- Global Voices på dansk - https://da.globalvoices.org -

Indfødte journalister sætter livet på spil for at berette om frigørelsen af colombianske samfund

Kategorier: Latinamerika, Colombia, Borgermedier, Indfødte Folk, Krig & Konflikt, Menneskerettigheder, Miljø

“Mikrofon i hånden” er navnet på maleriet, der er malet på en væg i en radiostation, drevet af indfødte, i den colombianske by Corinto i Cauca. Foto: Willian Mavisoy Muchavisoy.

Der er stadigvæk ikke fred i det colombianske departement Cauca, som ligger i den sydvestlige del af landet, selvom en fredsaftale blev underskrevet for fem år siden. I 2021 fandt 12 massakrer af lokalbefolkningen sted i departementet. Her blev 17 menneskerettighedsforkæmpere og 36 tidligere guerillamedlemmer dræbt, ifølge den colombianske NGO Indepaz [1]. Indfødte journalister er særligt sårbare, fordi de rapporterer direkte fra marken, hvor samfundene arbejder på at befri sig selv og Moder Jord.

Cauca tiltrækker mange narkohandlere på grund af dets placering, hvor også voldelige stridigheder [2] finder sted – tidligere medlemmer af guerillabevægelser, såsom FARC og ELN [3], og paramilitære, der står bag ulovlige aktiviteter, kæmper mod nationale og internationale virksomheder, som har til hensigt at etablere vandkraftværker og påbegynde minedrift, skovhugst, kvægbrug og sukkerprojekter.

Indfødte kommunikatorer udsættes for mere og mere fare. Men på trods af risiciene fortsætter de med at udvikle kommunikationskanaler og informere lokalbefolkningen om berøvelse af jord, vold og de oprindelige kulturer. Imidlertid anerkendes indfødte kommunikatører, som rapporterer i deres fritid og bruger lokale radiostationer, normalt ikke som journalister, hvilket skaber en ny form for forskelsbehandling.

Siden den spanske invasion i 1492 har lovlige og ulovlige aktører forsøgt at stjæle jordområder fra oprindelige samfund, mens de indfødte gør modstand. I 2009 sagde [4] forfatningsdomstolen i Colombia, at de oprindelige samfund er i fare for at blive udryddet, men 12 år senere fortsætter drabene.

Informationer fra kampens kerne

Indfødte journalister, der i de fleste tilfælde er frivillige, er udsat for fare, når de beretter om de sociale kampe, som søger at “befri Moder Jord”.

At befri Moder Jord omfatter at genvinde indfødte områder og fælles ejendomme samt at forsvare de indfødte forfædres jordområder i harmoni med Moder Jord, informerer Det Regionale Råd for Indfødte i Cauca (CRIC for sit akronym på spansk). CRIC er en social organisation, der forener adskillige oprindelige folk i Cauca. For kommunikatørerne er det altafgørende at rapportere derfra, hvor befrielsesprocesserne finder sted, fordi landet er forbundet med deres oprindelse.

John Miller, som er indfødt kommunikator for radiostationen Renacer Kokonuco, fortæller, at hans arbejde er vigtigt, fordi det giver ham mulighed for at informere lokalsamfundet om lokale nyheder og sprede det nationalt og internationalt samt at øge kendskabet til oprindelig mad og musik.

I mellemtiden fortalte Eldemir Dagua, en anden indfødt kommunikator fra Cauca, til Global Voices: “Vi står over for masser af risici, især fordi vi gennem vores arbejde fordømmer visse handlinger, og derudover mobiliserer vi folk til at tage del i mingas, samfundsarbejde og forsamlinger.” I Colombia er mingas måderne, hvorpå folk i fællesskab støtter sociale sager.

Ifølge kommunikatorerne bryder virksomhederne, lovlige eller ulovlige, sig ikke om deres arbejde, fordi de afslører, hvad der sker i deres provins, såsom dødsfald, fordrivelse og berøvelse. Ikke mange traditionelle journalister besøger disse områder af frygt for deres sikkerhed, mangel på budget eller manglende interesse.

