Girls vs. Princesses: Det lyserøde diktaturs dage er talte

Captura de pantalla del juego Niñas vs Princesas creado en Bolivia con la idea de combatir los estereotipos femeninos desde la infancia.

Skærmbillede fra det bolivianske videospil “Girls vs. Princesses”, der sigter efter at bekæmpe kvindelige stereotyper udviklet i barndommen.

Alle links i denne artikel er på spansk.

Denne artikel af Mabel Franco blev oprindelig offentliggjort i La Pública og reproduceret under en aftale om deling af indhold.

Dets tilhængere siger, at det er mere end blot et spil: Det er en virus, der forsøger at afsløre fordomme, fjerne ulighed og hacke en verden, hvor Disneyprinsesser udøver diktatur mod piger.

Det virtuelle spil “Girls vs. Princesses” (“Piger mod prinsesser”, red.) blev udtænkt af kommunikationsbureauet Nicobis fra La Paz (Bolivia), der “udvikler programmer inden for film, video og multimedia, og specialiserer sig i at offentliggøre børnelitteratur”. I spillet løber og hopper karaktererne, i forsøget på at undgå at blive til en prinsesse, som bestemmes ud fra en “prinsessemåler”.

Igennem dets virksomhedsgren PICA (Smart Programs for Teenagers (“Smarte programmer for teenagere”, red.)), forsøger Nicobis at sprede dets marked i Bolivia, ved at skabe programmer og virtuelle spil, der benytter voksende markedsnicher på en bæredygtig måde. Spillet “Girls vs. Princesses” blev grundlagt af den hollandske udviklingsorganisation Hivos*, og vil kunne fås gratis, når det bliver udgivet om to måneders tid.

Efter test af fokusgrupper og efterfølgende ændringer, vil “Girls vs. Princesses” blive udstillet på La Paz International Book Fair (“La Paz internationale bogmesse”, red.) senere på måneden (5-16. august), hvor det bliver spillet på en Wii-lignende maskine, der aflæser rigtige fysiske bevægelser.

På en stand dekoreret i stil med et teenagerværelse, vil piger i alle aldre kunne spille det stereotype-smadrende spil på en storskærm, i forsøget på at løsrive sig fra den generelle opfattelse af perfektion, der er forbundet med unge, hvide/blonde, tynde piger, som for det meste er iklædt lyserøde kostumer og drømmer om kærligheden med en flot prins.

Emiliano Longo, Nicobis kreative direktør, er også far. Han har en 3-årig pige “som jeg nogle gange kalder ‘prinsesse’ og så får jeg lyst til at bide mig i tungen”.

Hvad der optager Longo mest er dog, at hans lille pige ønsker at være en prinsesse, uanset hvad hendes forældre siger til hende, og hun har allerede internaliseret prinsessekonceptet: Hun ønsker ikke at være klædt i andre farver end lyserød og hun elsker at gå i sin mors høje hæle.

“Ved du hvad? Vi er formaterede”, konkluderer Longo, som skabte spillet “Girls vs. Princesses”, sammen med illustrator Mónica Carreño, spil- og programudvikler Enrique Oropeza og kreativ direktør Carlos Mercado.

Game on

Spillet har to niveauer: Et basisniveau for yngre piger, som består af at løbe og hoppe, og et mere avanceret niveau for teenagere med forhindringer, større hop og andre besværligheder.

Spillere kan vælge, hvordan deres andet jeg skal se ud. Man kan skabe sin karakter på skærmen og vælge deres hudfarve (fra hvid til lilla eller en hvilken som helst anden farve), hårfarve og stil (fra blondt og fladt til blåt og krøllet) og klæde deres karakter ud som de har lyst til.

Populære arketyper inkluderer blandt andet karatepiger, skaterpiger, graffitikunstere og forskere. Kun ‘prinsesseudseendet’ er valgt fra.

Som spillet skrider frem, fortsætter karakterer igennem en skov, et festrum og et slot, alt sammen med det formål, at undgå at blive fanget af en irriterende fe, som forsøger at smøre sminke på spilleren.

Andre farer som spillerne må håndtere er, den pompøse korsetkjole, der klamrer sig til kroppen — det er svært at hoppe i sådan en kjole — et lyserødt klædeskab, der angriber ved at smide højhælede sko mod spilleren, og sidst, men ikke mindst, kysset fra en utiltalende prins.

Med et hold af allierede som omfatter bøger, malerpensler, bolde og andre funktionelle objekter, der redder piger fra at blive sat i bås, forsøger spillere at holder deres score på “prinsessemåleren” så lavt som muligt.

Hvis de ikke kan, så risikerer de selv at blive til den forhadte prinsesse. Og falder man i armene på prinsen, er spillet slut.

Stakkels prinsesser?

Men eftersom at spillets præmis er ingen diskrimination, opstår spørgsmålet: Hvem vil forsvare prinsessernes rettigheder?

Teamet lægger ikke fingrene imellem: Gennem århundreder har Disney, filmene og underholdningsindustrien været med til at forsvare prinsessers rettigheder. Men nu er det slut.

Longo mener, at prinsessekonceptet  — og for ikke at tale om de tilknyttede værdier — som piger “og deres mødre” internaliserer, ikke er andet end salgsstrategier til at fremme forbrug.

‘Prinsessemærket’, siger han, har været en velsignelse for legetøjsproducenter, tøjproducenter af en særlig farve og stil, “pigesminke” og andre fiduser.

Det medvirker også til en tidlig seksualisering af unge piger og presser dem til at opføre sig på en bestemt måde, for at behage mænd.

I fokusgrupperne, som Nicobis testede, var det tydeligt, at pigerne var meget draget af spillet: De fandt prinsesseidéen ynkelig, og havde istedet ambitioner om at blive atleter eller forskere, og betragtede piger, der opførte sig som prinsesser som latterlige.

Reaktionerne overbeviser spillets udviklere om, at de har fundet et vinderredskab til at bekæmpe fordomme.

Drengene derimod kunne ikke lide, at spillets helt er en kvinde, hvilket sandsynligvis vil betyde, at få drenge vil spille spillet, fortæller Enrique Oropeza.

Monica Carreño understreger, at der er få og for langt imellem spil med kvinder, som har lederrollen, og når der er kvindelige karakterer i computerspil, er de for det meste designet til at appellere til mænd:

“Jeg har altid undret mig over, hvorfor kvindelige krigere næsten altid er nøgne og slås i bikinier, mens hendes mandlige holdkammerater fremtræder bag tunge rustinger”, griner hun.

“Girls vs. Princess” har allerede taget over seks måneders arbejde og er sat til at være klar i begyndelsen af oktober.

Alle, der vil prøve kræfter med spillet kan downloade det fra hjemmesider i Bolivia og andre lande, eller finde det på Playstore og AppStore. Det vil også blive uddelt blandt skoler sammen med andre uddannelses- og fritidsmæssige materialer fra PICA.

Ved den kommende Book Fair Bolivian (“den Bolivianske bogmesse”, red.), skal teenagerne lave rigtige hop, for at hjælpe deres karakterer med at undslippe det lyserøde tyranni på en storskærm. Det ser ud til, at prinsessens dage er talte.

*Disclaimer: Hivos er også en sponsor og partner med Global Voices

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.