Fernando Marroquin påstår [es] at den salvadorianske ungdom snakker meget — om politik, styret, osv. — men de gør ikke særlig meget, eller intet, for at ændre på situationen: “Vi sætter intet i gang; vi er bare tilskuere med dårlige pladser”, konkluderer han i sit indlæg, som opfordrer andre unge til at slutte sig sammen med ham i kampen for at omdanne landet.