Chile: Tvivl om voldens herkomst under studenterprotester

Den 8. august begav tusindvis af studerende sig ud i en ikke autoriseret demonstration på hovedgaden La Alameda i den chilenske hovedstad. Da de forsøgte at komme afsted fra den centrale Plaza Los Héroes, tog politiet vandkanoner og tåregas i brug mod menneskemængden, for at forhindre dem i at fortsætte. Gruppen besluttede at lade sig opløse for at undgå yderligere konfrontationer; men en håndfuld hætteklædte vandalister reagerede ved at angribe tre offentlige busser. De truede chaufførerne og passagererne, tvang dem ud, kastede sten mod motorerne og satte til sidst ild til busserne.

Disse voldelige handlinger fik regeringen til at beskylde de studerende for med demonstrationen at have skabt en højspændt stemning, der førte til urolighederne. Fra den modsatte fløj påstår nogle af demonstranterne, at vandalisterne var del af et set-up, planlagt af regeringen for at vinde opbakning fra den offentlige opinion til vedtagelsen af en antiprotestlov, den kontroversielle “Hinzpeter”-lov. Til kontroverserne hører desuden, at Studenterforeningen fra Chiles Universitet (Federación de Estudiantes de la Universidad de Chile, FECh) fordømmer politiets brug af tåregas i studenterforeningens kontorer samme dag.

En brændende bus samtidig med studenterdemonstrationen den 8. august. Foto: Mario_Tellez Tellez, copyright Demotix.

Gabriel Boric (@gabrielboric), chefen for FECh, spørger:

@gabrielboric: Creo q quema d micros es #montaje. ¿Q hace una micro vacía en 1/2 d la calle justo mientras se tramita ley Hinzpeter?http://www.sentidoscomunes.cl/diario/2012/08/miles-de-estudiantes-ya-estan-en-plaza-italia-por-el-8deagosto/ …

@gabrielboric: Jeg tror at afbrændingen af busser har været aftalt spil. Hva’ laver en tom bus midt på gaden netop som man er ved at gennemføre Hinzpeter-loven?http://www.sentidoscomunes.cl/diario/2012/08/miles-de-estudiantes-ya-estan-en-plaza-italia-por-el-8deagosto/ …

Gonzalo Cid Vega (@gonzalocidv), lederen af Bevægelsen for Seksuel Mangfoldighed (MUMS), tog denne indstilling et skridt videre og fastslog:

@gonzalocidv: #Yoapoyoalosestudiantes y condeno los montajes, como queman tantos buses en las narices de carabineros..

@gonzalocidv#Yoapoyoalosestudiantes (#JegStøtterDeStuderende) og jeg fordømmer set-up'et, sådan som der brænder så mange busser i næserne på politifolkene…

For sit vedkommende henviser Alfonso Henriquez (@alfonsohenri) til det chilenske uddannelsessystem i forbindelse med beskyldningerne om aftalt spil:

@alfonsohenri: #yoapoyoalosestudiantes porque el peor montaje de todos es el injusto sistema educacional chileno.”

@alfonsohenri#yoapoyoalosestudiantes (#JegStøtterDeStuderende) fordi det værste set-up af dem allesammen er det urimelige chilenske uddannelsessystem.

Portalen for borgerjournalistik Sentido Comunes samlede billeder og reaktioner sammen fra netbrugerne under demonstrationen. De kan ses i dette fotografiske indlæg, hvor nogle af de svære eller tvivlsomme situationer vises og sidenhen er blevet kommenteret på de forskellige sociale netværk. Brugeren Movilízate Chile har ligeledes delt denne video, som viser en politibil med en ladning bildæk tæt ved dér, hvor urolighederne bagefter fandt sted.

TV-værten Karol Jesús Lucero V (@Karol_LuceroV) gav med følgende udtalelse mod protesterne genlyd til mange af kommentarerne på de sociale netværk:

@Karol_LuceroV: #YoApoyoalosEstudiantes pero Jamás a los delincuentes encapuchados que empañan el común denominador del movimiento… Basta de Violencia!

@Karol_LuceroV#YoApoyoalosEstudiantes (#JegStøtterDeStuderende) men aldrig i livet de hætteklædte ballademagere som sværter bevægelsens ry til… Stop volden!

Simón Boric Font (@sboric) bakkede op om fordømmelserne og forklarede:

@sboric: La violencia no le hace bien al movimiento. La FECh, @gabrielboric y Camila han sido enfáticos en ESO. Condenada 1 y mill veces.

@sboric: Vold er ikke godt for bevægelsen. Studenterforeningen FECh, @gabrielboric og Camila har sagt det EFTERTRYKKELIGT. Fordømt tusind og 1 gang.

På musikgruppen Illapus officielle Twitter-konto (@illapu), insisterede gruppen på at ansvaret ligger hos politiet:

@illapu: Sede de la FECH esta sitiada por las FFEE q lanzan bombas lacrimógenas están los dirigentes dentro, si esto no es provocar, que es entonces?

@illapu: FECh's kontorer bliver belejret af specialstyrker som kaster tåregasbomber ind til ledelsen, som befinder sig indenfor; hvis det ikke er at provokere, hvad er så?

Hvortil grafikeren Jacque Torrejón (@jacque_83) svarede:

@jacque_83: @illapu quemar micros no es provocar? si hay delincuentes en la confech no hay que sacarlos? PFFFF

@jacque_83@illapu at brænde busser af er ikke at provokere? hvis der er banditter inden for studenterforeningen, skal de så ikke hives ud? PFFFF

For sit vedkommende kaldte den chilenske Indenrigsminister, Rodrigo Hinzpeter (hvem den kontroversielle lov er opkaldt efter), det for “latterligt at påstå, at afbrændingen af tre busser skulle være et set-up” i et interview med en tv-station. Han tilføjede at “der er en gruppe ledere, som for tiden snarere er politiske ledere, hvis dagsorden er løbet tør for punkter, fordi alt har været under kyndig behandling i Kongressen”.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.