer bliver konsulteret. De tilføjede, at valgte parlamentsmedlemmer skulle lave udkastet.

UDTALELSE: Myanmar Computer Federation, moderselskabet for alle computerselskaber i landet “modsætter sig på det kraftigste” militærrådet forslag til “Cybersikkerhedslov” sendt til dem til evaluering og opfordrer til at gå igennem de retmæssige procedurer.

Vicky Bowman, direktør for Myanmar Centre for Responsible Business, fortæller Frontier Magazine, at lovforslaget vil påvirke forretningsdelen af IT-selskaber negativ:

A law like this which does not protect human rights makes it very difficult for companies committed to respecting human rights to operate in Myanmar, which includes those offering online services.

En lov som denne der ikke beskytter menneskerettigheder gør det meget svært for virksomheder, der har forpligtiget sig til at respektere menneskerettighederne at føre virksomhed i Myanmar, hvilket inkluderer dem der tilbyder online services.

U Aung Mio Min, direktør for Human Right Education Institute of Burma har fortalt Myanmar Times, at lovforslaget kunne legitimisere militærkontrol af cyberspace:

It sounds more oppressive than protective. It can be expected that the true aim of the bill is to repress freedom of expression online and ban social networks.

Dette lyder mere undertrykkende end beskyttende. Det er forventelig, at det reelle mål for lovforslaget er at undertrykke ytringsfriheden online og forbyde sociale medier.

Denne pointe blev gentaget af Justice for Myanmar NGO, hvis hjemmeside blev blokeret i 2020 efter de afslørede militærfolks afvigende businesstransaktioner:

#Myanmar militær vil forordne et nyt lovforslag for cybersikkerhed. Militæret “kontrollerer allerede 2 mobilenetværker, #Mytel & MBT, men nu vil de også kontrolle alle online information gennem en ulovlig process og straffe dem der forsøger at praktisere deres fundamentale rettigheder, herunder ytringsfrihed”

Myanmars militærregering har intensificeret deres indgreb over for uenige stemmer i nu kuppets anden uge. Demonstranter, aktivister og journaliseret er blevet arresteret for deres rolle i den civile ulydighedsbevægelse. Internettet blev blokeret igen den 15. februar, hvilket førte til frygt for, at det var optakten til endnu en bølge af masseanholdelser.

Internetforbindelse i Myanmar har været afbrudt igen siden omkring kl 1. Mandag nat midt i frygt for der vil blive slået hårdt ned på nye demonstrationer. Dette kommer efter at pansrede mandskabsvogne og andre militærkøretøjer er blevet set forskellige steder i Yangon.

#WhatsHappeningInMyanmar

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.