Hvem er Luis Manuel Otero, som symboliserer modstand og har et horn i siden på det cubanske regime?

Luis Manuel Otero Alcántara på vej til hospitalet den 2. maj 2021. Et skærmbillede af en video som den cubanske nyhedskanal Canal Caribe har delt på YouTube.

Denne artikel er skrevet af en anonym fra Cuba, som ønsker at gå under navnet “Luis Rodriguez”. 

Samtidig med at Cubas Kommunistiske Parti afholdt kongres fra den 16. til den 18. april, hvor fortsættelsen af den kommunistiske styreform blev bekræftet, væltede det ind med kritik på sociale medier mod regeringen og dens belejring af adskillige aktivisters boliger. En af aktivisterne, som har fået sin bolig belejret af regeringen, er kunstneren Luis Manuel Otero Alcántara, som nu er indlagt på et hospital i Havana mod sin vilje efter at have startet en sultestrejke for at stoppe begrænsningen af ytringsfriheden. I dag betragtes han som ansigt udadtil og leder for oppositionen på øen. 

Begivenhederne i Luis Manuel Otero Alcátaras liv har startet en hidtil uset international mediekampagne, som bakker ham op. Kampagnen har endda haft indvirkning på forholdet mellem USA og Cuba, og den amerikanske regering har givet udtryk for sin bekymring over den unge kunstners helbred. Otero Alcátara har også modtaget støtte fra organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch og Det Cubanske Observatorium for Menneskerettigheder.

Otero Alcántara er den primære leder for San Isidro-bevægelsen, som består af en gruppe systemkritiske kunstnere fra Cuba. Under kongressen fremførte han forestillingen “Garrote vil” – titlen på forestillingen refererer til et våben, som stammer fra det 17. århundrede og blev brugt som torturredskab til at kvæle en person. Forestillingen var en metafor for undertrykkelsen af ytringsfriheden. Han optrådte i sit hjem, hvor han sad i timevis med hænderne bundet til en garrote.

Siden november 2020 har grupper af kunstnere, intellektuelle personer og aktivister gjort sig bemærket i håb om et mere demokratisk Cuba. Desværre er de kun blevet mødt med regeringens undertrykkelse. Omfanget af social undertrykkelse steg efter de anspændte begivenheder i San Isidro-kvarteret den 4. april, da embedsmænd forsøgte at anholde Maikel Osorbo, et andet medlem af San Isidro-bevægelsen.

Netop som kongressen sluttede den 18. april, stormede sikkerhedstjenesten San Isidro-bevægelsens hovedkvarter for at konfiskere Otero Alcántaras kunst, inklusive garroten, som blev brugt i hans seneste forestilling. Som reaktion herpå startede Otera Alcántara en sultestrejke den 25. april, hvor han krævede, at undertrykkelsen og den politiske belejring af sin bolig skulle stoppes. Ydermere krævede han sit konfiskerede arbejde tilbage eller et beløb på 500.000 dollars til at sætte husene i sit nabolag i stand. Sultestrejken udløste stor medieopmærksomhed både inden for og uden for Cuba. Det er anden gang på fem måneder, at han sultestrejker.

Der findes masser af information på internettet om den unge kunster, som er stigmatiseret af medierne, og det kontroversielle liv han har haft. Imidlertid findes der kun begrænsede detaljer om, hvordan hans karriere som kunster startede, og hvordan hans barndom og liv var, inden han blev en offentlig person.

Otero Alcántara blev født i nabolaget San Isidro, hvor han opdagede sin lidenskab og følsomhed for kunst. Hans udseende udstråler en kombination af de afrikanske, europæiske og indfødte rødder, som findes på Cuba og som er blandt de mest marginaliserede grupper i det cubanske samfund – på trods af at den officielle diskurs på Cuba altid har fremstillet situationen anderledes og proklameret lighed mellem racer og økonomisk lighed. Hans mål er at befri Cuba og det marginaliserede nabolag, han bor i, som overvejende består af beboere med mørk hudfarve

I januar blev Otero Alcántara interviewet af den cubanske komiker Alexis Valdés, som er blevet udvist af Cuba og nu lever i eksil i Miami. I interviewet forklarede Otero Alcántara, at hans familie ikke havde adgang til kunst, da han var mindre, selvom han har lavet skulpturer, siden han var dreng. Han voksede op og boede med mange mennesker omkring sig. Sin oprørske side og kampgejst for retfærdighed, har han fra sin mor, som for nylig gik bort. Før han begav sig ud i kunstens verden, var han atlet.

