Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

De vælger ‘eksil’ frem for brud – amerikanske statsborgere følger udviste ægtefæller til udlandet

(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet)

Dette indlæg er en del af vores serie om Latinamerika: Migranters rejser i samarbejde med The North American Congress on Latin America (NACLA). Hold øje efter flere artikler og podcasts.

Til døden jer skiller er ikke altid så simpelt for udlændinge i USA med komplicerede immigrationshistorier, som gifter sig med amerikanske statsborgere.

Detaljer, så som hvordan de ankom til USA, eller hvor længe de har været der, kan betyde forskellen mellem at starte et liv med deres nye familie eller ikke at få lov til at blive pga. immigrationslovene.

Tag Leo og Corin for eksempel. Leo er fra Brasilien og Corin er amerikansk statsborger. De mødtes, blev forelskede og blev gift i USA, men Leo var kommet ind i landet “‘uden at blive kontrolleret’ – med andre ord, gennem Mexico – for mindre end ti år siden og nåede næsten op på seks år som ‘illegal tilstedeværende,’” som Corin skriver på sin blog, Corin i Eksil.

Corin forklarer yderligere, at “Immigrations- og nationalitetsakten siger, at enhver indvandrer ‘illegalt tilstedeværende’ i USA i mere end et år ikke har adgang i de næste ti år – selv hvis de er gift med en amerikaner.”

Corin og Leo havde tre valg. Først kunne de ansøge om “Trængselsfritagelsen”, hvor “den amerikanske ægtefælle skal bevise, at hans eller hendes partners fravær forårsager dem ‘ekstreme trængsler’” – noget som de ikke kunne bevise. Andet, de kunne blive i USA og vente på en migrationsreform. Eller tredje, de kunne forlade landet og begynde deres liv i udlandet.

Med fritagelsesmuligheden ude af billedet besluttede parret at forlade landet og tage tilbage til Brasilien, fordi, som Corin skriver, ingen af dem “kunne klare den stress, det gav at leve i USA, når Leo var uden papirer.”

Corin og Leo er kun én af mange familier i denne situation.

Photo shared on Facebook by Action Family Unity

Billede delt på Facebook af Action Family Unity

Ligesom dem er mange, der på nuværende tidspunkt lever uden for USA pga. gældende migrationslove, begyndt at blogge om deres sager og deres liv “i eksil.”

Måske er den blog, der har fået mest mediedækning, og dermed har hjulpet til at bringe opmærksomhed til disse sager, The Real Housewife of Ciudad Juarez (Den virkelige husmor fra Ciudad Juarez).

Emily Bonderer Cruz startede sin blog tilbage i 2010, da hun flyttede til Mexico, fordi hendes mand “ikke er berettiget til at ansøge om lovlig status i USA indtil 2020,” som hun forklarer i sin profil.

Emily fortæller i detaljer om deres historie i en nyligt indlæg med titlen “Mi Casa” (Mit hjem):

In 2007 my husband was given a voluntary departure by ICE [US Immigration and Customs Enforcement]. Given. Now that's a funny concept, isn't it? As if it were a gift or something.

I 2007 fik min mand foræret en frivillig afrejse af ICE (USAs immigrationsmyndigheder). Foræret. Tænk, dét er et sjovt koncept, er det ikke? Som om det var en gave eller noget.

Emily siger, at hun faldt ind i en tilstand af depression, mens hun ikke vidste, hvor hendes mand var, eller om han overhovedet var i live, fordi han “sad fast et sted i systemet og uden nogen dokumentation, uden et CPR-nr., han var bare et spøgelse, bare endnu en immigrant fortabt midt-i-mellem.” Hun fortsætter:

When he finally called me from a pay phone in Nogales [Mexico], it was as if a huge weight has been lifted from my shoulders. He was alive. He was back on the map. He was going to be okay. I scrounged up just enough money for a bus ticket back to Parral, and for a brief moment, all was right in the world. I knew he was safe. It was in that moment that I also knew I had done the right thing and that this man was the love of my life. This is when my life was forever changed, because I knew that sooner or later, a change was gonna come.

I would be moving to Mexico.

Da han endelig ringede hjem til mig fra en telefonboks i Nogales (Mexico), var det som om en tung vægt var blevet fjernet fra mine skuldre. Han var i live. Han var tilbage på kortet. Han skulle nok blive okay. Jeg fik nasset mig til lige præcis nok penge til en busbillet tilbage til Parral, og for et kort øjeblik var alt godt igen. Jeg vidste, at han var i sikkerhed. Det var i dét øjeblik, at jeg også vidste, at jeg havde gjort det rigtige, og at denne mand var mit livs kærlighed. Dette var da mit liv forandrede sig for altid, fordi jeg vidste, at før eller senere ville der komme en ændring.

Jeg skulle flytte til Mexico.

Emilys blogroll indeholder links til adskillige blogge af familier, der er flyttet ud af USA pga. immigrationslovene. En af disse blogge er Destination Paradis, hvor Amy skriver om sit liv med sin mand Carlos og deres to børn i Sydkorea.

