Seneste indlæg af Anders Vang Nielsen

Mexico: Ungdomsbevægelsen #YoSoy132 skaber diskussion og deler vandene

Som tidligere beskrevet opstod der den 11. maj 2012, i rammerne af det forestående præsidentvalg, en ny bevægelse i Mexico kendt under navnet #YoSoy132. Der er tale om en ungdoms- eller måske snarere studenterbevægelse, som ifølge eget udsagn er upartisk. Og selvom den stadig er på et fremspirende stadie, er der allerede opbakning fra tusindvis af mennesker som deltager i aktiviteter som møder og demonstrationer.

11/06/2012

Argentina: Kasserolle-rabalder er tilbage som social protestform

Den 31. maj tog argentinerne på ny "kasserolle-rabalderet" i brug som et middel til social protest, sådan som det også var tilfældet i år 2001, da landets daværende præsident, Fernando De La Rúa, blev tvunget til at fratræde sit embede. Denne gang var omdrejningspunktet for protesten, som blev vakt til live gennem de sociale netværk, temaer som usikkerhed, korruption samt regeringens nylige tiltag omkring kontrol med udenlandsk valuta, herunder især den amerikanske dollar.

04/06/2012

Peru: Konflikt om mineprojektet “Conga” i Cajamarca-regionen

I den peruanske Cajamarca-region fortsætter de folkelige protester mod det udskældte minedriftsprojekt Conga, selvom det ansvarlige mineselskab for nylig meddelte, at man ville suspendere arbejdet i området. Bønderne og de øvrige demonstranter forlanger projektet definitivt droppet, en regional generalstrejke opretholdes, og det forlyder, at man planlægger en landsdækkende protestmarch (Marcha Nacional por el Agua) til landets hovedstad, Lima.

16/12/2011

USA: Fokus på det californiske studenteroprør

Under parolerne "Who's University? OUR University!" ("Hvis universitet? VORES universitet!") har bevægelsen Occupy University of California (OccupyUC) de seneste måneder afholdt store demonstrationer på campusserne Berkeley, Irvine, Los Angeles og Santa Cruz uden at have mediedækning. Denne studenterrevolution kom først frem i lyset efter peberspray-episoden som fandt sted den 18. november på Californiens Universitets Davis-campus (UC Davis). Politiets brutale opførsel under anholdelsen af nogle fredeligt demonstrerende studerende tiltrak mediernes opmærksomhed og satte autoriteternes magtudnyttelse på tapetet. Takket være dette er bevægelsen taget til i styrke på alle de californiske campusser, og især på Davis; her fortsætter de studerende mobiliseringen, med det mål at tvinge dekanen Linda Katehi [der havde beordret politiets indgriben] til at fratræde sin stilling.

11/12/2011

Venezuela: Reaktioner på volden i byerne

Voldskrisen i de venezuelanske byer skaber debat blandt befolkningen og bloggere. En nylig razzia foretaget af den militære gren, Folkets Vogter (la Guardia del Pueblo), vækker både nysgerrighed, bekymring og skepticisme i diskussionerne på nettet.

03/12/2011

Peruansk Amazonas: Problemerne omkring en naturskat

Regnskoven i Amazonas er foreløbigt blevet udnævnt som én af verdens nye syv naturskatte, en anerkendelse som blandt de lokale indbyggere i Loreto-regionen og dennes hovedstad Iquitos fejres med den forventede positive indvirken på turismen for øje. Men er man for alvor klædt på til at udnytte situationen, og hvordan står det i øvrigt til med håndteringen af skovene?

30/11/2011