I denne udgave
Den nicaraguanske Præsident Daniel Ortega med sin hustru og landets vicepræsident, Rosario Murillo. Foto: Ricardo Patiño/Wikimedia commons.
Tilmeld dig nyhedsbrevet Undertones her [1]
Der findes to modstridende fortællinger om Nicaraguas præsidentvalg.
Spørger man den nicaraguanske regering og dens allierede, har Daniel Ortegas nylige valgsejr styrket fortællingen om antiimperialisme. Spørger man den amerikanske regering, europæiske regeringer og demokratiske tilhængere, var valget hykleri.
Det, der komplicerer disse fortællinger, er imidlertid, at Nicaraguas egne nyhedsmedier er helt til rotterne [2], imens begejstrede Ortega-fortalere i lande uden for Nicaragua på eget initiativ promoverer positive fortællinger om Ortega.
HVORFOR INTERESSERE SIG FOR DET?
Statslige myndigheder i Nicaragua har sørget for, at udenlandske journalister ikke kan komme ind i landet, ransaget nyhedsmediers arbejdspladser samt fængslet kritikere. Både journalister og deres kilder er bange for at ytre sig. Journalister, i Nicaragua eller i eksil, praktiserer selvcensur, alt imens propagandakanalerne dominerer over den uafhængige dækning af samfundsanliggender.
Søndag den 7. november vandt Daniel Ortega for fjerde gang i træk det nicaraguanske præsidentvalg med 75 % af stemmerne, men ifølge uafhængige data var den samlede stemmeprocent kun på 19%. Siden Ortega vendte tilbage til magten i 2007, næsten 30 år efter den nicaraguanske revolution, har han strammet grebet om magten. Mange journalister er i eksil og støder i stigende grad på forhindringer, når de rapporterer. Desuden undlader mange af dem at angive deres navn i de artikler, de har skrevet, fordi de frygter for konsekvenserne. Når journalisterne skal i kontakt med deres kilder i Nicaragua, foregår det i al hemmelighed.
Modstridende fortællinger
“Der er ingen pressefrihed”
Fra journalisternes synspunkt “er der ingen pressefrihed i Nicaragua [3].” De finder det bekymrende, at statens undertrykkelse har skabt en begrænset eller ikkeeksisterende pressefrihed i Nicaragua. I august 2021 blev 80 journalister angrebet. I samme måned blev arbejdspladsen for det nicaraguanske dagblad La Prensa ransaget af politiet, og dagbladets publikation blev standset. Den administrerende direktør for La Prensa, Juan Lorenzo Holmann, sidder nu i fængsel.
For medierne kan truslen kun forstås på én måde: “Der er en tilstand af terror [i Nicaragua]”, udtaler den højtprofilerede nicaraguanske journalist Carlos F. Chamorro til journalisten Christiane Amanpour i et interview, som hun delte på Facebook, med det amerikanske nyhedsmedie CNN. Chamorro fortæller, at deres kilder ikke er villige til at oplyse deres navn, eftersom politiske og sociale ledere allerede er fængslet eller tvunget i eksil. Læs mere her [4].
“People are talking without giving names. Almost all journalists are quoting anonymous sources and the media is publishing without the name of the journalist. There is no signature, no name at the end. It's been bad for a while, but it may become worse because now [the government] can claim that they are legitimate,” our researcher on Nicaragua explains.*
“Folk udtaler sig, men uden at oplyse deres navn. Næsten alle journalister citerer fra anonyme kilder, og nyhedsmedierne publicerer uden at angive navnene på artiklernes forfattere. Der er ingen underskrift, intet navn i slutningen [af artiklen]. Det har stået skidt til i noget tid, men det står muligvis endnu værre til nu, hvor [regeringen] kan påstå, at den er legitim,” forklarer vores forsker i Nicaragua, der af sikkerhedsmæssige årsager optræder anonymt.
Journaliser fra uafhængige medier som Confidencial [5], Nicaragua Investiga [6], Divergentes [7]og La Prensa [8] angiver ikke længere deres navne i deres artikler.
Situationen forholder sig dog helt anderledes, spørger du den modsatte part.
“Enhver form for kritik er en smædekampagne mod regeringen”
Enhver form for negativ nyhed om Nicaraguas regering er en del af en uretfærdig strategi, som har til hensigt at miskreditere medlemmer af regeringen og deres bedrifter – dette fortalte nicaraguanske ambassadører til OAS (Organization of American States), FN's Menneskerettighedsråd og CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater). Denne historie, som vi har valgt at kalde “Enhver kritik af Ortega-administrationen er en del af en smædekampagne mod regeringen [9],” er et regeringsstøttende forsøg på at afvise debatten eller oppositionen.
Denne fortælling optræder i medierne på en uforståelig og sommetider ubehagelig, direkte måde.
Daniel Ortega var for nylig meget direkte, da han i sin sejrsrus fornærmede sine politiske modstandere, hvoraf mange blev fængslet tidligere i år. Oveni fulgte fortællingen om, at “medlemmer af oppositionen er forrædere mod fædrelandet.” Læs mere her [9].
Men andre historier er mindre åbenlyse og ikke så direkte. Det prosocialistiske, bolivianske medie Kawsachun [10] lavede en video og delte den på Twitter. I videoen, der rettede sig mod det engelsksprogede publikum, taler unge forskere fra USA om, at de skal til Nicaragua for at se den “socialistiske revolution” på klos hold. Disse amerikanske forskere får lov til at besøge Nicaragua og overvære valgprocessen, mens journalister fra USA, Spanien og andre internationale medier har forbud mod at komme ind i landet.
Young people from across the United States will be in Nicaragua as elections take place on Sunday. Here's why they decided to come. ?? pic.twitter.com/2OOCUUUKiv [11]
— Kawsachun News (@KawsachunNews) November 3, 2021 [12]
Unge fra USA befinder sig i Nicaragua på valgdagen på søndag. Hør dem forklare, hvorfor de besluttede sig for at deltage. ??
Ved kun at tillade håndplukkede vidner at komme ind i landet, har regeringen til hensigt at kontrollere fortællingen og præsentere valget som en succes, især efter protesterne mod regeringen, som fandt sted i Nicaragua i 2018, samt den efterfølgende massakre på studerende, som regeringen stod bag. Læs mere her [9].
[13]Se vores data om Nicaragua
Undertones er Civic Media Observatorys nyhedsbrev, skabt i samarbejde med Civic Media Observatorys forskere, redaktører og skribenter. Læs mere om vores mission [14], metodologi [15] og offentligt tilgængelige data [16].