Foto: Melissa Vida
Da El Salvadors præsident, Nayib Bukele, kom til magten i 2019, førte han en kampagne mod korruption. Alligevel har hans regering angrebet og miskrediteret uafhængige journalister for at have afsløret korruption i regeringen. Han nægter at afholde pressemøder, men bruger i stedet sociale medier, især Twitter, til at kommunikere om sine beslutninger og udstede ordrer. Bukeles Twitter-konto [1] har 4,6 millioner følgere, hvilket er et højt antal i et land med 6,5 millioner indbyggere. Han bruger også Twitter til at chikanere journalister og kritisere uafhængige mediers arbejde ved at stemple dem som “politiske aktivister”. Derudover blokerer han borgere, aktivister og journalister, når han ikke bryder sig om deres kommentarer, memes eller spørgsmål om regeringen. Rapporter [2] fra sidste år viser, at mindst 36 uafhængige journalister i El Salvador er blevet overvåget ved hjælp af det israelske spionsoftware Pegasus.
Bukele angriber konstant salvadoranske medier som El Faro [3], GatoEncerrado [4], Revista Factum [5] og La Prensa Gráfica [6] på grund af deres afslørende journalistik [7] om, at regeringen har misbrugt offentlige midler under COVID-19-pandemien, at den har afholdt hemmelige forhandlingsmøder [8] med bandeledere for at nedbringe antallet af mord [9] og opnå politisk støtte, samt at den ikke har udvist gennemsigtighed omkring beslutningen om at indføre Bitcoin [10] som lovlig valuta. Ifølge en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium, som citeres i en Reuters-særudgave [11], “bruger Bukele-regeringen betalte influencere og sandsynligvis et botnet til at tweete beskeder, som støtter regeringen, imens afsenderen holdes skjult for at skabe opfattelsen af en autentisk græsrodsstøtte.”
Med sin kontrol over landets udøvende og lovgivende magt har præsidenten afskediget [12] anklageren og fem dommere fra Højesteretten. Desuden godkendte [13] de nye højesteretsdommere, som blev udpeget af hans eget parti, hans kandidatur ved præsidentvalget i 2024 på trods af, at den salvadoranske forfatning udtrykkeligt forbyder [14] genvalg. Bukele er i færd med at opbygge en populistisk og autoritær regering, der bruger propaganda, desinformationskampagner og onlineangreb mod pressen og civilsamfundet, så han kan styrke den politiske magt og i sidste ende forfatningsstridigt vinde valget i 2024.
Den seneste rapport fra Journaliser uden Grænser (RSF) [15] fremhæver, at El Salvador er faldet med 30 point i pressefrihedsindekset, hvilket er “en af de mest markante forringelser i Latinamerika.” RSF understreger, at Bukele har spillet en stor rolle i at begrænse pressens ytringsfrihed på grund af hans konstante angreb mod uafhængige journalister, og fordi han promoverer en negativ fortælling om pressen i landet. Den uafhængige organisation The Committee to Protect Journalists (CPJ) tweetede den 12. januar 2022 [16]: “Den salvadoranske præsident, Nayib Bukele, og andre regeringsembedsmænd har konsekvent omtalt pressen negativt, så tilliden til medierne skades og uafhængige medier, individuelle journalister og andre, som er kritiske overfor hans regering, jævnligt chikaneres.”
Onlinechikane af kvindelige journalister
Historien om Mariana Belloso, en salvadoransk journalist og radiovært, er blevet et symbolsk eksempel på onlinechikane [17] af journalister. I juni 2019 brugte Belloso sin Twitter-konto til at kommentere på [18] præsident Bukeles plan om at nedbringe antallet af kriminelle bander. Bukele citerede derefter hendes tweet [19] og skrev: “En halv sandhed er værre end tusind løgne.” Han tilføjede derefter i en anden tweet [20]: “Jeg bliver mere og mere overbevist om, at nogle journalister ønsker, at vores sikkerhedsplan mislykkes.”
Bukele har ved flere lejligheder selv rost regeringens sikkerhedsplan for at nedbringe antallet af dræbte. Rapporter [21] viser dog, at han har forhandlet med bander for at nedbringe det, hvilket han selv benægter.
Efter Bukeles tweets modtog [22] Belloso en bølge af seksualiserede trusler, som spredte sig til Facebook og kommentarfeltet i hendes spalter i avisen La Prensa Gráfica. Belloso fortalte i et interview [17], at hun blev kendt som “journalisten, der blev angrebet af præsidenten og hans trolle.” Efter hændelsen oplevede Belloso, at nogle af hendes kilder nægtede at tale med hende. Samtidig havde hun en mistanke om, at hun blev forfulgt. Hun overvejede endda at forlade El Salvador. Belloso tilføjede, at “når præsidenten udpeger dig og sætter dig i en situation, hvor alle kan angribe dig (…), er der ingen magtbalance.”
Karen Fernández, en salvadoransk journalist for Focos TV, fortalte til CPJ [17] i november 2019, at hun også blev angrebet efter at have kritiseret forholdene for de indsatte, som blev arresteret i forbindelse med Bukeles sikkerhedsplan. Bukele citerede hendes tweet uden nogen kontekst, hvorefter hundredvis af Bukele-tilhængere reagerede [23] med trusler om seksuel vold og miskrediterede hendes arbejde. Efter hændelsen sagde Fernández, at hun er mere på vagt. Nu tager hun de trusler, som hun og hendes familie modtager, mere alvorligt.
Andre salvadoranske journalister, som CPJ har interviewet [17], har ingen beviser for, at Bukele kontrollerer de Twitter-konti, som sender trusler til journalister, men hans negative fortælling om pressen på platformen er tydelig. Ifølge ham er alt undersøgende journalistik usandt, politisk motiveret og har til formål at påvirke hans image og omdømme. Hans budskab er derfor, at man ikke skal lytte til uafhængige medier, men kun stole på statslige kanaler og deres officielle kommunikation.
Mange har klaget over [24] digitale angreb og smædekampagner mod journalister, især kvindelige journalister og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. Mere end 60 civilsamfundsorganisationer fordømte [25] forværringen af menneskerettighedsforholdene i El Salvador og fordømte mindst 370 digitale angreb på sociale medier mellem februar og maj 2021, som blev begået af offentlige embedsmænd og Bukeles lukkede inderkreds.
Edison Lanza, som tidligere har lavet journalistik om ytringsfrihed hos Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR), forklarer, at en offentlig afvisning af en valgt embedsmand kan være meget farlig, ligesom når præsident Bukele bruger Twitter til at angribe journalister. Lanza sagde i et interview med CPJ [17], at sådan en situation er alvorlig, “især i Latinamerika, hvor vold mod journalister og straffrihed er udbredt.”
Et miljø med stigmatisering, hadkampagner og kvindehadende retorik mod kvindelige journalister kan føre til fysisk vold mod medlemmer af uafhængige medier. Ligeledes har denne anti-presse-fortælling, der fremmes af Bukele, andre offentlige embedsmænd og Bukele-tilhængere, til formål at lukke munden på [26] og intimidere kritiske og uafhængige journalister i El Salvador.
Klik her for at læse flere artikler fra Unfreedom Monitor [27].