Gennem marathonløb lærte han at håndtere modstand. ”Når du mangler den sidste kilometer, er den eneste, som kan få dig til at afslutte løbet, dig selv. Det er ikke din mor eller din far, det er kun dig selv,” sagde han til Valdés.

Han forklarede, at ”kunst er en øvelse i mod”, som kommer fra kærlighed til kunst, kærlighed til frihed og kærlighed til hinanden. “Min kunst afspejler elendigheden i Cuba. I andre samfund har du muligheden for at danne ikke-statslige organisationer og give udtryk for tvivl hos det statslige overhoved, men disse muligheder har du ikke på Cuba”. Han ønsker, at ”folket skal opleve frihed på en måde som kun kunst kan tilbyde. Jeg tror virkelig på frihed, og gennem politik får du ikke frihed”.

I interviewet kommer han også ind på sin spiritualitet, hvad han mener seksualitet er, hvordan han mener, at man skaber demokrati, sit syn på anti-sort racisme i alle dele af verden og sin sans for humor.

Enkelte aktivister og den katolske kirke har rådet ham til at stoppe sultestrejken for hans eget helbreds skyld. Strejken har udløst, at statsmedier har igangsat en voldsom mediekampagne, hvis formål er at miskreditere ham. Den statslige tv-journalist Humberto López forsøger desuden at skabe splid ved at beskrive sultestrejken som en “destabilisering”, som fremmes af USA.

Den 30. april var begivenhederne stadig i gang, da en fredelig protest til støtte for Otero Alcántara blev afholdt på gaden i Havana, hvor han bor, og hvor flere aktivister er blevet anholdt. Medlemmer fra den katolske kirke på Cuba var også til stede ved demonstrationen og krævede frihed for dem, som var blevet anholdt. Den 2. maj, en uge efter, at han påbegyndte sultestrejken, udtalte Otero Alcántara: “Skulle min krop dø, håber jeg, at den stadigvæk kan være gnisten til at frigøre Cuba”. Det er sket før, at cubanske fanger er døde af sultestrejke.

Otero Alcántaras bopæl, som også er San Isidro-bevægelsens hovedkvarter, forblev under belejring, og adgangen til internettet blev afbrudt, indtil den cubanske regering med magt havde ført Otero Alcántara til hospitalet Calixto García for at forhindre ham i at fortsætte strejken og for at give ham lægebehandling under international pres. Dette blev kritiseret som en kidnapning, eftersom Otero Alcántara opholder sig på hospitalet mod sin vilje og under høj overvågning. ”Det cubanske regime har kidnappet ham således, at han ikke kun er forhindret i at skabe kunst, men også i at bestemme over sit eget liv,” skrev journalist Abraham Jiménez Enoa i Washington Post.

Otero Alcántara kunstneriske udfoldelser har altid udløst fjendtlige reaktioner fra det cubanske regime på grund af hans symbolske værker, som kommunikeres til millioner af cubanere på øen takket være de sociale medier. Siden han officielt trådte frem som leder af San Isidro-bevægelsen sidste år, har det cubanske politi tilbageholdt Otero Alcántara mindst 21 gange.

Efter flere dages uvidenhed om hans helbredsmæssige situation blev der frigivet en video, som viste kunstneren på hospitalet, hvor han takkede det medicinske personale. Alligevel er mange stadig i tvivl om, hvordan hans fysiske og mentale tilstand er, og San Isidro-bevægelsen fordømmer, at hospitalet stadigvæk er militariseret, og at medlemmerne af bevægelsen endnu ikke har fået lov at besøge ham. Den 4. maj bad cubanere, som bor i eksil i Miami, til at han ville overleve og at undertrykkelsen på Cuba ville stoppe. For øjeblikket har der ikke været nogen indikation på, at den cubanske regering ønsker at imødekomme Luis Manuel Otero Alcántaras krav.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.