Brandy Rodriguez, frygtløs fortaler for Trinidad og Tobagos LGBTQ+-personer, er død

"Hendes kamp for transkønnedes rettigheder og hendes utæmmelige ånd vil aldrig blive glemt"

Skærmbillede af Brandy Rodriguez, LGBTQ+-aktivist fra Trinidad og Tobago. Billedet er fra en YouTube-video, der er lagt op af Soyini Nnekas, og som blev lavet i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.

Brandy Rodriguez, en af Trinidad og Tobagos mest åbenhjertige trans- og LGBTQ+-aktivister, er død. Pårørende beskrev hendes dødsfald om morgenen den 28. oktober som “pludselig“, og kondolencer strømmede ind på sociale medier.

Mange huskede Rodriguez som en ihærdig menneskerettighedsforkæmper og rettighedsforkæmper for transkønnede. Hun var forkvinde for foreningen Trinidad og Tobago Transgender Coalition. På foreningens Facebook-side findes der billeder af, at den “frygtløse leder” overrækkes en pris af Det Britiske Statssamfund, nemlig Commonwealth Points of Light-prisen – Rodriquez var den 180. til at modtage den. Prisen anerkendte hendes bidrag til de sårbare lokale trans- og LGBTQ+-personer, som ofte er marginaliserede og forsøger at overleve i udkanten af samfundene. Det var en ære, som mange følte var “utrolig og velfortjent”, da den hylder inspirerende frivillige, der beskæftiger sig med vigtige sociale udfordringer, på tværs af Det Britiske Statssamfund.

Harriet Cross, den britiske højkommissær for Trinidad og Tobago, som overrakte Rodriguez prisen, var ked af at høre om hendes dødsfald:

Jeg er utrolig ked af at høre af [LGBTQ+-menneskerettighedsforkæmperen] Jason Jones, at Brandy Rodriguez er gået bort. Med Det Britiske Statssamfunds Points of Light-pris anerkendte Hendes Majestæt Dronning [Elizabeth II] Brandys enestående arbejde, som støttede transkønnede og LGBTQ+-rettigheder. Brandy var en royal fra Trinidad og Tobago, og jeg er stolt over at have mødt hende.

Rodriguez’ død er et stort tab for de lokale LGBTQ+-personer, delvist på grund af hendes enorme arbejde som aktivist. I mere end 20 år har hun været med til at skabe trygge rum og økonomiske muligheder for transkvinder, hvoraf mange er begyndt at prostituere sig selv, højst sandsynligt på grund af manglende alternativer. Hun dedikerede også meget tid til at arbejde med HIV-smittede og igangsatte initiativer for at sikre, at de kunne få den medicin, de havde brug for, ligesom hun var fortaler for, at stigmatiseringen af sygdommen skulle stoppes.

Da hun modtog Points of Light-prisen tidligere i år, fortalte Rodriguez til nyhedsmediet Trinidad and Tobago Newsday, at prisen kun gav hende mere blod på tanden til at fortsætte sit arbejde:

This award […] will allow me to continue shedding light on the importance of including all people, particularly the transgender community. I will also use it to shine a spotlight on the importance of sexual and reproductive health rights. I know that, together, we will all be able to create a [Trinidad and Tobago] where everyone is comfortable and free to be themselves.

Denne pris […] giver mig mulighed for fortsat at kaste lys på vigtigheden af at inkludere alle mennesker, især de transkønnede. Jeg vil også bruge den til at sætte fokus på vigtigheden af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Jeg ved, at vi alle sammen vil være i stand til at skabe et [Trinidad og Tobago], hvor alle føler sig tilpasse og kan være sig selv.

Trinidad og Tobago markerede Kvindernes Internationale Kampdag i 2020 ved at fremhæve Rodriguez’ konsulentarbejde for foreningen, der hjælper sexarbejdere, Trinidad and Tobago Sex Workers Coalition, samt hendes utrættelige lederskab af Trinidad og Tobago Transgender Coalition, som hun stod i spidsen for fra 2017 til hun gik bort:

She has led efforts for intervention with NGOs, Governments, and key populations through community empowerment, and has been an instrumental agent in the advancement of Trans rights in Trinidad and Tobago. Her work has assisted with the reduction of exclusion, discrimination, and violence of marginalized groups – especially Trans-Women.

Brandy is phenomenal because of her bravery, her humility, her selflessness, and the fact that she is committed to empowering lives of those whose voices go unheard.

Hun har stået i spidsen for, at NGO'er, regeringer og andre nøglepersoner har engageret sig og styrket de forskellige lokalsamfund, og hun har spillet en medvirkende rolle i at fremme rettigheder for transkønnede i Trinidad og Tobago. Hendes arbejde har bidraget til bekæmpelsen af udstødelse, diskrimination og vold af marginaliserede grupper – især transkvinder.

Brandy er fænomenal på grund af hendes tapperhed, hendes ydmyghed, hendes uselviskhed og det faktum, at hun har forpligtet sig selv til at styrke livet for dem, hvis stemmer ikke bliver hørt.

Rodriguez dedikerede sit liv til at stoppe diskrimination mod LGBTQ+-personer og ville sikre, at de havde andel i samme sundhed og økonomiske muligheder som alle andre. Jason Jones, som med succes fik fjernet den længe forældede lovgivning om homoseksualitet i Trinidad og Tobago efter en sejr i retten i 2018, hvor lovgivningen blev erklæret forfatningsstridig, fortæller:

Brandy has been a pillar of our community for decades & made huge strides in the fight for equality and freedom for LGBTQ+ citizens. Her fight for Trans rights and her indomitable spirit will never be forgotten nor replaced. She truly was one of a kind. Rest in peace Brandy. ???️‍⚧️?️‍??✊?????

Brandy har været en støtte i vores samfund i årtier og gjort store fremskridt i kampen for lighed og frihed for LGBTQ+-personer. Hendes kamp for transkønnedes rettigheder og hendes utæmmelige ånd vil aldrig blive glemt eller erstattet. Hun var virkelig unik. Hvil i fred, Brandy.
???️‍⚧️?️‍??✊?????

Exit mobile version