Iransk filminstruktør ignorerede regeringens forbud mod at lave film – og det kom der noget godt ud af

Screenshot of Jafar Panahi from his film "Taxi" via YouTube user moviemaniacsDE

Screenshot af Jafar Panahi fra hans film “Taxi” via YouTube-bruger moviemaniacsDE

(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet.)

Denne artikel og radioreportage fra Shirin Jaafari for The World blev oprindeligt vist på PRI.org den 17. februar 2015, og er genudgivet som en del af en aftale om deling af indhold.

http://www.pri.org/node/72196/popout

 Hvad gør man, når ens regering forbyder en at lave film? Ignorerer dem!

Det er præcist, hvad den iranske filmskaber Jafar Panahi har gjort. I 2010 forbød Iran ham i at lave film i 20 år, efter at regeringen bekyldte ham for at have arbejdet på en dokumentarfilm om 2009-opstanden i Iran. Han blev desuden forbudt at forlade landet.

Men bare et år senere udgav han en dokumentarfilm ved navn ”This is Not a Film.” Den blev filmet med et digitalkamera og en iPhone i hans egen lejlighed, hvorefter den vist ved filmfestivalen i Cannes – efter angiveligt at være smuglet ud af Iran på en USB-nøgle skjult i en kage.

Panahi har endnu en gang formået at imponere dommerne ved en betydningsfuld international filmfestival, denne gang i Berlin. Hans seneste film ”Taxi” finder sted i en gul taxi, som snor sig gennem Teherans gader.

“Den indeholder en række korte samtaler mellem Mr. Panahi, som en ikke så anonym taxachauffør, og nogle almindelige borgere… en lærer, en hjemmegående husmor, hans egen niece,” forklarer Jamsheed Akrami, en nær ven af Panahi og filmprofessor på William Paterson University i New Jersey.

Dele-taxier er almindelige i Iran, og Panahi bruger disse til sin fordel. “Grundet manglende frie medier i Iran er taxier blevet forvandlet til steder, hvor folk kan dele deres frustrationer med chaufføren og de andre medpassagerer,” siger Akrami.

Det at få “Taxi” ud af Iran og på den store skærm i Berlin var en bedrift i sig selv, men det stoppede ikke der: Filmen vandt Guldbjørnen. Da Panahi ikke kunne være der til at modtage prisen, var hans niece, Hana Saeidi, til stede for at modtage den på hans vegne. Saeidi spiller en af passagererne i “Taxi”.

 

“Jeg er ikke i stand til at sige noget. Jeg er dybt bevæget og rørt,” sagde hun tårevædet, da hun modtog prisen.

Akrami talte med Panahi over telefonen, kort efter vinderne blev annonceret. Deres samtaler er normalt centreret omkring de udfordringer, Panahi står overfor i Iran, siger Akrami – men ikke denne gang.

“Han var temmelig godt tilfreds og jeg var temmelig glad, så det var en rigtig god samtale til en forandring,” siger han.

Akrami siger, at det ville være nemt, omstændighederne taget i betragtning, for Panahi helt at opgive at lave film. “Det er en ret god undskyldning, når regeringen forbyder en at lave film,” siger han. “Nogle mennesker vil sige ´OK, jeg kan ikke længere lave film.´ Men ikke Panahi. Han er ikke en, der kan trues.”

Akrami fortæller: “Rent faktisk sidder Panahi sikkert allerede og funderer over, hvordan han kan lave – og udsmugle – sin næste film.  

Et lille uddrag fra den prisvindende film:

http://youtu.be/Pl0UJLTtWjE

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.