I et indlæg med titlen “Hvorfor?” forklarer Amy, at Carlos blev tvunget af en forælder til at flytte til USA fra Mexico som teenager. Carlos gik i gymnasiet og på universitetet i USA, og efter at have datet i fire et halvt år giftede han sig med Amy, en amerikansk statsborger.

Amy forklarer, at Carlos var “træt af at leve i skyggerne i USA” og de besluttede sig for at flytte til det nordlige Mexico.

I oktober 2008 modtog de en meddelelse fra det amerikanske konsulat i Ciudad Juarez, der forklarede, at Carlos ikke var berettiget til at få visum til at leve i USA som Amys ægtemand.

Hvad der var værre, var, at Carlos heller ikke var berettiget til trængselsfritagelsen, fordi han, efter at være ankommet til USA den første gang, var blevet sendt tilbage til Mexico og så var blevet tvunget af en forælder til igen at rejse ind i USA “ved at bruge en slægtnings amerikanske fødselscertifikat i stedet for det besøgsvisum, som han allerede havde,” forklarer Amy. “Under immigrationsloven — INA 212 A 6 C ii for at være præcis – betyder en falsk påstand om amerikansk statsborgerskab et forbud på livstid uden mulighed for fritagelse.”

Med hjælp fra deres advokat, prøvede Amy og Carlos i tre et halvt år at finde en løsning, mens de hele tiden levede væk fra hinanden. Til sidst, i 2011, flyttede Amy og Carlos ud af deres respektive lande og tog til Sydkorea.

Amy siger, at med nylige foreslåede reformer, “ser det ud til, at de nu vil starte med at se nærmere på de specifikke sager, hvor immigranten var mindreårig på tidspunktet, og det ser lovende ud for vores familie.”

I februar i år, skrev Amy også et rørende indlæg om deres status og hvordan den relaterer til den aktuelle omfattende immigrationsreform. I indlægget med titlen “Lad ingen mand skille, hvad Gud har ført sammen”, linker Amy til en begæring på Change.org, som beder Præsident Barack Obama om at “bringe amerikanske familier i eksil hjem”:

American citizen spouses of immigrants with immigration bars have three choices: break up their families, move abroad with no safety net and attempt to ‘get in line,’ or live unlawfully with their spouses in the US. We should not be forced to make these choices.

Amerikanske statsborgere, ægtefæller til immigranter med indvandringsforbud, har tre valg: At splitte deres familier op, flytte udenlands uden sikkerhedsnet og forsøge at ‘stille sig i kø’, eller leve ulovligt med deres ægtefæller i USA. Vi burde ikke blive tvunget til at træffe disse valg.

Begæringen blev startet af Action for Family Unity (Act4Fams), en frivilliggruppe, der prøver at skabe bevidsthed omkring dette problem. Gruppens Facebookside, som har flere historier som disse, skriver opdateringer om aktuelle ændringer i immigrationslovene, der kunne påvirke familier som Corins, Amys og Emilys.

I blogosfæren er der også historier om familier, der har haft mulighed for at komme tilbage til USA efter i årevis at have kæmpet med barske immigrationslove. For Giselle Stern Hernández og hendes mexikanske mand, “blev retfærdigheden genoprettet” -som hun skriver- i juni 2013, 12 år efter hendes mands anden udvisning.

Giselle, en mexicansk-amerikansk forfatter og kunstner, skriver bloggen Den udvistes kone “for at udforske temaerne i livet for en udvist mands kone gennem en multimedie- og tværsektionel linse.” Giselle udfører også et én-kvindes show under samme titel i USA og Mexico. Du kan se traileren for hendes show her:

Men hvis immigrationsreformen kommer igennem, bliver mange familier nok ikke nødt til at vente så længe som Giselle og hendes mand med at løse deres immigrationsstatus og leve sammen i USA.

Tidligere i år rapporterede The Center for Public Integrity (Center for Offentlig Integritet), at senates immigrationslovforslag,

calls for giving immigration judges and other officials more discretion to consider the pain and suffering that a loved one’s separation causes U.S. citizens and legal immigrants […] The proposal says judges who review cases can decline to order an immigrant, with some criminal exceptions, to be ‘removed, deported or excluded’ if it would be ‘against the public interest or would result in hardship to the alien’s United States citizen or permanent resident’ spouse or children.

opfordrer til at give immigrationsdommere og andre embedsmænd flere beføjelser til at overveje den smerte og lidelse, som en elskets adskillelse forårsager amerikanske statsborgere og lovlige indvandrere […] Det står i forslaget, at dommere, der gennemser sager kan afslå at beordre en indvandrer, med nogle kriminelle undtagelser, til at blive ‘fjernet, udvist eller ekskluderet’, hvis det ville være ‘imod samfundets interesse eller ville medføre problemer for udlændingens amerikanske statsborger- eller fast bosiddende-’ ægtefælle eller børn.

Familier, der er berørte af aktuelle immigrationslove har skabt et online støttefællesskab gennem blogge og sociale netværk, hvor de også skaber bevidsthed omkring deres situation og presser amerikanske lovgivere til at inkludere deres familier i den længe ventede immigrationsreform.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.