Ukraines frihedsparti i korstog mod homoparade

Et forsøg på at afholde Ukraines første homoparade møder modstand fra et medlem af landet stærkt højreorienterede frihedsparti VO Svoboda, som organiserer protestbegivenheder samtidig med marchen, der afholdes d. 25. maj 2013.

I maj 2012 mislykkedes et tidligere forsøg på at organisere en homoparade, idet eventet blev aflyst umiddelbart inden dets start, og hvor en af arrangørerne, Svyatoslav Sheremet [ru], blev overfaldet af en gruppe maskerede mænd.

Skal man dømme efter de reaktioner, som kunne ses online, da den kommende March For Lighed var blevet annonceret [uk] i de ukrainske medier i slutningen af april, tegner forløbet sig heller ikke gnidningsfrit i år.

begivenheden for homoparaden [uk, ru] på Facebook, som blev oprettet d. 30. april, har lidt over 120 brugere tilmeldt sig, mens en af protestmarcherne [uk, ru], hvis begivenhed blev oprettet d. 10. maj af et medlem af et af parlamentets protestpartier, allerede har 195 deltagere.

 

Screen shot 2013-05-13 at 3.49.45 AM

Screen shot 2013-05-13 at 3.44.38 AM

Sidstnævnte begivenhed, “Let's Stop ‘Gay Propaganda'!”, er blevet til på initiativ fra Oleksandr Aronets, et Kiev-baseret medlem af VO Svoboda (der, ironisk nok, oversættes som den udelukkende ukrainske union “Frihed”). Dette stærkt højreorienterede parti vandt over 10 procent af stemmerne i afstemningen den 28. oktober, og blev dermed den fjerdestørste politiske fløj, som er repræsenteret i det ukrainske parlament med 37 sæder (læs en artikel fra GV om det her).

Aronets påbegyndte kampagnen for sin March Mod Lighed med dette Facebook-opslag fra d. 30. april [uk]:

 “Marchen for lighed i forsvar for de homoseksuelle kommer ikke til at foregå i Kiev! Ukrainere vil meget snart begynde at modsætte sig forsøgene på at pålægge os disse perversioner! Modstand vil foregå på alle fronter, fysiske såvel som intellektuelle! Politikere såvel som offentlige personer, forfattere, gejstlige og almindelige ukrainere vil rejse sig mod den, og ankommer fra hele [Ukraine] til Kiev for at forsvare de traditionelle familieværdier! Liberal fascisme vil ikke blive tolereret!

Omkring to uger senere fortsætter diskussionen om Aronets’ opslag. Der er nu over 700 kommentarer, og selvom mange af dem omhandler den forestående March For Lighed, adresserer mange andre VO Svobodas aggressivt formynderiske standpunkt. Nedenfor er et lille udvalg af disse kommentarer.

Ivan Spryn skrev [uk]:

[…] Er du ikke træt af at råbe paroler til højre og venstre? “Vil ikke blive tolereret!”, “liberal fascisme!” […] Disse evige klicheer og paroler tjener dig ingen nytte, men sidestiller dig i stedet med kommunisterne, som aldrig gjorde andet end at råbe “lad os fuldføre femårsplanen på tre år!” Det er på tide, du vokser fra demagogi og begynder at udføre dit job i stilhed.

Igor Nezgodnyj nævner [uk] VO Svobodas seneste initiativ til en lov, der vil forbyde aborter i Ukraine (GV-artikel her):

Jeg har lagt mærke til en ting: jo værre landets situation er, jo mere angriber [VO Svoboda] kvinder – idet de foreslår, at de skal sendes i fængsel i syv år for abort – såvel som bøsser og lesbiske og andre – de, som ikke er lige så skræmmende og farlige som [præsident Viktor Yanukovych]. […]

Andrew Gizhko skrev [uk]:

Man skal forsvare familieværdier i sin egen familie. Hvis de bliver truet af et fredeligt homoseksuelt massemøde, så er de ikke værdier, men en imitation [af værdier].

