Indfødte unge fra Mexico og Australien nytænker internettet for at redde deres sprog

Illustration af Isela Xospa.

Der findes omkring 7000 sprog i verden, men kun 10 af dem dominerer på internettet. Det engelske sprog fylder 25,9% af al indhold online og er dermed det mest dominerende sprog, efterfulgt af henholdsvis kinesisk, spansk, arabisk, portugisisk, indonesisk, fransk, japansk, russisk og tysk. I lyset af denne virkelighed laver indfødte unge fra Mexico og Australien plads til deres sprog online.

Ifølge UNESCO er 40% af alle sprog “i fare for at uddø“, og oprindelige sprog er særligt udsatte, da uddannelse, regeringer og medier over hele verden er præget af de dominerende sprog.

Den 13. juli delte indfødte sprogaktivister fra Mexico og Australien strategier med hinanden under et onlinemøde, som Global Voices og First Languages Australia var med til at arrangere med støtte fra Den Australske Ambassade i Mexico.

I Mexico findes der 68 oprindelige sprog og i Australien findes der omkring 250. Mexico og Australien er dermed to af de lande, som har flest sprog i verden. Foruden disse findes Papua Ny Guinea, Nigeria, Indonesien, Indien og Brasilien, blot for at nævne nogle få.

Isela Xospa var ordstyrer for onlinemødet. Hun er illustrator og en del af Nahua-folket i Mexico. Hun sagde, at “Australien og Mexico er to lande, som er resultatet af kolonier og indførelse af dominerende sprog,” som for hende betyder, at verden kun ses og forstås gennem ét sprog, hvilket er et stort tab.

Hun tilføjede, at “det er meget vigtigt at forstå, at internettet i den grad er præget af de dominerende sprog. Internettet er tilgængeligt for dig, hvis du kender disse sprog, men det er ikke [tilgængeligt] på dit eget sprog.” Hun hævder, at dette er en af grundene til, at unge ikke kan genkende sig selv online og måske opgiver deres sprog.

Deltagerne af onlinemødet var enige om, at unge i mindre grad taler deres forfædres sprog, som hovedsageligt er på grund af, at de mister kontakten til den ældre generation. Enten kender forældrene til de unge ikke sproget, og hvis de gør, er det sjældent, at de lærer deres børn det, men overlader i stedet opgaven til bedsteforældrene, hvis de er inden for rækkevidde.

Joaquín Yescas Martínez stammer fra samfundet Zapoteco Xhidza i Oaxaca i Mexico. Han forklarede, at “mange forældre frygtede skoler, fordi de blev straffet [for at tale deres oprindelige sprog], da de gik i skole. Denne frygt er grund til, at mange af mine tidligere klassekammerater ikke taler deres [oprindelige] sprog.”

Hvis oprindelige sprog var mere udbredte online, kunne det være, at unge fandt det mere attraktivt at lære og øve sig i deres oprindelige sprog uden at skamme sig over det.

“Når unge mennesker ser og hører, at deres sprog bliver brugt på populære sociale medier og delt, og at det bliver gjort tilgængeligt på internettet, opmuntrer det dem til at opsøge disse medier og dele deres sprog og kultur,” fortæller Annalee Pope, en kvinde fra Wakka Wakka-folket i Queensland i Australien.

Det handler dog ikke kun om at bruge de indfødte sprog på populære sociale medier, men også om at skabe nye rum, for at kunne gøre internettet til deres eget. Rachel Dikul Baker, der er en del af Yolngu-slægtskabet i det nordlige Australien, ser for eksempel gerne, at man skaber nye onlineplatforme, som bruger hendes sprog, yolngu matha, og som afspejler hendes slægtskabs filosofi, der blandt andet omhandler, at børn lærer om deres forhold til andre Yolngu-medlemmer og naturen.

Hun forklarede også, at “Yolngu-folket er en del af landet, en del af det, landet består af, herunder mennesker og sprog. Mange mister kontakten til hinanden, fordi yolngu matha ikke bruges på internettet, og dermed er internettet ikke designet til at kunne bruges af Yolgnu-slægten.” Gennem sin organisation, ARDS Aboriginal Corporation, hjælper hun med at udvikle en “sproglig platform for Warami-folket, som er baseret på slægtskab,” sagde hun.

Indfødte sprogaktivister fra Mexico og Australien delte strategier med hinanden under et onlinemøde, som Global Voices og First Languages Australia var med til at arrangere med støtte fra Den Australske Ambassade i Mexico, den 13. juli 2021.

Joaquín drømmer om gratis software og sociale medier, som er skabt af og for de indfødte på deres eget sprog. Ud over at kæmpe for gratis software er Joaquín medstifter af og arbejder med adskillige initiativer, som forsøger at sprede xhidza-sproget. Han forestiller sig, at disse to passioner vil hjælpe med at skabe nye rum på internettet.

Han kunne godt tænke sig at se et større netværk af digitale aktivister, der kæmper for at forbedre internetforbindelsen i de samfund, hvor den er dårligst, men som også arbejder på at skabe et indfødt “fællesskab på internettet”, hvorigennem man kan dele information med hinanden.

“Vi kan skabe vores egne sociale medier for [indfødte] fællesskaber og sørge for, at flere taler det indfødte sprog. Vi kan skabe flere onlinerum, som har indhold på vores sprog,” sagde han.

María Lilia Hau Ucan, som taler mayasproget og stammer fra landsbyen Kinil i Yucatán i Mexico, ser et håb i, at de unge i Yucatán udtrykker sig selv på en kreativ måde gennem sange, digte og andre former for fortællinger på deres oprindelige sprog.

”De gør sproget til deres eget, når de skriver, hvilket er fantastisk. Der er også grupper af unge, som engagerer sig i samfundsdrevne radiostationer, radio- og tv-udsendelser, tidsskrifter, sociale netværk … de forsøger endda at videregive sproget ved at lære andre det gennem TikTok.”

I Latinamerika findes der for eksempel forskellige profiler på det sociale medie TikTok, hvorfra man kan lære sproget nahuat, der stammer fra El Salvador, sproget maya kaqchikel, der stammer fra Mexico og Guatemala, kichwa, som er fra Ecuador og waorani fra Amazonas Ecuador. “Indfødte profiler på TikTok“, hvor unge deler oprindelig kultur og humor med hinanden og stiller krav om indfødtes jordrettigheder, har generelt haft et boom på TikTok. Der findes også apps, som hjælper med at lære indfødte sprog i Mexico og Australien.

Musikken er en anden måde, hvorpå de indfødte unge deler deres sprog. Musikeren Baker Boy rapper på sit oprindelige sprog, yolgnu matha, såvel som på engelsk, i sin sang “Meditjin”, hvor musikeren JessB også optræder:

Sangerinden Sara Curruchich fra Guatemala synger på sit oprindelige sprog, kaqchikel, og på spansk. Hun er desuden sprog- og menneskerettighedsforkæmper og ønsker at fremme oprindelige sprog inden for musikkens verden. I 2020 oprettede hun en playliste på Spotify med sange af indfødte kvindelige musikere fra hele verden under navnet Voces de Mujeres Indígenas IXOQI, som betyder “Indfødte Kvinders Stemmer”.

“Det er en menneskeret for indfødte at kunne tale deres eget sprog, at kunne udtrykke sig, at kunne socialisere sig, uden at skulle skamme sig over at tale det,” sagde Isela Xospa.

Du kan se optagelsen af onlinemødet på spansk her, som på dansk har titlen: “Hvordan unge mennesker sparker liv i deres oprindelige sprog på internettet”.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.