Ordene under vinduet lyder: “No limers”. Det vil sige, at det ikke er tilladt at “drive den af” eller “hænge ud”. Foto: shanelkalicharan, Flickr (CC BY-SA 2.0).

Det er mere end fire år siden, at Angelo Bissessarsinghs, der var kærligt kendt som “folkets historiker” i Trinidad og Tobago, døde af kræft i bugspytkirtlen. Hans arv lever videre, måske mest gennem den Facebook-side han oprettede i 2010 “af kedsomhed”, som han selv beskrev det. Facebook-siden, der kaldes “Trinidad og Tobagos Virtuelle Museum”, er en aktiv offentlig gruppe med omkring 33.000 medlemmer og er blevet en platform, hvor viden om landets historie, traditioner og minder om gamle dage deles, ofte ledsaget med fotografier og en god portion humor.

Den 6. september delte Frank Best, et medlem af gruppen, oplysninger om oprindelsen af ​​udtrykket “liming“, der på dansk kan oversættes til “kalke” – et hverdagsudtryk, som menes at stamme fra Trinidad og nu bruges i hele regionen til at beskrive, når man “hænger ud” med venner. Ifølge en af sin fars venner, der er antropolog, stammer ordet “sandsynligvis fra 1920'erne” fra Queen's Royal College (QRC), som fortsat er en af ​​de mest prestigefyldte universiteter i landet, hvis dimittender inkluderer forfatterne C.L.R. James og V.S. Naipaul, Vestindiens cricketspiller Deryck Murray, økonom Lloyd Best, karnevalsdesigner Peter Minshall, skuespiller Geoffrey Holder samt tidligere premierminister i Trinidad og Tobago Eric Williams:

A group of students who were lounging under a tree and appeared to be engaged in idle conversation, were approached by the principal and asked why they were not in their classrooms. Their excuse was that they were out because they were liming.

Liming was their commonly used term for the act of painting the lower portion of tree trunks. It was white and done both for aesthetic appeal and as a form of protection for the trees.

Many of the trees around the college were painted this way, as can still be witnessed today. Liming was itself a shortened form of the word limewashing, which gets its name from its main ingredient, lime or limestone; its chemical name – calcium carbonate (CaCO3).

Having been spared any disciplinary action for their explanation, the tale soon spread among the students. The word liming thus took on its new meaning, and with time, it spread beyond the boundaries of the college, becoming a colloquial term in the Trinidad dialect.

En gruppe studerende, som drev den af under et træ og så ud til at være engageret i en ligegyldig samtale, blev kontaktet af skoleinspektøren, som spurgte dem om, hvorfor de ikke var til undervisning. Deres undskyldning var, at de “kalkede”.

De brugte tit udtrykket “at kalke” til at beskrive, når de malede bunden af træernes stammer. De malede dem hvide af æstetiske årsager og for at beskytte træerne.

Mange af træerne omkring universitetet blev malet på denne måde, som stadig ses i dag. “Kalkning” var en forkortelse af ordet “kalkskylning”, som har sit navn fra sin hovedingrediens, kalk eller kalksten, og med det kemiske navn calciumcarbonat (CaCO3).

Efter at deres forklaring ingen konsekvenser havde, spredte historien sig hurtigt blandt de studerende. Ordet kalkning fik således sin nye betydning, og med tiden spredte det sig ud over universitets grænser og blev til et hverdagsudtryk i Trinidad.

Som svar delte William J Carter et uddrag af bogen “Ordbog over engelsk/kreolsk i Trinidad og Tobago” af leksikograf Lise Winer på Facebook, hvori udtrykket knytter sig til britiske soldater, som kaldes “limeys”, og kommenterede:

A most interesting ‘thread’ bringing out all kinds of intriguing prejudices (positive and negative) and biases. A lot of the contributions are entertaining though hardly illuminating. I would respectfully suggest to everyone if one wished to approach the matter seriously, one should refer to a serious source.

En meget interessant ‘tråd’, der bringer alle former for spændende fordomme frem (positive samt negative) og skævheder. Meget af det, der bringes frem, er underholdende, men næppe oplysende. Jeg vil med al respekt foreslå alle, der ønsker at tage dette seriøst, at henvise til en seriøs kilde.

Imidlertid blev det hurtigt klart, at seriøsitet, i tråd med de smådrillerier, der opstår i forbindelse med ordet kalkning, ikke var en prioritet. Især i betragtning af, at de lokale er tilbøjelige til at konkurrere mellem skoler, og at de gamle elever fra QRC anses for værende mest stolte af deres universitet. Bests udtalelse fremkaldte mange sjove svar, også uden for Facebook-gruppen “Trinidad og Tobagos Virtuelle Museum”. Advokat Emir Crowne svarede hurtigt:

If all yuh believe QRC men coined the term ‘liming’, then back in 1842 a group of Naps men fell asleep after a long hike from the College to Harris Promenade during an icy winter.
The principal drove by in his Audi R8 and said ‘NAPS! Back to naps!’. And that's where the term ‘naps’ comes from; meaning to sleep, albeit briefly, especially during the day.
[This story was told to me by someone who knew someone who was an anthropologist, therefore it might be true].