Olena Skripka skrev [uk]:

Og hvorfor redder I ikke ukrainere fra narkotikaafhængighed og alkoholisme? Er homoseksuelle virkelig Ukraines største problem?! Og er de generelt et problem for nogen? Måske ville det være bedre, hvis I etablerede sportsfaciliteter [i Kievs bydele Troyeshchyna og Borshchahivka]? Eller kunne I i det mindste ikke komme og besøge [disse bydele] og se hvor mange unge mennesker der ødelægger deres liv. [I stedet] opfører I jer som forbrydere.

Viktoriya Kozlova skrev [uk]:

Føler I ikke, at I misbruger tilliden fra de mennesker, der stemte på jer ved sidste valg? Der er nok reelle problemer i landet, men ligesom den russiske regering retter I den offentlige opmærksomhed mod homoseksuelle… […]

Timur HappyBoy Levchuk skrev [uk]:

Efter at have set kommentarerne har jeg kun ét spørgsmål: Er det ikke gået op for […] VO Svoboda at de fleste vælgere forventer brugbare handlinger af virkelig høj kvalitet af dem […], ikke patetisk populisme?

Nataliia Mamitko skrev [uk]:

Ukraine står over for mange problemer på forskellige områder (medicin, økonomi, uddannelse), korruption og kaos er overalt, men alligevel har VO Svoboda besluttet sig for at bekæmpe landets største onde – de homoseksuelle… I behøvede ikke at sidde i parlamentet for det, for slet ikke at tale om at det er et brud på menneskerettighederne.

Aronets valgte at svare dette til Mamitko:

[…] At propagandere for forskellige perversioner er et brud på menneskerettighederne!

Viktoriya Kozlova forsøgte at tale Aronets til fornuft, idet hun mindede ham om, at han udtalte sig på vegne af det politiske parti, som mange ukrainere satte deres lid til sidste efterår, hvortil Aronets mindede hende om [uk], at VO Svoboda aldrig tidligere havde været homovenligt:

Viktoriya, hvor var du for et, to eller tre år siden? Hvert år gør vi modstand mod perverse folk, og vi gør det ikke til nogen hemmelighed! Så fortæl mig ikke, at “nogle mennesker satte deres lid til os”…

Journalist Kateryna Avramchuk skrev dette [uk] om VO Svobodas valg af modstandere:

Synes du ikke, at den virkelige perversion er, når folk som [præsident Yanukovych, første viceministerpræsident Serhiy Arbuzov og premierminister Mykola Azarov] er ved magten, og ikke homoseksualitet? Det ville tjene dig bedre, om du aflagde besøg hos [Yanukovych i hans Mezhyhirya-residens] og “gjorde modstand på alle fronter” mod det perverse menneske, som skjuler sig bag hegnet der… […]

I sit svar [uk] til Avramchuk opridsede Aronets de pointer, han senere uddybede i det langstrakte manifest [uk], som blev slået op på siden for begivenheden Marchen Mod Lighed:

Først vil de bare “gå en tur,” sådan som det også foregik i Europa…, så vil de gerne have, at vi giver dem ret til at blive gift, dernæst ret til at adoptere børn, derefter vil de sætte ild til kirker! (sådan som det var i Norge), og så anlægger de strafferetssager, sådan som det skete med en præst som læste Bibelen… Jeg ved ikke hvad det næste bliver, men jeg vil ikke have dem til at “gå en tur” i Ukraine…

Aronets’ kommentarer fremstår tilnærmelsesvist tolerante i sammenligning med, hvad andre skrev på siden for Marchen Mod Lighed. Men eftersom det er et åbent forum, høres fredelige stemmer også der fra tid til anden. Olha Chayko skrev eksempelvis dette [uk]:

Hvorfor slå nogen? Jeg har altid mistænkt overdrevent aggressive mennesker, som fordømmer et eller andet [på teatralsk vis], for selv at have noget skamfuldt over sig, som de ønsker at dække over… [Og disse redskaber, som kan forvandles til improviserede våben, ville være langt mere nyttige i sommerhuse på landet.]

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.