
Ana Jara under sessionen for godkendelses af 2015-budgettet. Billede fra Flickr (CC BY-NC-SA 2.0).
Alle links i denne artikel er på spansk, hvis ikke andet er angivet.
Mandag aften, den 30. marts, afsatte Perus kongres formanden for Ministerrådet, Ana Jara Velásquez, efter skandalen som opstod, da det kom frem, at Den Nationale Efterretningstjeneste havde overvåget diverse parlamentsmedlemmer, erhvervsdrivende, politikere og journalister, ifølge avisen Perú21.
Mistillidsvotummet fremsættes “for ikke at have undersøgt, anklaget og/eller sanktioneret – i det omfang hun burde – de som har begået ulovligheder inden for Den Nationale Efterretningstjeneste”.
Jara selv udtrykker sig på denne måde på sin Twitterprofil:
Doy gracias al Señor JESUS por haberme dado la oportunidad de servir a mi país desde el Ejecutivo! Es una honra q “este Congreso me CENSURE”
— Ana Jara Velásquez (@anajarav) March 31, 2015
Jeg takker Jesus for at have givet mig muligheden for at tjene mit land. Det er en ære at blive afsat af denne kongres.
Den peruanske forfatter og Nobelprisvinder, Mario Vargas Llosa, som støttede præsident Ollanta Humala under præsidentvalget i 2011, adresserede tirsdag den 31. marts et brev til den afsatte ministerpræsident, hvor han “lykønsker” hende for at være blevet afsat af kongressen. Jara lagde forfatterens lille brev ud på sin Twitterprofil:
“Muy estimada Ana: estas líneas no son para darle el pésame sino, por el contrario, para felicitarla por haber recibido ese homenaje involuntario que le ha hecho el Congreso censurándola”.
“Kære Ana. Disse linjer er ikke for at kondolere, men tværtimod for at lykønske dig med at være blevet tildelt denne ufrivillige ære af kongressen, det er at blive afsat.”
Karikaturtegneren Heduardo twittede:
Los dos partidos más corruptos de la historia (mas sus piquichones PPC y Solidaridad) censuraron a Ana Jara. Ciertamente es una honra.
— Heduardo (@heduardo50) March 31, 2015
De to mest korrupte partier i Perus historie (og deres medløbere PPC og Solidaridad) har afsat Ana Jara. Det er sandelig en ære.
Perus president, Ollanta Humala, støttede også Ana Jara på de sociale medier:
Presidente #OllantaHumala: Quiero resaltar mi agradecimiento a la Premier #AnaJara.
— Presidencia Perú (@prensapalacio) March 31, 2015
Præsident #OllantaHumala: Jeg vil gerne fremhæve min taknemmelighed over for ministerpræsidenten #AnaJara.
Men ikke alle var enige i disse støttende udmeldinger. Brugeren Carlos Raygada Cáceres, @Carayca, som benævner sig selv politisk analytiker, udtrykte følgende:
CARTA D FELICITACIÓN DE MVLL A ANA JARA, ES ARROGANTE XQ LA HACE COMO SI FUERA EN REPRESENTACIÓN DEL PERÚ Y COMO SI HUBIERA TRABAJADO PA EL.
— CarlosRaygadaCáceres (@Carayca) March 31, 2015
Lykønskningsbrevet fra Mario Vargas Llosa til Ana Jara er arrogant, fordi han skriver det, som om det repræsenterer hele Peru, og som om hun havde arbejdet for landet.
Otte måneder holdt Jara som formand for Ministerrådet. Ifølge beskyldningerne har efterretningstjenesten mellem 2011 og 2015 foretaget mere end 100.000 overvågninger af oppositionspolitikere, inklusiv selveste vicepræsident Marisol Espinoza, som har distanceret sig fra regeringen. Der er også tale om overvågning af erhvervsdrivende, militærfolk, politifolk og journalister. Over for disse afsløringer begærede Espinoza offentligt formanden for Ministerrådets afsked og beskyldte hende for at være den politiske ansvarlige for overvågningen af repræsentanter fra oppositionen. Jara fastholder dog, at efterretningstjenesten udfærdigede de respektive rapporter ud fra offentligt tilgængelige oplysninger.
Regeringen kalder beslutningen for “skændig”, da de insisterer på, at Jara ikke havde noget ansvar for overvågningen og indsamlingen af information foretaget af Den Nationale Efterretningstjeneste.
Den følgende Storify refererer de peruanske kongresmedlemmers udtalelser under debatten om mistillidsvotummet.
Avisen El Comercio viser de sociale netværks reaktion på den historiske afskedigelse:
Ana Jara “ydmyger” kongressen, de blev til trending topic
Kongressen blev nævnt 18.000 gange i går aftes
#Ministerpræsident, et af dagens hashtag i Peru (nævnt 80.000 gange)
Nadine DINI er blevet nævnt mere end 30.000 gange
20:16: Nadine Heredia frygter det værste og kalder afskeden for afpresning
23:15: Historisk: Kongressen afsætter Ana Jara
23:17: Dette er den sidste officielle afstemning i parlamentet
23:26: De første bekymringer om udskiftningen af Ana Jara
23:29: Efter et halvt århundrede afsætter de en ministerpræsident
23:30: Hård kritik af Abugattás
23:36: Becerril kommenterer de første reaktioner fra Ana Jara
23:38: Internationale reaktioner: Korrespondent fra Telesur i Lima informerer
23:46: Dem, der stemte på Ana Jaras afsked
23:52: Panorama over det sidste år i Humalas regering
23:54: Hvor længe holdt Ana Jara i regeringen?
00:11: “Præsidenten kan ikke opløse kongressen det sidste år af hans regeringstid”
00:54: Latinamerika afventer om magtkrisen i Peru
01:27: Urresti, ministerpræsident?
07:27: “Det er Ana Jaras afsked, ministrene kan stadfæstes”
07:41: Hvis de afsætter et andet kabinet, eller hvis han ikke har tillid til dem, kan Humala opløse kongressen
08:50: Opløse kongressen? Humala kan gøre det, men…
Nu er præsidenten nødt til at indstille en ny formand for Ministerrådet, og i det tilfælde at kongressen ikke udviser tillid til denne, kan præsidenten teknisk set opløse kongressen.
Mistillidsvotummet til den peruanske ministerpræsident resulterede også i en del humoristiske indslag på de sociale netværk, som disse memes viser:

JEG FORLADER PALADSET – Jeg er blevet smidt ud af bedre steder… – Så… ud med dig nu! …JEG TRÆDER IND I KONGRESSEN IGEN
For nyligt skrev vi på Global Voices om en anden spionageskandale mellem Chile og Peru, hvor to underofficerer fra Perus flåde var under tiltale.