Hvis I tror på, ​​at nogle fra QRC opfandt udtrykket “kalkning”, jamen så tilbage i 1842 faldt en “Lur-gruppe” i søvn efter en lang vandretur fra [deres] skole til Harris Promenade en iskold vinter. Skoleinspektøren kørte forbi i sin Audi R8 og sagde: “LUR! Sov igen!”. Og det er herfra ordet “lur” kommer, som betyder at sove, selv kortvarigt, især i løbet af dagen. [Denne historie blev fortalt til mig af en, der kendte en, som var en antropolog, så det kunne være sandt].

Han fortsatte:

PowerPoint presentations gets its name from Presentation College. In 1812, Brother Michael gave a lecture using his powerful pointing technique. Thereafter, it became known as the PowerPoint presentation.

PowerPoint-præsentationer har sit navn fra Presentation College. I 1812 holdt Broder Michael en forelæsning, hvor han brugte sin kraftfulde pegeteknik [på engelsk powerful pointing teqnique]. Derefter blev det kendt som PowerPoint-præsentationen.

For at forstå universiteternes position, kan man sige, at Naparima College og Presentation College betyder det samme for det sydlige Trinidad, som QRC betyder for Port of Spain.

Crowne fortsatte:

Also, the first eggs benedict was made at St. Benedict's College in 1912.

Den første Eggs Benedict blev lavet på St. Benedict Universitet i 1912.

Kevin Ramnarine tilføjede i sin kommentar:

Legend has it that the term used to describe a piece of land that rises higher than everything surrounding it has its origins with Hillview College.

Legenden siger, at udtrykket, der bruges til at beskrive et stykke jord, som er højere end alt omkring det, har sin oprindelse fra Hillview Universitet.

Komikeren Simmy De Trini startede hurtigt en tråd på sin egen Facebook-side:

Believe it or not, QRC men are behind many other origin stories besides discovering the word ‘liming'… Did YOU know…
It was also a QRC man behind the local delicacy [doubles]. After school, the tenacious QRC lad would walk home every day from Port of Spain to Penal. Upon his arrival, he would be so hungry from his journey that he would ask the Single bara [a type of flatbread] seller, a random man of no noble QRC origin, to double his order – thus coining the term doubles.
Other things QRC men invented that you might not be aware of:
1. Soca
2. KFC
3. Horn

Tro det eller ej, personer fra QRC står bag mange andre oprindelseshistorier udover at opdage ordet “kalkning” … Vidste du …
Det var også en mand fra QRC, der stod bag den lokale delikatesse [fordobler]. Efter skole gik den ihærdige unge fyr fra QRC hjem hver dag fra Port of Spain til Penal. Da han kom hjem, var han så sulten efter sin rejse, at han bad en Single bara [en type fladbrød]-sælger, en tilfældig mand med ingen ædel QRC-oprindelse, om at fordoble sin ordre – og dermed blev udtrykket “fordobles” opfundet.
Andre ting personer fra QRC opfandt, som du måske ikke var klar over:
1. Soca [musikalsk blanding af soul og calypso]
2. KFC
3. Horn

“Horn” er et lokalt udtryk for “hanrej”.

Så hvor stammer udtrykket kalkning egentlig fra? Den lokale historiker Gerard Besson fortalte i et telefoninterview med Global Voices, at der er flere historier om, hvorfra det kan stamme. Den han kender bedst, er den med det britiske søfolk, men i Thomas Hardys “Tess of d'Urbervilles“, der blev udgivet i 1891, husker han, at ordet “kalk” bruges i forbindelse med, at en mand, som forventes hjemme, ikke kommer hjem, fordi han sidder på pub.

I et projekt som Bessons Paria Publishing Company arbejdede på med den lokale romproducent Angostura, var udtrykket også knyttet til en punch, som britiske søfolk lavede – en blanding af rom, sukker og lime – hvorefter de blev fulde og uregerlige.

Der er andre historier om dets oprindelse, som for eksempel sukkerbønder i det sydlige og centrale Trinidad, der sad og snakkede, mens de ventede på, at “kalken” trængte ind på markerne, og en anden, der fortæller, at det stammer fra, når mænd, som arbejdede i det østlige kalkbrud i Port of Spain, slappede af efter en hård dags arbejde, utvivlsomt ledsaget af et par drinks.

Uanset hvad du vælger at tro om dets oprindelse, henviser “kalkning” stadig til et værdsat caribisk tidsfordriv, som desuden er meget savnet midt i COVID-19-restriktionerne.