Skilte ved klimakonferencen COP26, der finder sted i Skotlands største by, Glasgow, fra den 31. oktober til den 12. november 2021. Foto af Valery Fils-Aime, brugt med tilladelse.
De små ø-udviklingsstater (SIDS) tog til COP26, FN's klimakonference i 2021, med et fælles mål: at opnå støtte til at sikre, at Paris-aftalens anbefaling om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i forhold til den førindustrielle temperatur efterleves.
“Efterleves den ikke, sættes vores generation og fremtiden på spil,” sagde [1] Trinidad og Tobagos premierminister, Keith Rowley, i marts i år. Trinidad og Tobago er en del af SIDS-landene, og hans bemærkning fremhæver, at klimakrisen er alvorlig for de caribiske SIDS-lande. Den stigende temperatur og vandstand i havene har allerede betydet hyppigere og mere ødelæggende [2] orkansæsoner i den caribiske region. Forskning viser, at orkanen Maria, en dødbringende kategori 5-orkan, der raserede på øerne Dominica [3], Santa Cruz og Puerto Rico [4] i 2018, var direkte forbundet [5] med klimaforandringer.
I Trinidad og Tobago anerkender de tilsigtede nationalt bestemte bidrag, også kaldet Intended Nationally Determined Contributions [6] (INDC'er), som skal være med til at bekæmpe klimaforandringer under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), at landets årsmiddeltemperatur er steget 1 grad i løbet af det sidste halve århundrede. Fortsætter landet ned ad denne vej, vil det være mere sårbart over for oversvømmelser. I år har der været usædvanligt mange oversvømmelser i Trinidad og Tobago. Oversvømmelserne har ødelagt veje og bygninger i samfund, som strækker sig lige fra det nordlige St. Anns [7] til det sydlige Penal [8].
Det haster med at løse krisen, og ud fra den seneste statusrapport [9] fra FN's klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change [10] (IPCC), vil der højst sandsynligt være flere tab og forekomme flere skader i den nærmeste fremtid. Rapporten understreger, at det er umuligt at holde den globale opvarmning under 1,5 grader uden “umiddelbare hurtige og store reduktioner i udledning af drivhusgasser.” Men Colin Young, administrerende direktør for den caribiske klimaorganisation Caribbean Community Climate Change Center (CCCCC), fortalte på et zoom-møde med Global Voices, at rapporten er det “største plus”, som den caribiske region har på COP26: “Vi har gjort vores del med hensyn til at mindske [vores aftryk], men vi har brug for, at dem, der udleder mest på global plan, gør mere.”
Til sammenligning er Caribien ansvarlig for mindre end én procent [10] af den globale udledning af drivhusgasser, mens G20-landene er ansvarlige for omkring 80 procent [11]. Young omtalte dette som den første store prioritet for regionen: “COP skal resultere i en global ambition, der skal sørge for, at 1,5 grader-målet kan nås. Så det er dét, vi håber allermest på.”
Aktivister i regionen har samlet sig omkring dette budskab gennem en hjemmeside under navnet “1.5 to stay alive [12]” (“1,5 for at overleve”). Hjemmesiden byder dig velkommen med forskellige portrætter af unge caribiske piger, der står under vand i havets stigende vandstand, hvor de holder deres hænder over vandet og gestikulerer tallet “et” og “fem”. Skaberne af portrætterne, Panos Caribbean [13], omtaler klimaforandringerne som en “eksistentiel trussel”, og i forbindelse med den igangværende COP26-konference har de med stor gejst brugt kampagnen til at argumentere for, hvorfor det forholder sig sådan. Virkeligheden er imidlertid, at Caribien også er nødt til at forberede sig på visse uundgåelige forandringer. Derfor nævnte Young, at regionens anden store prioritet på COP26 er at sikre klimafinansiering til at tilpasse sig.
Ifølge UNFCCC handler klimatilpasning om at justere økologiske, sociale eller økonomiske systemer i forhold til virkningerne af klimaforandringerne. I Caribien kan denne tilpasning ske på mange forskellige måder alt afhængig af, hvilke behov de enkelte øer har. For eksempel ville øer som Dominica, som er særligt udsat for orkaner, skulle styrke deres infrastruktur, mens Trinidad og Tobago skulle overveje, hvordan man beskytter indvundet land mod oversvømmelser og kysterosion [14].
Ved COP15 i København i 2009 [15] lovede de mere velhavende lande 100 milliarder dollars om året til klimafinansiering. Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er løftet dog ikke blevet indfriet. Organisationens udregninger fra september viste, at der i 2019 manglede [16] 20 milliarder dollars til klimafinansieringen, før løftet om de 100 milliarder dollars kunne indfries.
Young sagde, at der ikke er nogen undskyldning, fordi “selv før COVID var det tempo, finansieringen kom i, ikke optimalt.” Ifølge ham er det tid til, at de udviklede lande lever op til deres forpligtelser, og ved COP26 skal de holdes til ansvar. Den tredje prioritet for regionen, som Young pegede på, er, at regelbogen til Paris-aftalen færdiggøres, da den er grobund for, at Paris-aftalen [17] kan blive fuldt ud efterlevet. Et fremragende kapitel i regelbogen omhandler spørgsmål om gennemsigtighed, som drejer sig om, hvordan landene rapporterer om deres fremskridt.
I et telefoninterview med Global Voices forklarede miljørådgiver Ryan Assiu, som bor i Trinidad og Tobago, at “selvom parterne lover at blive CO2-neutrale eller siger, at de vil implementere visse tiltag, kan de ikke rigtigt sige, om de er CO2-neutrale i 2050, hvis ikke der er en overordnet plan for, hvordan de kan redegøre for det på en gennemsigtig måde.”
Forhandlingerne til COP26 [18] gik i gang den 31. oktober i Glasgow i Skotland og slutter efter planen den 12. november.