Thailand vil overvåge samtaler på LINE App

Thailand presser på for at få mere internetkontrol. Denne gang bliver presset rettet mod den populære app “LINE”, hvor man kan sende hinanden beskeder.

Technology Crime Suppression Division (TCSD) meldte tidligere ud, at man vil ‘overvåge’ samtaler, der forekommer på LINE og andre sociale medier, såsom Facebook, YouTube og WhatsApp, for at fjerne ‘trusler’ mod den nationale sikkerhed. TCSD forklarer:

We need to make sure that we safeguard order, security and morality of Thailand.

Vi bliver nødt til at forsikre os om, at Thailands orden, sikkerhed og moral er sikker.

lineRegeringen mener ikke, at overvågningen af online-samtaler krænker borgernes rettigheder og privatliv.

Our priority is to ensure no one breaks the cyber crime law and that we receive permission from LINE operators.

Vores prioritet er at forsikre os om, at ingen bryder cyberkriminalitetsloven, og at vi modtager tilladelse fra LINE-operatører.

Den japansk-baserede LINE-virksomhed kommunikerer i øjeblikket med den thailandske regering i forbindelse med sagen. Hvis alt går godt (for den thailandske regering), vil disse tiltag ramme de 15 millioner LINE-brugere, der lige nu er i Thailand. TCSD håber, at LINE vil sige ja til aftalen og blive ‘først i rækken af overvågning’ mod kriminelle aktiviteter:

 

We want LINE Corp. to be the the first line of surveillance and send us any ‘suspicious’ activity on their app

Vi vil gerne have at LINE-virksomheden bliver den første i rækken af overvågning og sender os information om enhver ‘mistænkelig’ aktivitet, der forekommer på deres app.

LINE vil formentlig følge trop med Google, Twitter og YouTube, der ofte har efterlevet den thailandske regerings ønske om at fjerne indhold, der taler nedsættende om monarkiet. “Computer-Related Crime Act” fra 2007 har gjort det muligt for en tredje part at være ansvarlig for internetkrænkelse begået af internetbrugere.

Regeringens fornyede bestræbelser på at skærpe internetfriheden skabte enorm vrede blandt den thailandske befolkning; både online og offline. Det thailandske Netizen Netværk, en interessegruppe på internettet, har offentliggjort en pressemeddelelse, som fordømmer tiltaget ved at sige, at det krænker folks individuelle privatliv. Det thailandske advokatråd var også skeptiske over lovligheden i det nye overvågningstiltag.

The government needs to make sure it does not violate the constitution, which explicitly says state agencies must respect individual's rights, freedom of speech and expression.

Regeringen bliver nødt til at være sikker på, at den ikke krænker grundloven, som udtrykkeligt siger, at offentlige instanser er nødt til at respektere de borgernes rettigheder og ytringsfriheden.

Online internetbrugere er ligeledes bekymrede over regerings nye overvågningstiltag. Valentika diskuterer på et populært webforum, Pantip, at et sådant tiltag fra LINE eller regeringen om at filtere samtaler fører til krænkelse af privatlivet.

At the end of the day, monitoring LINE conversation between two individuals is no different from tapping someone's phone line. No developed country would ever allow this.

I sidste ende vil overvågning af LINE-samtaler mellem to personer ikke være meget anderledes end at aflytte folks telefoner. Intet udviklet land vil nogensinde tillade dette.

Koh Hai Loke Sa-ngob Suk skriver på Kapooks forum:

This government is getting stranger everyday. They claim to be a democratic government but they act like a tyranny. We must resist.

Denne regering bliver mere og mere underlig. De påstår, at de er en demokratisk regering, men opfører sig som et tyranni. Vi skal modstå.

En ny meningsmåling af NIDA viser en overvældende modstand mod regeringens nye tiltag om at overvåge LINE. Omkring 74 procent af de adspurgte er ikke enige i sådanne tiltag, og siger at regeringen censurerer ytringsfriheden ved at påberåbe sig national sikkerhed.

Kontrol af information og internetovervågning er blandt de emner, som er blevet rejst mod premierminister Yingluck Shinawatra. Den offentlige modstand mod regeringens seneste træk om at begrænse landets ytringsfrihed har ikke meget effekt i øjeblikket, men bevægelsen kan vinde momentum.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.