Den respekterede, oprindelige Walata-beboer Elias Hilari Mamani får udstedt et certifikat i den bolivianske landsby Walata Chico. Foto: Ruth Quispe Mamani, den 13. august, 2021. Brugt med tilladelse.

I det oprindelige Aymara-folks samfund, Walata Chico, nær La Paz i Bolivia, spurgte den ældre person Bernabé Mamani på sit oprindelige sprog en anden under udstedelsen af et kompetencecertifikat: “jilata, jichhat uksarux titulunikit uywanakx awatxañäni?“, som på dansk betyder “bror, så fra nu af skal vi drive kvæg med et certifikat?”

I september sidste år meddelte det bolivianske undervisningsministerie, at der fra 2008 til august 2021 var blevet udstedt 68.106 certifikater til bolivianere, som aldrig havde taget en officiel uddannelse, men som gennem mange år havde fået erfaring inden for forskellige erhverv. I Walata Chico dedikerer størstedelen af befolkningen blandt andet deres tid til landbrug, kvæghold, handel, produktion af indfødte musikinstrumenter, vævning samt salg og tilberedning af lægeurter. Certifikatet giver dem en retmæssig anerkendelse af deres arbejde.

Bolivia er et land med mange forskellige folkeslag, hvoraf flere er oprindelige folkegrupper, såsom Aymara, Urus, Chiquitanos og Guaraní. Cirka 62,2% af den bolivianske befolkning identificerer sig som oprindelige. Der findes i alt omkring 3 millioner mennesker fra både Bolivia, Peru, Chile og Argentina, som identificerer sig som en del af Aymara-folket.

Selvom udstedelsen af certifikaterne kan virke mærkelig for indbyggerne, da mange af dem ikke har nogen faglig titel, mener jeg, at det bidrager til at styrke udsatte befolkningsgrupper.

Fotoet viser en person fra Aymara-folket, som producerer tunta (en kartoffel, som har fået drænet alt sin væske og er blevet tørret). Flickr (CC BY-NC 2.0)

Først og fremmest hjælper disse certifikater, som er udstedt til indbyggerne i Walata, med at styrke deres selvværd, da de gennem certifikaterne bliver værdsat for deres livserfaring. Med disse certifikater kan beboerne få arbejde, stifte forskellige foreninger og endda optage et banklån.

Det oprindelige folk fik først adgang til uddannelse efter den nationale revolution i Bolivia i 1952, og der findes stadig ingen højere uddannelsesinstitutioner i deres samfund. Vil de studere, må de migrere til storbyen eller ty til en endnu længere rejse. En høj procentdel af Aymara-folket og andre oprindelige folkeslag har hverken en folkeskoleuddannelse eller en højere uddannelse, men de har alligevel fået viden og erfaring. 

Denne form for udstedelse af certifikater finder ikke kun sted i Bolivia, men i flere europæiske lande, i Latinamerika og på andre kontinenter. I mange af disse lande bruger man certifikaterne af kapitalistiske årsager med fokus på virksomhedsansættelse og forholdet mellem arbejdsgiver og den ansatte. Omvendt har certificeringssystemet i Bolivia i mellemtiden sit eget fokus og gavner hele den befolkning, som blev udelukket fra sit eget samfund i århundreder. For eksempel bliver certifikaterne ikke udstedt i Walata-samfundet på baggrund af et forhold mellem arbejdsgiver og den ansatte, selvom det ikke kan udelukkes, at certifikatet har dette arbejdsmæssige formål mange steder.

Faustino Lazo og Juana Hilari Lazo får udstedt certifikater i den bolivianske landsby Walata Chico. Foto: Ruth Quispe Mamani, den 13. august, 2021. Brugt med tilladelse.

Vores opfattelse af produktion

Når vi taler om det produktive, taler vi ikke kun om det materielle som i andre lande, hvor den moderne civilisation kun betragter et produkt for at være et produkt, hvis det er håndgribeligt. En produktion består faktisk både af materiel og intellektuel skabelse, for eksempel produktion af en stol og af et digt.

Den bolivianske uddannelseslov fremhæver, at uddannelse er:

productiva  y  territorial,  orientada  a  la  producción  intelectual  y material, al trabajo creador y a la relación armónica de los sistemas de vida y las comunidades  humanas  en  la  Madre  Tierra,  fortaleciendo  la gestión territorial  de  las  naciones  y  pueblos  indígena  originario  campesinos, las comunidades interculturales y afrobolivianas.

produktiv og territorial, orienteret mod intellektuel og materiel produktion, kreativt arbejde og det harmoniske forhold mellem “livets systemer” og det menneskelige samfund på Moder Jord, så de oprindelige folkeslag, indfødte bønder, interkulturelle samfund og afro-bolivianere bliver bedre til at administrere deres egne landområder.

Loven indikerer her, at uddannelse er baseret på harmoni med “livets systemer” og med samfundene for “At Leve Godt”. Personer fra Andesbjergene har skabt udtrykket “At Leve Godt”, som fokuserer på menneskets harmoniske balance med fællesskabet, naturen, spiritualiteten, familien, sindet og kroppen.

Certifikatudstedelserne giver et samfund, som blev værdsat før koloniseringen, muligheden for igen at blive værdsat for at være selvbæredygtigt og for at reproducere “livssystemet”. Dette levende, beboede samfund er et sted, hvor jiwasa (vi), et fællesskab af personer, forsvarer og reproducerer livet for levende væsener og naturen. I denne forstand understøtter det økonomiske og politiske arbejde ejerskab og værdiansættelse af mennesker.

Man skaber et livsvigtigt og strategisk område til at danne sociale og territoriale individer, hvilket er afgørende for styrkelsen af de ​​indfødte folk, da de siden den spanske kolonisering blev udelukket på mange måder, hvilket også er tydeligt den dag i dag.

Emiliana Paulina Cocarico de Mamani og Eusebio Mamani Coronel Mallku får udstedt certifikater i den bolivianske landsby Walata Chico. Foto: Ruth Quispe Mamani, den 13. august, 2021. Brugt med tilladelse.

De regionale planer for produktiv uddannelse er nu ved at blive udarbejdet. Planerne baserer sig på erfaringerne fra skolen Ayllu de Warisata, hvor man kombinerer skolen og produktionssamfundet og sigter mod at leve sammen i samfundet. Mange uddannelsessteder har længe ventet på projektet, men det lader ikke til, at det bliver gennemført eller konkretiseret inden for den nærmeste fremtid. Den flersprogede intra- og interkulturelle tilgang er også ét af kendetegnene ved uddannelsesprojektet, som på nuværende tidspunkt er implementeret, men endnu ikke konkretiseret.

Certifikatprocessen sammenslutter landområdet, dets produktive kald og potentiale samt den kulturelle identitet, hvilket refererer til måden befolkningen forstår produktion og social mobilisering på. Det er derfor, vi bruger ordet jiwaspacha, et udtryk, der betyder “styrke”, eller bogstaveligt talt “os selv”.