Yamilk Sánchez, en indfødt kommunikator, der beretter om historier fra byen Totoro i Cauca, bekræfter, at hans arbejde indebærer risici, fordi han arbejder med menneskerettigheder – sommetider modtager han trusler, rettet mod hele samfundet. Den 22. september var Ilia Pilcué, en indfødt ældre kvinde og højtrangeret forfader, det seneste offer [5] i byen Jambalo i Cauca.

De ved ikke, hvilke konsekvenser det indebærer at rapportere fra de områder, de rapporterer fra. Farerne er lige så store som deres engagement i folket og i sandheden. Bliver de dræbt, får deres pårørende problemer, fordi de ikke kun var medlemmer af samfundet, men også offentlige kommunikatorer. Derudover må deres pårørende søge retfærdighed for deres mord.

En radiostation i byen Corinto i Cauca. Stationen er sat op til et radioprogram af CRIC med indfødte kommunikatører. Foto: Fernanda Sánchez Jaramillo.

Journaliser, som ikke bliver anerkendt

Den fjendtlighed, indfødte kommunikatorer møder, udtrykkes også i form af social diskrimination. Fabiola León fra Journalister Uden Grænser sagde til Global Voices: “Risikoen består først og fremmest i, hvad det indebærer at være journalist. Dette land har svært ved at forstå, at kommunikatører kommunikerer og anvender deres ret til informationsfrihed. Folk ved ikke, hvad det vil sige at rapportere inde fra landet, hvor kommunikatører ikke er legaliseret. Det bringer dem i fare.”

Hun fortæller også, at der findes et hierarki blandt dem, som arbejder i mediebranchen. Eftersom indfødte journalister ikke har studeret journalistik, og fordi de befinder sig i landdistrikter, hvor de rapporterer om sociale kampe, bliver de ikke altid anerkendt som journalister. Derfor “kastede de oprindelige folk lys på Cauca med deres egne kommunikationskanaler,” tilføjede León.

Adriana Hurtado, juridisk repræsentant for det Colombianske Journalistforbund (Fecolper for sit akronym på spansk), forklarer, at i den kriminelle efterforskning af de journalister, som er blevet dræbt, betragtes de indfødte kommunikatorer ikke altid som journalister, på trods af de rapporterede direkte fra marken. I stedet betragtes de som samfundsmedlemmer, der forsøgte at befri Moder Jord, og ikke som døde lokale journalister, som udførte deres arbejde.

Angela Caro, advokat for den colombianske organisation Fonden for Pressefrihed (FLIP for sit akronym på spansk), siger, at ”myndighederne ikke altid forbinder angrebene på journalisterne med deres journalistik. Det er ikke en hypotese, de opstiller i forbindelse med undersøgelsen. Dette er på grund af deres manglende viden om, hvilke farer, der truer i den offentlige orden i provinser som Cauca, hvor arbejdsrelaterede risici vokser.”

Cauca tilbyder ikke sikkerhed, men forhindrer heller ikke indfødte kommunikatører i at rapportere. I forbindelse med sit nylige møde anerkendte CRIC betydningen af de indfødtes kommunikation. I en erklæring [6] fra august 2021 skrev CRIC:

“Den indfødte kommunikator bidrager til at beskytte Moder Jord, at genopfriske kulturel viden og praksis samt til en politisk-organisatorisk bemyndigelse med klarhed, bevidsthed og beslutsomhed. Kommunikationsprocessen er i sig selv en læringsproces, som altid har styrket de oprindeliges forskellige territoriale dynamikker.”

Indfødte journalister spiller en afgørende rolle i den historiske kamp om deres forfædres jord. Bevæbnede grupper ved, hvem de er, og derfor er de i stor fare. “De sagde til os, at vi skulle holde op med at rapportere, men vi vil fortsat stå imod ved hjælp af CRIC og med vores indfødte kommunikation,” siger Yamilk Sánchez.

Dette er anden historie ud af i alt fem historier om forbrydelser mod journalister i Colombia – især mod de indfødte journalister. Projektet er støttet af NGO'en Justice for Journalists Foundation [7] (JFJ), som ligger i London. JFJ finansierer journalistiske undersøgelser af voldsforbrydelser mod personer, som arbejder i mediebranchen, og hjælper professionelle og borgerjournalister med at afbøde deres risici. En version af denne historie blev også offentliggjort på spansk i avisen El Espectador [8].