Salvadoransk kirkegård. Foto: @alcaldia_ss.

El Salvador har mange vidunderlige skikke og traditioner, som fejres ved at afholde glædelige familiesammenkomster, religiøse aktiviteter og arrangementer med live-musik, spise traditionel mad og danse til langt ud på natten. Mange er vant til at dyrke de kristne traditioner, og andre har aner tilbage til den førkoloniale tid.

Folk i alle aldre ser frem til disse festligheder. Børn glæder sig for eksempel til jul, hvor de får gaver, har fri fra skole, må affyre småfyrværkeri af hele december måned og kan spise traditionel mad, såsom panes con pollo. Katolikkerne ser frem til den hellige uge i påsken, Semana Santa, for at styrke deres tro. Andre ser bare frem til en ferie, hvor de kan slappe af ved stranden og grille med familie eller venner.

En salvadoransk fejring som mange ikke ser frem til, mig selv inklusiv, er De Dødes Dag eller Alle Sjæles Dag, hvor familier i mange lande med kristne rødder besøger kirkegårde for at mindes dem, de har mistet.

Fejringerne på De Dødes Dag opstod i Mexico for flere hundrede år siden. Fra den 31. oktober til den 2. november besøger folk de kirkegårde, hvor deres kære ligger begravet. De rengør deres grave og pynter dem med blomster. Alle Sjæles Dag er en katolsk fejring, der stammer fra det 9. århundrede, hvor folk beder for de afdødes sjæle. Begge traditioner omfatter at vise respekt for dem, der er døde, men måderne mindehøjtidelighederne fejres på er forskellige.

Uanset hvad højtiden hedder, vækker den for mange salvadoranere smertefulde minder frem om slægtninge eller venner, der blev dræbt eller forsvandt under El Salvadors borgerkrig i 1980'erne eller under de efterfølgende urolige årtier. Omkring 80.000 mennesker blev dræbt under krigen, som blev stærkt finansieret af USA i forbindelse med Den Kolde Krig, og mange flere forsvandt eller blev fordrevet i et land, som havde færre end fem millioner indbyggere på daværende tidspunkt.

Den dag i dag er disse dødsfald stadig friske i hukommelsen hos dem, der mistede slægtninge eller venner, især på grund af den straffrihed, som flertallet af dem, der var skyldige i grusomhederne under og efter borgerkrigen, nyder godt af.

Min familie boede i en lille landsby i hjertet af konflikten i det østlige El Salvador. Jeg var øjenvidne til de grusomheder, hæren og guerillaerne begik. I 1982 forsvandt min onkel. Jeg var blot et barn på det tidspunkt, og hver gang der blev fundet et lig, skulle vi identificere det for at se, om det var min onkel. Fra jeg var 5 år til jeg blev 9 år i 1986, havde jeg set alt for mange lig. I 1989 flyttede jeg til USA.

Jeg mistede ikke nogen nære familiemedlemmer under krigen, men det var ikke tilfældet for titusindvis af andre familier, der mistede fædre, mødre, søstre eller brødre. Mange af dem, der overlevede borgerkrigen, besøger nu kirkegårde og bliver smerteligt mindet om denne mørke tid.

Maria Ofelia Barahona mistede sin mand og to børn. Hun sørger stadig over dem, mens hendes vrede intensiveres. Hver november genoplever hun de bitre minder. Hun fortalte mig:

La guerrilla mató a mi marido y los soldados mataron a mis dos hijos. No es justo que los murieron solo por vivir en una zona conflictiva, ” dijo Ofelia.

Guerillaen dræbte min mand, og soldaterne dræbte mine to børn. Det er ikke fair, at de blev dræbt bare fordi, de boede i en krigszone.

Selvom den 2. november er en foruroligende dato for hende, besøger hun kirkegården, rengør gravene og ligger blomster hvert år – ligesom tusindvis af andre salvadoranere gør.

Día de los Difuntos from El Salvador ??
People visit the cemeteries to bring flowers to their loved ones, this is known as “enflorar.” Some people also bring musicians so that they sing to them as a way to remember the songs that they liked. pic.twitter.com/QcrHyL8INu

— Central American Art (@CentAm_Beauty) November 2, 2018

De Dødes Dag i El Salvador ??
Folk besøger kirkegårdene for at ligge blomster til deres kære – dette kaldes enflorar. Nogle mennesker tager også musikere med, som synger for dem som en måde at mindes de sange, de kunne lide.

Konflikter efter krigen

Efter borgerkrigen sluttede, blev situationen ikke bedre i El Salvador. Tværtimod blev den værre på grund af en lavintensiv krig. Krigen efterlod det meste af det salvadoranske samfund i fattigdom, med brudte familiebånd, svage politiske institutioner og ingen vej ud.

Siden 1992 er volden i El Salvador steget – flere salvadoranere døde under voldelige forhold efter borgerkrigens afslutning end under den væbnede konflikt. Kriminaliteten nåede sit højdepunkt i 2015, hvor 18 mennesker gennemsnitligt blev dræbt om dagen, som svarer til 104 per 100.000 indbyggere, og dermed er El Salvador et af de mest dødbringende lande i verden.

Den 2. november besøger familier, der har mistet deres kære til kriminalitet og bandekrige, kirkegårde. For mange er det en smertefuld påmindelse om den evige vold i El Salvador.

Orlando Jimenes, eller Don Orlando, som hans kælenavn er, kender udmærket til denne smerte. Siden 2011 har han mistet fem børnebørn til bandevold.

No les voy a dar excusas. Ellos eligieron esa vida y pagaron el precio máximo. Sin embargo, eso no lo hace más fácil, eran mis nietos y todavía los amo.

Jeg vil ikke komme med undskyldninger for dem. De valgte dette liv og betalte den ultimative pris. Men det gør det ikke nemmere. De var mine børnebørn, og jeg elsker dem stadig.

Det er dog ikke alle, der føler sig triste eller vrede i disse helligdage. Mange salvadoranere ser frem til at vise respekt over for deres venner og familie, der gik bort. Nogle går endda så langt som at tage et mariachi band med til kirkegården.

Día de los difuntos en El Salvador, Noviembre, de 2 pic.twitter.com/3jzcBFA3tj

— Joe Maxim (@1cosmopolitan) November 2, 2018

De Dødes Dag i El Salvador den 2. november.

Jeg har heldigvis ikke mistet en elsket til vold, men at se den tristhed og smerte som mange mennesker gennemgår i løbet af denne dag, får mig til at sørge sammen med dem. El Salvador sørger stadig over dem, der døde under brutale forhold.