Cubanske kunstnere bekæmper undertrykkelse gennem sang, sociale medier og sultestrejker

Skærmbillede af musikvideoen til sangen “Patria y Vida” på YouTube. På billedet optræder Manuel Otero Alcántara med San Isidro-bevægelsens initialer på brystkassen.

Denne artikel er skrevet af en anonym fra Cuba, som ønsker at gå under navnet “Luis Rodriguez”. 

Historisk set har det politiske system på Cuba altid undertrykt enhver form for opposition, herunder legitime forslag, understøttet af forfatningen. Men i år har det cubanske samfund styrken til at modstå undertrykkelsen fra regeringen ved hjælp af sociale medier. Derudover protesterer de blandt andet gennem sang.

Den 4. april modsatte to medlemmer af San Isidro-bevægelsen, Luis Manuel Otero Alcántara og Maykel Castillo, også kendt som Osorbo, sig anholdelse af politiet. Dette skete i nabolaget San Isidro i Havana, og lykkedes dem med hjælp fra beboerne i deres samfund.

Aktivisterne og de intellektuelle personer fra San Isidro-bevægelsen udtrykker sig primært gennem musik og optræden – og endda ved at strippe. Bevægelsens hovedkvarter ligger i Havana, og blandt medlemmerne findes blandt andre Luis Manuel Otero Alcántara og Maykel Castillo, den uafhængige journalist Carlos Manuel Álvarez og rapperen Denis Solís, som for øjeblikket sidder fængslet i Cuba for at have været i slagsmål med politiet. Næsten alle fra San Isidro-bevægelsen er medlemmer med mørk hudfarve og har forskellig etnicitet. Siden grundlæggelsen i 2018, er lederne af bevægelsen blevet vilkårligt anholdt.

Undertrykkelsen har især været stigende i disse dage i april som følge af, at den cubanske tv-journalist Humberto López kom med chikanerende udtalelser på en statsejet tv-kanal. Her klagede hun over en kommende demonstration, som hun mente havde et samfundsnedbrydende formål.

Den omtalte demonstration fandt sted den 4. april, hvor cubanere gik på gaden for at støtte musikerne, som optrådte med deres seneste sang, “Patria y Vida”. Musikgruppen Gente de Zona, musikeren Descemer Bueno samt Yotuel, som er medlem af musikgruppen Orishas, deltog også i den musikalske optræden. På denne historiske søndag blev sangens tema sunget i kor: “Det er ikke længere det samme,” sang de, “dig, 59, mig, dobbelt to,” fra sangens tekst, som referer til året for den cubanske revolution i 1959 og en nylig protestbevægelse i 2020.

I mellemtiden opstod der et andet symbolsk scenarie, som mødte modstand: Da pandemien forværrede den økonomiske situation og medførte alvorlige konsekvenser for udsatte grupper over hele landet, tog den systemkritiske organisation Unión Patriótica de Cuba (UNPACU) initiativet til at distribuere mad til befolkningen i Altamira i Santiago de Cuba. Da regeringen mødte medlemmerne af organisationen med modstand og omringede deres hovedkvarter for at forhindre dem i at udføre dette initiativ, startede 27 af dem en sultestrejke i slutningen af marts. Konflikten har vækket international interesse, herunder fra organisationer som Organisationen af ​​Amerikanske Stater og Europa-Parlamentet. Til gengæld har cubanske statsmedier stillet spørgsmålstegn ved motiverne for sultestrejken og San Isidro-bevægelsen generelt. Ifølge nyhedsmediet Diario de Cuba stoppede UNPACU strejken den 11. april og begyndte igen at distribuere mad.

Næste dag, den 12. april, blev Luis Manuel Otero Alcántara omringet af politiet, Maykel Castillo blev slået og andre medlemmer blev anholdt, fortæller San Isidro-bevægelsen på deres profil på Instagram.

27N's ånd fortsætter

Den 27. november 2020, som nu kendes af mange som 27N, fandt protester i et hidtil uset omfang sted i det cubanske samfund. Protesterne kan sammenlignes med Maleconazo, som er et udtryk, der refererer til protesterne mod regeringen, som rystede den cubanske nation i 1994, da Cuba stod overfor en af de værste økonomiske kriser i dens historie.

