Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Forurenede skolefrokoster dræber 22 børn i Indien

(Alle links er på engelsk)

Den 16. juli 2013 døde 22 børn mellem fire og 12 år på den offentlige folkeskole i den indiske stat Bihar efter at have spist forurenede middagsmåltider.

Der var mange flere i den fattige landsby Chapra, som røg på hospitalet i kritisk tilstand. Man mener, at maden er blevet forgiftet af pesticider.

Tragedien var den værste af en række hændelser vedrørende formodentlige forgiftede middagsmåltider. Ved en anden hændelse i Bihar Madhubani-distriktet fik 15 elever det dårligt efter at have spist middagsmåltider. I Gaya-Bihar døde en elev efter at have spist frokost på skolen, og ved endnu en hændelse i Dhule i Maharashtra-distriktet blev 31 børn sendt på hospitalet efter at have spist deres middagsmåltid.

A student a government funded Hindi school in Mumbai, India (Photo: Chirag Sutar)

En elev på en regeringsstøttet hindiskole i udkanten af Mumbai i Indien 2011. Foto taget af forfatteren.

Middagsmåltidsordningen er en af landets ældste, og den begyndte i 1960'erne. Den har til formål at få de laverestående samfundsklasser til at sende deres børn i skole. Foruden uddannelse får børnene et måltid mad om dagen, hvilket man bruger som en tilskyndelse for at få forældre til at indskrive deres børn. Men siden ordningen startede, har der konstant været rapporteringer om misbrug af mad beregnet til børnene. I 2006 var der en undersøgelse, som viste, at elever i folkeskolen i Darjeeling blev frataget deres måltider i 18 måneder.

Som forventet har sagen taget en politisk drejning. Regeringspartiet har beskyldt oppositionen for at have indgået en sammensværgelse, der skulle fælde dem. Skoleinspektørens mand menes at være en politisk figur, som var ansvarlig for at sende mad til skolen.

Regeringens forsømmelse har gjort mange på de sociale medier vrede.

Vikram Singh, en Twitter-bruger fra Indien (@cynicalvs), skriver:

@cynicalvs:  How can kids die of eating a midday meal? It is food. Somebody needs to be tried for murder. #chappra 

Hvordan kan børn dø af at spise et middagsmåltid? Det er mad. En eller anden skal anklages for mord. #chappra

Flere sager om dårlig ledelse kom frem da journalister begyndte at dukke op på hospitalerne for at rapportere om situationen. Videostreaminger viste overlevende børn, der lå ved siden af hinanden klemt sammen på et bord, hvor der blev givet saltvand.

Milind Khandekar, den ledende redaktør hos ABP News (@milindkhandekar), observerede:

@milindkhandekar: Pictures from Chappra shows relatives using paper fan for children admitted in the hospital. Is this ‘ Bihar model of development?

Billeder fra Chappra viser pårørende bruge vifter ved indlagte børn på hospitalet. Er dette Bihars ide om udvikling?

Denne hændelse fik hurtigt brugere af de sociale medier til at reagere og diskutere forsømmelse og arrogance hos de indiske politikere.

Abhijit Majumder, en journalist fra Delhi (@abhijitmajumder), skrev på Twitter:

@abhijitmajumder: Our politicians don't discriminate. 2G for the better-off or NREGA, Mid-day meal for the poorest, all are robbed with equal relish. #Chhapra

Vores politikere diskriminerer ikke. 2G for de rigeste eller NREGAs middagsmåltid for de fattigste, alle bliver berøvet med samme velsmag. #Chhapra

Students of a Hindi school in Mumbai eat on ground with seating arrangement or provision of plates.

Elever på en hindiskole i udkanten af Mumbai spiser på jorden uden borde og stole. En anden elev viser en madkasse og klager over madens kvalitet. 2011. Foto taget af forfatteren.

Majumder refererede til svindelnumre såsom 2G og NREGA, som har indtjent flere milliarder af dollars og plantet en dyb mistro til regeringen, og hvordan den opererer.

En anden journalist baseret i Delhi, Raghavendra Verma (@r_verma), skrev en kommentar vedrørende lærernes generelle holdning på disse regeringsstyrede skoler:

@r_verma: School teachers serve mid day meal to children as if they are doing some big personal favour to them. #Chhapra

Skolelærere serverer middagsmåltidet til børnene, som om de gjorde dem en stor personlig tjeneste. #Chhapra

Fazal Abbas (@fazlabas), en Twitter-bruger fra Mumbai, bidragede med et mere historisk perspektiv til den igangværende sag:

@fazlabas: Chhapra is same as our first president Dr. Rajendra Prasad left half century back. Children are dying for education.

Chhapra gør det samme som vores første præsident Dr. Rajendra Prasad gjorde for et halvt århundrede tilbage. Børn dør for uddannelse.

Kiran Bedi (@thekiranbedi), en tidligere politibetjent fra Delhi, der er anerkendt for hendes filantropiske overbevisninger og modstand mod korruption i Indien, skrev på Twitter:

@thekiranbedi: Mid-day meals, at places r a scandal and un-hygienic. Teachers too r wasting time cooking!Why not serve fruits and nuts?

Middagsmåltiderne nogle steder er en skandale og ikke hygiejniske. Lærere spilder deres tid ved at lave mad! Hvorfor ikke servere frugt og nødder?

Bedi's beskrivelse stemmer fint overens med ovenstående fotografiske bevismateriale. Ikke kun Bihar, men regeringsstyrede skoler over hele Indien har muligvis endnu større historier at fortælle om forsømmelse og dårlig ledelse. Hvad denne sag angår, var den indiske regering hurtig til at give en kompensation på 2 lakhs (omkring 3.367 amerikanske dollars) til ofrenes familier.

Den præcise årsag, til at maden blev forgiftet, bliver i øjeblikket undersøgt – kort sagt, en lang bureaukratisk proces er i vente. Kommer de skyldige til at stå til ansvar?

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.