Europa-Parlamentet kræver ‘øjeblikkelig’ og ‘betingelsesløs’ løsladelse af armenske fanger

Europa-Parlamentet, Steven Lek, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Denne artikel blev først udgivet på OC Medias hjemmeside. En rettet udgave er her blevet genudviget i forhold til content partnership agreement. 

Den 20. maj vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der kræver, at den aserbajdsjanske regering løslader alle armenske krigsfanger og civile fanger.

Et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, 607 ud af 688, stemte for beslutningen.

Beslutningsforslaget referer til ‘foruroligende rapporter’ om, at ‘omkring 200 armeniere’ er taget til fange  — Aserbajdsjan har kun erkendt, at 72 armeniere befinder sig i deres fangenskab, som myndigheder siger er ikke krigsfanger men terrormistænkte.

“Løsladelsen af alle armenske tilbageholdte er essentielt for at opbygge tillid og vil være en vigtig politisk gestus” noterede EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, i en tale under forhandlingerne.

Ifølge beslutningen kræver Europa-Parlamentet ‘øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelsen af alle armenske fanger, både militære og civile, der er blevet tilbageholdt under og efter konflikten, og kræver at Aserbajdsjan afstår fra at foretage vilkårlige tilbageholdelser i fremtiden’

Beslutningen understreger også et behov for en fornyet indsats for ‘at opbygge tillid mellem de to lande og gøre fremskridt hen imod en varig fred’

Beslutningen nævner også De militære trofæers park, der blev indviet i Baku i April og som udstiller armenske militærudstyr samt voksmannequiner ‘der forestiller døde og døende armenske soldater og modeller af armenske krigsfanger’.

Parken blev fordømt på baggrund af at det kan opfattes som ‘en forherligelse af vold’ og kan ‘dermed bevare en atmosfære af had og stå i modstrid til alle officielle erklæringer om forsoning’.

Siden urolighederne endte den 9. november 2020 er 73 armenske fanger blevet sendt tilbage, mens Armenien har løsladt alle aserbajdsjanske krigsfanger fra konflikten.

To personer med syrisk nationalitet fanget af Armenien under krigen er fortsat i landet og er blevet kendt skyldig i flere sigtelser herunder terrorism — de to mænd har indrømmet at være lejesoldater, men nægter alle andre anklager mod dem.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.