(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet)
I landet hvor grøn te stadig er den foretrukne varme drik, vinder 3D kaffekunsten nye beundrere for hver skummende kop, der bliver serveret.
Et stigende antal cafébesøgende, inspirerede af de populære billeder af kaffe som kunstværk på de sociale medier, spørger efter at få deres latte dekoreret.
Kaffe er ikke en fremmed drik i Japan. Den japanske kaffeindustris egen forening All Japan Coffee Association rapporterede, at Japan ligger på tredjepladsen over kaffeimporterende lande, hvis kaffeforbrug er højest.
I 2010 vandt den japanske Haruna Marayama verdensmesterskabet i “Latte art.”
Kaffekunsten er allerede populær i Japan. En søgning på “latte art” [ja] på twitter resulterer i en masse billeder af flotte kaffedrikke dekoreret med hjerter, blade, bamser, populære animefigurer og også webikoner.
En kaffeautomat i Tokyos internationale lufthavn, Haneda Airport, laver sågar cappuccino [ja] med et billede af en klassisk japansk kvinde, der er designet og produceret af Kyotos berømte kosmetikfirma Yojiya.
Youtube-brugeren Nowtoo Sugi uploadede følgende video, hvor han forklarer, hvordan han laver tegneseriefigurer ved hjælp af chokoladesirup.
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=sl2sNIzWJOY
Når nye højder
Baristaer har taget dette kreative kaffefænomen til nye højder med skummende tredimensionelle figurer.
Kazuki Yamamoto (@george_10g) [ja], latte-kunstneren, som uploader sin kaffekunst på twitter, skrev i sin blog, at han arbejder i et belgisk ølhus i Osaka. Han kalder sin lattekunst “fritidscappuccino,” da han mener, at det er noget, som skabes på grund af kedsomhed og i fritiden, men også med store anstrengelser og masser af kærlighed. Han skrev engang et indlæg på twitter om den kaffekunst, han havde skabt:
@george_10g:最近気づいた怖いこと。去年から始めて1000杯くらい描いているけど作品も描いた時期も飲んだ人も覚えてる。
@george_10g: Jeg startede med at skabe lattekunst i 2011 og jeg har lavet og serveret omkring 1000 kopper indtil 2012, men jeg formår alligevel stadig at huske hvornår og hvad, jeg har lavet, og alle de mennesker, jeg har serveret kaffe for. Det er en smule skræmmende.
Twitter-brugeren @petakopetako svarede [ja] på hans indlæg og roste hans talent:
@petakopetako: じょーじさんこんにちは。私は人物写真を撮るのが好きですが人の顔を覚えるのは超苦手です。が、写真を撮らせてもらうと場所や会話がすぐに思い出せます。思い入れがあるからでしょうかね。
@petakopetako: Jeg kan lide at tage billeder. Jeg er normalt dårlig til at huske folks ansigter, men når jeg tager billeder af dem, husker jeg stedet, og hvad de talte om. Måske folk husker tingene bedre, når de laver noget, de brænder for.
De sociale mediers betydning
Caféejere og baristaer i Japan har lagt billeder op af den hemmelige 3D kaffekunst på sociale medier, men den er endnu ikke på menuen nogle steder. Disse billeder florerede rundt på internettet og tiltrak lokale tv-stationers og magasiners opmærksomhed.
Denne omtale har tiltrukket mange nye kunder, hvilket har ført til, at nogle af kaffehusejerne har haft svært ved at følge med i alt arbejdet. Ejeren af caféen Jihan i Shizuoka skrev om facebooks betydning i sin blog [ja]:
お客様のリクエストがきっかけで始めた3Dラテアート。 お遊びのつもりでfecebookにアップしたその日、物凄い数の『いいね!』とシェアにビックリしました。
その拡散がきっかけで取材の問い合わせが幾つかありました。 中でも東京のTVメディアからの出演依頼には戸惑いました。(*^_^*)
Jeg startede med at servere 3D lattekunst efter, at en af mine stamkunder spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at gøre det. Jeg uploadede billedet på Facebook bare for sjov, og blev overrasket over se, hvor mange mennesker der kunne lide det. Efter at billedet havde floreret så meget rundt, var der flere typer medier, der ønskede at lave en reportage om vores kaffehus. Jeg blev en smule forvirret, da de spurgte mig, om jeg ville optræde i tv i Tokyo!
Han skrev desuden:
[ja]:
このニャン子は、作るのにとっても時間が掛かりますので混雑時はお受け出来ないのが目下の悩みです。
平日の18時からでしたら比較的にお時間が取れると思いますので、どうしても3Dラテアートを…というお客様はこの時間帯のリクエストをお願いいたします。
Denne lattekunst med katten kræver så meget tid, at jeg ikke kan tage imod ordrer, hvis der er travlt i vores café. Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skal gøre for at løse dette problem. I det mindste er der ikke så travlt efter klokken 18 i hverdagene, så hvis du gerne vil se noget 3D lattekunst, så vær sød at komme i dette tidsrum.