Kongressens formål var at give plads til refleksion samt forslag til, hvordan man kunne puste liv i det aymaranske sprog og kultur. Håbet var, at dette ville styrke sproget, kendskabet, de kulturelle praksisser og viden om Qullana Suyu-regionen.
Jaqi Aru-projektet [aym] blev inviteret til at deltage og vi deltog med tre oversættere fra Global Voices Aymarata. Blandt de tilstedeværende var skolelærere og professorer fra chilenske, peruanske og bolivianske universiteter samt studerende fra Arturo Prat Universitetet og andre interesserede.
I overensstemmelse med det udarbejdede program, begyndte den første dag med en Phawa-ceremoni (Tak til Moder Jord) efterfulgt af velkomsttalen fra ANLA's præsident. Efterfølgende var der foredrag og workshops om det indfødte folks sprogrettigheder, samt Jaqi Aru-workshops. Disses mål var at puste liv i aymaransk sprog, korpus og status, samt få talerne og lokalsamfundene til at deltage. Temaet var Aymaransk Økolingvistik og blev præsenteret af underviseren Eulogio fra La Paz, Bolivia. Yderligere drøftede man temaet ”verbale afledninger og deres betydning i undervisning og indlæring af aymaransk”. Temaet blev præsenteret af underviseren José Marcial M. de Puno fra Peru. Til sidst blev der udvekslet erfaringer omkring uddannelse og undervisnings- og indlæringsmetodik i forhold til det aymaranske sprog og dets kultur i urban og landlig kontekst under temaet: ”Vi ser på universet gennem vores forfædres øjne.” Dette var en diskussion Luis Carbajal de Arica, Chile, startede.
Den efterfølgende dag satte Jaqi Aru ligeledes aktiviteter i gang, som handlede om at puste liv i det aymaranske sprog, korpus, status samt talernes og lokalsamfundenes deltagelse. Temaerne var: ”Global Voices Aymarata: Vi bidrager til verdenshistorien gennem oversættelser.” Det efterfølgende tema som blev drøftet var: ”Det aymaranske sprog på web 2.0”, præsenteret af mig, Victor Paco og Esteban Mamani. Vi tre arbejder som oversættere for Global Voices Aymarata. Efter at have hørt vores oplæg, blev mange overraskede og nævnte, at meget få spreder aymaransk på internettet. Vi fik også at vide, at vi var et forbillede for andre unge. Da jeg hørte disse ord blev jeg meget glad.
Den tredje dag startede også med foredrag. Denne gang var temaet ”Kulturelle metaforer og personificering af kulturelle elementer i det aymaranske sprog,” præsenteret af Ignacio Apaza, professor både ved Universidad Mayor de San Andrés (UMSA) og La Univeridad Pública de El Alto (UPEA). Denne dag var der også workshops med temaet ”Metoder til undervisning og indlæring af det aymaranske sprog og kultur.” Disse blev sat i gang af Marisa Barrientos og Luís Gómez, lærere på en skole kaldet Kurmi wasi, beliggende i Achocalla-amtet, La Paz, Bolivia.
Og således sluttede denne længe ventede kongres.