Uruguay: Regeringen foreslår at afkriminalisere salg af marihuana

(Alle links i denne artikel er på engelsk, medmindre andet er angivet.)

Meddelelsen om, at den uruguayanske regering er klar med et forslag om at afkriminalisere et kontrolleret salg af marihuana, har fået en blandet modtagelse. Forslaget blev fremlagt som en sikkerhedsforanstaltning, der vil mindske forbruget af og handlen med kokainpasta (“pasta base” på spansk), et populært rusmiddel blandt den uruguayanske ungdom.

Ifølge den spanske avis El País’ seneste reportager [es] vil regeringen fremlægge en pakke med 16 udspil som en “krig mod kokainpasta”. Regeringen argumenterer det med, at kokainpasta kan sættes i forbindelse med mange forbrydelser, især dem som begås af mindreårige. El País rapporterer, at loven, hvis den bliver vedtaget, vil “lade salget af marihuana overgå til staten som en måde at ‘rense’ narkomarkedet på, da det vil fjerne en betydningsfuld ekstra fortjeneste fra pusherne og ‘flytte’ de afhængige af kokainpasta over til et mildere stof.” Avisen bider også mærke i, at besiddelse af marihuana til personligt forbrug ikke er strafbart i Uruguay.

På bloggen World War -D forklares:

According to the proposal, marijuana will be legally available under government control through a user registry and subject to quality control and traceability. Users will be limited to a maximum of 40 marijuana cigarettes per month. The price will be accessible and taxes will be levied to finance addiction treatment.

Ifølge forslaget vil marihuana blive lovligt tilgængeligt, men underlagt regeringens kontrol gennem registrering af forbrugerne, kvalitetskontrol samt mulighed for at spore rusmidlets vej fra de handlende til forbrugeren. Enkeltpersoners forbrug vil blive begrænset til maksimalt 40 marihuana-cigaretter per måned. Prisen vil være på et tilgængeligt niveau, og skatter vil blive opkrævet til at finansiere behandling af stofafhængighed.

Twitter-brugerne var hurtige til at reagere på nyheden. Nogen bifalder bekendtgørelsen, som Vanesa Casanova (@vanecasan) [es]:

Me levanto escuchando un discurso SUBLIME de Mujica…”proyecto de legalización de la marihuana”. Maravilloso‪ #BuenFeriado‬

Jeg vågner til lyden af en SUBLIM tale fra [præsident] Mujica… “projekt om legalisering af marihuana”. Fantastisk ‪ #BuenFeriado‬ (“#GodHelligdag”)

Andre, som Álvaro Amoretti (@aamorettivp) [es], betænker sig:

Con todo lo que hay que resolver y encarar, ¿es razonable embarcar al país en un debate por la marihuana? Es tiempo de hacer, presidente.

Med alt hvad vi står for at skulle løse og imødegå, er det så fornuftigt at søsætte en debat om marihuana i landet? Det er tid til at få noget fra hånden, præsident.

Noget lignende tweeter @LalaCanessa [es]:

Legalizar la venta de marihuana… Otra vez ponen el foco en cosas que no nos mejoran como pais. Enserio Pepe, deja de vender humo!

Legalisere salget af marihuana… Endnu engang fokuserer de på ting som ikke gør os bedre som land betragtet. Helt ærligt Pepe [Mujica], stop med at sælge varm luft!

Imens kan Graziano Pascale (@grazianopascale) [es] ikke se, hvordan legaliseringen af marihuana-salget skal kunne løse landets sikkerhedsproblemer:

La legalización de la marihuana en un “paquete x seguridad” tiene tanto sentido como promover ciclismo para combatir accidentes de aviación

Legalisationen af marihuana som en “sikkerhedspakke” giver ligeså meget mening som at slå at slag for cyklisme for at undgå flystyrt.

Debatten om at legalisere salget af marihuana er ikke ny i Uruguay. Den 5. maj 2012 deltog mere end 2000 personer i en protestmarch i hovedstaden Montevideo som en del af Global Marijuana March, der blev afholdt i flere byer verden over. Prolegal-Proderechos har delt denne video fra demonstrationen:

Regeringens forslag skal først behandles og vedtages i landets parlament, før nogen af udspillene kan blive til virkelighed. I mellemtiden er det sandsynligt, at debatten vil fortsætte på de sociale netværk.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.