I november 2020 var det første gang, at man havde oplevet en gruppe utilfredse kunstnere troppe op foran Kulturministeriet for at kræve retten til skabelses- og ytringsfrihed på øen og løsladelse af fængslede medlemmer af San Isidro-bevægelsen. Natten før blev bevægelsens hovedkvarter stormet, hvor hovedmedlemmerne befandt sig i færd med at sultestrejke for at kræve Denis Solís løsladt.

Du kunne måske være interesseret i at læse: Calls for freedom of expression in Cuba after members of artist collective evicted during peaceful protest

Denne tilsyneladende enkeltstående begivenhed var resultatet af flere årtiers uoverensstemmelse og lovstridigheder, som har haft konsekvenser for mange kunstnere og intellektuelle personer. Derfor besluttede de sig en dag for at konfrontere magten på Cuba på en fredelig måde.

Mange på og uden for øen har tolket denne begivenhed som optakten til et muligt socialt udbrud på Cuba. Mange mener, at det er en advarsel til regeringen om at fremskynde de ændringer, som det cubanske samfund kræver – økonomisk, politisk og socialt, herunder kravet om at fremme et legitimt civilsamfund. På Cuba er der ingen foreningsfrihed som i andre lande. De få ikke-statslige organisationer, som eksisterer, kontrolleres af staten, med undtagelse af dem, der opererer inden for det katolske område.

Den cubanske ekspert i juridiske spørgsmål, Julio César Guanche, forklarer dette vendepunkt i Cubas historie til et chilensk medie:

El actual escenario cubano expresa el cambio generacional, social y cultural que experimenta Cuba desde hace años… Ninguno de los que estuvo el 27N frente al MINCULT [Ministerio de Cultura] nació ese día a la vida política en Cuba, como tampoco los que protagonizaron las protestas del Movimiento San Isidro. [Sus demandas], me parece, no se pueden reducir a una sola posición de izquierda o de derecha, y menos a la de “revolucionarios versus contrarrevolucionarios.”

Det nuværende scenario på Cuba udtrykker den generations-, sociale og kulturelle forandring, som Cuba har oplevet i årevis … Ingen af ​​dem, som var en del af 27N foran MINCULT [Kulturministeriet], blev født ind i det politiske liv på Cuba den dag, heller ikke dem, som medvirkede i San Isidro-bevægelsens protester. [Deres krav], fra mit synspunkt, kan ikke bare identificeres som venstre- eller højreorienteret, og slet ikke som “revolutionære eller modrevolutionære.”

Sociale mediers samlede magt ved blokering af internetadgang

Et vigtigt magtredskab til at samle kunstnere, som ønsker sammenhold, når de generelt befinder sig isolerede og splittede fra hinanden, er de nye kommunikationsteknologier og evnen til at mobilisere sig gennem sociale netværk, især via Facebook og WhatsApp. Siden 2018 har cubanere haft internetadgang på deres mobiltelefoner.

For mange er det en befrielse at have adgang til internettet på mobilen, da det giver muligheden for at mobilisere sig i undertrykte samfund, som på Cuba, hvor internetadgang fungerer som en mekanisme for sammenhold og giver fordele til lederskabet. Sociale medier på Cuba kunne bidrage til et mere demokratisk samfund og give det udviklende civilsamfund mulighed for at svække det historiske monopol, som staten har skabt inden for informations- og kulturområdet – områder som er ideologiske fundamenter i alle autoritære stater.

Som reaktion på protesterne blokerede den cubanske stat og det statsejede og eneste teleselskab på Cuba, ETECSAinternetadgangen. Dette skete efter protesten foran Kulturministeriet i november 2020. På den historiske aften beordrede regeringen ETECSA til at blokere al internetadgang og adgangen til sociale medier overalt på øen uden nogen forklaring. Dette var for at forhindre befolkningen i at dele informationer med resten af verden. Medlemmerne af UNPACU i hovedkvarteret i Santiago de Cuba har også fået suspenderet adgangen til internettet over flere omgange, og har fået installeret sikkerhedskameraer foran deres bygning. Uafhængige journalister har også fået blokeret deres adgang til internettet. Ofte formår en person med adgang alligevel at dele information på nettet, som derefter breder sig som ringe i vandet.

Også takket være brugen af ​​virtuelle private netværk, også kaldet VPN, er det ofte muligt at forblive online. Men med nye juridiske forsøg på at kontrollere de oplysninger, som den cubanske befolkning konstant modtager, er fremtiden usikker.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.