- Global Voices på dansk - https://da.globalvoices.org -

“Mit folk set fra afstand og fra oven”: Havana på billeder

Kategorier: Caribien, Cuba, Borgermedier, Fotografering, Kunst & Kultur, Protester, The Bridge

Mit folk set fra afstand og fra oven. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Juan-Sí González står bag tekst og tilhørende fotos i denne artikel, som er udgivet på Periodismo de Barrio [1]. Global Voices genudgiver artiklen her.

Efter mange års fravær vendte jeg tilbage til Havana i 2020. Jeg lejede et hus i Old Havana, hvor jeg inviterede min familie til at tilbringe en uge sammen med mig. Desuden havde Institut for Artivisme Hannah Arendt [2] (INSTAR) spurgt mig, om jeg ville lave en audiovisuel præsentation af det arbejde, der blev lavet i 80'erne af gruppen Art-De, samt af det arbejde, jeg lavede, da gik i eksil. Min kone, datter og jeg ankom til Havana den 31. januar.

I løbet af mit korte besøg lavede jeg en fotoserie, som bestod af før- og efter-billeder.

Før-billederne er taget på tæt hold. De blev taget i begyndelsen af mit ophold i Havana, da det stadig var muligt for mig at gå ud om morgenen for at få noget luft i gaderne i min gamle by. I løbet af disse dage gik jeg samme daglige rute for at dokumentere stederne på en genkendelig måde. Jeg lavede en optegnelse over de facader og interiører, som satte gang i min hukommelse, og forsøgte at tage nye, opdaterede billeder af de steder, jeg kendte til.

Men den 5. februar ændrede alt sig. Da jeg kom hjem fra min gåtur, tog jeg til Plaza Hotel for at få en kop kaffe. Pludselig kom to personer hen og satte sig på hver sin side af mig. Personerne var civilklædte betjente. De fortalte mig, at de var kommet for at advare mig om min INSTAR-præsentation. En af dem tog en pakke H. Upmann [3] op af lommen og stillede den på bordet ved siden af ​​min pakke Marlboro. Han gav en cigar til den anden betjent og tændte den for ham, hvorefter han fortalte mig, at de havde holdt øje med mig, mens jeg fotograferede affaldsdynger og faldefærdige steder i byen. “Hvorfor? Til hvad?”, spurgte han mig.

Efter en lang og ubehagelig samtale gik de.

Dagen efter, og få timer før min præsentation, vidste jeg, at jeg ikke kunne forlade huset uden nogen grund før den dag, jeg igen skulle forlade Cuba.

Efter-billederne er taget på lang afstand af personer, der dukker op på gaden, set fra oven. Disse billeder er taget i løbet af de sidste dage af mit ophold, efter jeg fik forbud om at gå ud for at fotografere offentligt. Billederne blev taget i hemmelighed, indendørs, fra balkonen og fra taget på det uforglemmelige hus.

En lang ventetid. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Facade, fra en gåtur i byen. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Interiør, fra en gåtur i byen. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Interiør, fra en gåtur i byen. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Interiør, fra en gåtur i byen. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Interiør, en lang ventetid. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Mit folk set fra afstand og fra oven. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Mit folk set fra afstand og fra oven. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Mit folk set fra afstand og fra oven. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Mit folk set fra afstand og fra oven. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Mit folk set fra afstand og fra oven. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Mit folk set fra afstand og fra oven. Foto af Juan-Sí González fra fotoserien “In Door/Close Up” fra 2020.

Juan-Sí González blev født i Santiago de Cuba i 1959. Han studerede kunst på universitetet ISA i Havana. Han blev udvalgt til at deltage i både det første og det andet kunstarrangement i Havana, Bienal de La Habana. I 1987 var han med til at stifte gruppen Art-De, der er en forkortelse for “Arte y Derechos” og betyder “Kunst og Rettigheder” på dansk, hvor han begyndte at lave gadekunst i Havanas gader. Han har boet i Ohio siden 2003, hvor han af kulturrådet i Ohio, kunstcentre og universiteter har modtaget tre priser for sit imponerende arbejde. Han blev udvalgt til at deltage i Bronx Latin American Art Biennial i New York, The Biennial Neighborhood Museum, også i New York, og FotoFocus Biennial i Ohio. Hans arbejde er udstillet på The Frost Art Museum og Fort Lauderdale Museum of Art i Florida, Museum of Latin American Art i Californien, Indiana Museum of Art, Museo Carrillo Gil i Mexico, Instituto Tomie Ohtake i Brasilien, Centro de la Imagen i Mexico, Southeastern Center for Contemporary Art i North Carolina, Palacio de la Virreina i Barcelona, Georges Pompidou Center i Paris, og mange flere. Hans arbejde indgår både i offentlige og private samlinger.