Alle links i denne artikel er på engelsk, medmindre andet er angivet.
Lige nu sørger pressefolk – og en stor del af verden – over drabet på tolv mennesker, som blev skudt af bevæbnede og maskerede mænd. Angrebet på den satiriske avis Charlie Hebdos kontor i Paris har igangsat en række forskellige diskussioner om ytringsfrihed, hadefuld retorik og “civilisationernes sammenstød”.
I torsdags bragte USA Today – USAs anden mest udbredte avis – en kronik skrevet af Anjem Choudary, en britisk islamist, som støtter indførelse af sharialov i Storbritannien, og som ofte er blevet betegnet som ekstremist af sine landsmænd. I sit indlæg har Choudary valgt at foregive at tale på vegne af sine 1,6 milliarder trosfæller, idet han skriver: ”Muslimer går ikke ind for idéen om ytringsfrihed, for deres tale og handlinger bestemmes af guddommelige åbenbaringer og er ikke baseret på folks egne behov og lyster.”
Tanken om, at Choudary skulle tale på vegne af alle verdens muslimer, er latterlig. Alligevel lod det til, at avisen købte denne påstand, for hans synspunkt blev præsenteret som det eneste alternativ til lederens forsvar for pressefrihed og solidaritet med Charlie Hebdo. Som Patrick Howell O’Neill fra netavisen the Daily Dot skrev: “Choudary får alt for ofte taletid, som om han rent faktisk repræsenterede alle muslimer, og mange andre muslimer er rasende over det.”
Da jeg påpegede dette på Twitter, henviste redaktøren for USA Todays forum gentagne gange til meningsmålinger fra muslimske lande, som for at foreslå at Choudarys holdning faktisk ikke er så langt fra gennemsnittet.
@jilliancyork We labeled guy radical (see bio). Plenty of pple share his views. Look at polling in Muslim countries on stoning adulterers. — David Mastio (@DavidMastio) January 8, 2015
@jilliancyork Vi har stemplet fyren som radikal (se biografi). Mange mennesker deler hans synspunkter. Se på meningsmålinger i muslimske lande om stening af utro ægtefæller. — David Mastio (@DavidMastio) 8. januar 2015
Noget, der ikke burde være nødvendigt at påpege, er at: Muslimer udgør 23% af jordens befolkning og bor alle vegne, fra USA til Indonesien. Ligesom det er tilfældet for kristne og jøder, er der stor forskel på, hvor gudsfrygtige de er, ligesom deres trossystemer og måder at praktisere religionen på varierer meget. Nogle muslimer er tilhængere af den liberale idé om ytringsfrihed, andre er ikke. Præcis ligesom alle andre.
I Frankrig, skriver Juan Cole, er det kun en tredjedel af den muslimske befolkning, der siger, at de interesserer sig for religion. Cole argumenter for, at den egentlige hensigt med terroristernes angreb på Charlie Hebdo ikke var at lukke munden på nogle journalister, men nærmere at “skærpe modsætningerne” ved at få “ikke-muslimske franskmænd til at opføre sig modbydeligt over for etniske muslimer, fordi de er muslimer”.
Det lader til at virke. Siden angrebet i Paris har en række gengældelsesangreb mod muslimer fundet sted. Når USA Today fremstiller Choudarys afskyelige holdninger som repræsentative for hele den muslimske befolkning, giver avisen næring til den stadig mere populære fortælling om os versus dem. Vi, de civiliserede vesterlændinge, som blot angreb med pennen, over for dem, de vilde, som ikke kan håndtere simple udtalelser.
Selvfølgelig er det ikke helt så enkelt. Intet retfærdiggør den modbydelige massakre på journalister… der er heller ikke noget, der retfærdiggør Vestens angreb i den muslimske verden. Eller med en omskrivning af en fortræffelig bemærkning fra et blogindlæg, jeg kun delvist er enig med, så er det værd at huske på, at “de vestlige civilisationers mægtige penne” ikke er de eneste missiler, der rettes mod muslimer. Ytringer fremføres ikke i et tomrum.
Jeg har tilbragt størstedelen af det seneste årti i den arabiske verden, hvor jeg har arbejdet sammen med nogle af de mest utrolige forkæmpere for ytringsfriheden, jeg nogensinde har mødt, og mange af dem er muslimer. Mens de har forskellige meninger om, hvad der forstås som “hadefulde ytringer”, arbejder de fleste af dem ud fra en etik, der hedder: “Det kan godt være, jeg er uenig i det, du siger, men jeg vil gå i døden for at forsvare din ret til at sige det”. Venner, som Alaa Abd El Fattah, har siddet i fængsel for deres udtalelser (mens de blev bagtalt af de vestlige medier for dem). De fleste bor i lande, som historisk set har været underlagt en hårdhændet censur og har derfor en førstehånds-forståelse af, hvad der sker, når man giver sig til at udvælge, hvilke ytringer der er acceptable.
Choudary, derimod, har levet hele sit liv i Storbritannien – et land, som, selvom det langtfra er ideelt hvad angår rettigheder, alligevel har langt større ytringsfrihed end i Pakistan, hans forældres hjemland. Fra sin pind i Storbritannien er det nemt for ham at hævde at tale på vegne af mere end en milliard muslimer, hvis kampe han knap forstår.
Her er fem artikler og skribenter, som USA Today kunne have givet spalteplads i stedet:
- How the Prophet Muhammad Dealt with Insults af Harris Zafar
- Charlie Hebdo: This Attack Was Nothing To Do With Free Speech — It Was About War af Asghar Bukhari
- Why Muslims Are Talking About Islam And Blasphemy After Charlie Hebdo af Jaweed Kaleem
- That Radical Cleric in USA Today Is Absolutely Wrong About Islam and Blasphemy af Sarah Harvard
- The Paris attacks were not about freedom of expression af Azad Essa
Jillian er skribent, aktivist, forsker og blogger. Hun er leder af International Freedom of Expression under Electronic Frontier Foundation. Jillian er også frivilligt medlem af Global Voices’ bestyrelse.