Kidnapning af journalist i Kirgisistan: Dårlig joke eller forbrydelse?

(Alle links er på russisk, medmindre andet er angivet)

En prominent tv-vært i Kirgisistan, Nazira Aytbekova, har rejst tiltaler mod de sensationsjournalister der, som en ‘practical joke’ for deres avis, bortførte og truede med at myrde hende.

Ifølge Aytbekova, der præsenterer et populært underholdningsprogram på Kirgisisk stats-tv, blev hun bortført af bevæbnede gerningsmænd og med bind for øjnene ført til et øde område udenfor landets hovedstad, Bishkek. Flere mænd tvang hende herefter til at delvist at afklæde sig, med trusler om at voldtage og myrde hende. En af mændene optog hele forløbet med et kamera. Efter nogen tid blev Aytbekova beordret til at lukke øjnene. Da hun åbnede dem igen, så hun tre journalister fra tabloidavisen Super-Info der fortalte hende, at det var en joke.

Aytbekova kunne mildt sagt ikke lide ‘spøgen’. Da hun efter episoden talte med pressen, sagde hun, at hun havde været ‘tæt på et hjerteanfald’ under bortførelsen. Journalistens mor fortalte, at Aytbekova har astma, og ‘hvad som helst kunne være sket hende’. Journalisten har rejst tiltale [en] hos politiet.

 

Nazira Aytbekova bryder ud i tårer, mens hun taler med pressen om hendes  ‘falske’ bortførelse. Stillbillede fra videoen ‘Black humor or innocent prank?’ [Sort humor eller uskyldig spøg?] uploadet på YouTube den 2. november 2012, af KTRKkg.

Væmmelse over ‘spøgen’

Den ‘falske bortførelse’ startede en byge af vrede kommentarer på nyhedsfora og sociale medier.

Alina Alymkulova tweetede:

@Alisha_A_: Ппц шуточки у “Супер-Инфо”.Всегда говорила,что дурацкая газета.Бедная Назира Айтбекова,могла инфаркт заработать,идиоты.

@Alisha_A_: ‘Super-Info’ laver virkelig [dårlige] jokes. Jeg har altid sagt at dette er en dum avis. Stakkels Nazira Aytbekova, hun kunne have fået et hjerteanfald. Idioter.

 

Zarema Zhunusova tilføjede:

@Zarema1407: И самое абсурдное,что если бы Айтбекова не подняла шумиху,то читатели лишь похихикали бы над этим “розыгрышем”, опубликованном в газете.

@Zarema1407: Det mest absurde er, at havde Aytbekova ikke rejst en sag [over episoden], ville læserne blot have fnist over ‘spøgen’ udgivet i avisen.

Også på Twitter, skrev Sumsarbek:

@SumsarbekObbO: Сесуальное насилие – это не шутка!!!

@SumsarbekObbO: Seksuel vold er ikke en vittighed!!!

Brugeren ‘smarty’ på nyhedforummet knews.kg havde en lignende mening:

…ну извините, иммитировать износилование это уже не есть розыгрыш!!! Правильно, с такими идиотами только судться.

…..Undskyld, men at [lade en kvinde føle hun bliver voldtaget] er meget langt fra at være en vittighed. Hun har ret. Sådanne idioter bør slæbes i retten.

Straf til avisen?

Nogle netbrugere mener, at avisen, hvor de journalisterne der bortførte Aytbekova arbejder, også burde straffes. For eksempel foreslog brugeren ‘OOK':

закрыть эту нудную газетёнку за такие розыгрыши…и привлечь к уголовной ответственности этих дебилов за нарушение прав свобод человека и принесения морального и физического вреда…!!

den kedelige avis burde lukkes ned for sådanne jokes…..og disse idioter burde drages til ansvar i kriminalretten for at krænke en persons rettigheder og frihed og for at være skyld i moralsk og fysisk skade…!!

Den pågældende avis, Super-Info, hævder dog, at redaktionen ikke autoriserede brugen af intimidering og magt for de journalister, der bortførte Aytbekova. To af journalisterne, involveret i episoden er blevet fyret [en].

Men nogle netbrugere er ikke overbeviste. Brugeren ‘Nazgul’ skrev:

Руководство Супер инфо уже открестилось от этой истории, возложили вину на самих журналистов, но однако никто не задал вопроса о том, как такое может быть, чтобы журналисты все это творили без ведома руководства. В каждой редакции все действия журналистов обсуждаются на планерках утром, каждый день…

Super-Infos ledelse har allerede sagt, de intet havde med episoden at gøre og gav journalisterne skylden for, hvad der skete. Men ingen spurgte dog, hvordan det var muligt for journalisterne, at gøre dette [bortførelsen] uden ledelsens viden. På ethvert redaktionskontor, diskuteres journalisternes plan og aktiviteter for dagen på morgenmøder der finder sted hver dag…

Avisen har handlet hurtigt for at minimere skaden efter episoden. Som Adilet Kasymoy hævder på kloop.kg:

Я специально не поленился и посмотрел как они раньше других звезд разыгрывали. Вы удивитесь на сайте все розыгрыши удалили. А также редакция газеты в данное время обзванивают всех звезд которые ранее тоже были разыграны и всех их заставляют подписать что они по собственному желанию были разыграны…

Jeg ville se deres practical jokes med andre prominente personer. Du vil blive overrasket, men de havde slettet alle videoerne med disse jokes fra deres hjemmeside. Oven i det havde avisens redaktion ringet til alle dem, de havde udsat for sådanne jokes og bedt dem om at underskrive dokumenter, der siger at de har givet deres samtykke til at deltage i de practical jokes…

Men Nazira Aytbekovas mand siger, at han vil gøre alt for at sikre at alle de, der var involveret i hans kone bortførelse bliver straffet:

То, что они сделали – это унижение, угроза изнасилования, угроза убийства. Все это будет рассматриваться согласно уголовному кодексу. Эти действия попадают под уголовную ответственность. Назад мы не пойдем. В редакции «Супер Инфо» меня не раз просили простить, но о прощении и речи быть не может.

Hvad de gjorde [kan kategoriseres som] ydmygelse, truslen om voldtægt og truslen om mord. Alle disse handlinger vil blive behandlet i henhold til straffeloven. Alle disse handlinger vil blive underlagt strafansvar. Vi vil ikke vende om. Redaktionen på avisen Super-Info har flere gange bedt mig om at tilgive dem, men tilgivelse kan der ikke blive tale om.

This post is part of the GV Central Asia Interns Project at the American University of Central Asia in Bishkek, Kyrgyzstan. [Dette indlæg er en del af GV's Centralasiatiske Praktikant Projekt ved det Amerikanske Universitet, Centralasien i Bishket, Kirgisistan.]

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.