- Global Voices på dansk - https://da.globalvoices.org -

Nyhed: Global Voices’ medieanalytiske nyhedsbrev, Undertones

Kategorier: Borgermedier, Medier & Journalistik, Civic Media Observatory

Forstå det komplekse

For at få en fuld forståelse af visse begivenheder og tendenser, om det drejer sig om et kontroversielt valg eller et nyt meme, må vi læse mellem linjerne.

Det er her, Civic Media Observatory [1] kommer ind i billedet. Vi afdækker relevante centrale fortællinger og undersøger konteksten og den dybere mening hos både lokale og internationale medier.

For hvad er det i virkeligheden, folk siger?

Dette nyhedsbrev hjælper dig med at forstå nuancerne – undertonerne – af de, tilsyneladende, kaotiske medieøkosystemer.

I hvert nyhedsbrev udvælger vi en begivenhed, en ny trend eller en kompleks historie. For de datainteresserede, tilbyder Undertones adgang til de offentlige datasæt [2], som understøtter vores arbejde.

I løbet af de sidste to år har Civic Media Observatory udforsket kompleksiteten af medieøkosystemer i over tyve forskellige lande og i den forbindelse berørt emner om alt lige fra valg til COVID-19, fra protestbevægelser til borgerkrige, fra Kinas bløde magtpåvirkning rundt om i verden til autoritære personers taktik om desinformering. Forskerne fra Global Voices er eksperter i at læse og forklare nuancerne i historierne, tendenserne og fortællingerne i deres lande. Vi tilføjer løbende nye forskningsemner, offentlige datasæt og analyser, som du kan finde på vores hjemmeside [3]. Aktuelle, igangværende projekter fra i år og i begyndelsen af 2022 omfatter undersøgelser af Afghanistan, Bangladesh, Indien, Mali, Myanmar, Nicaragua, Pakistan, Rusland og Tyrkiet.

Læs den første udgave [4] af Undertones, som har fokus på Nicaragua. Velkommen til!

[5]

Undertones er Civic Media Observatorys nyhedsbrev, skabt i samarbejde med Civic Media Observatorys forskere, redaktører og skribenter. Læs mere om vores mission [1]metodologi [6] og offentligt tilgængelige data [7]