Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

20-årige Dalia Alnajjar blogger om liv og død i Gaza

(Alle links er på engelsk)

Gaza residents clean after an Israeli bombing. Source: Dalia al-Najjar's blog

Borgere fra Gaza rydder op efter et israelsk bombeattentat. Kilde: Dalia Alnajjars blog

“Forfatterskabet er det eneste, der holder mig fra at drukne indeni” skriver den palæstinensiske blogger Dalia Alnajjar, 20 år, fra Gaza. Sådan præsenterer den 20-årige al-Najjar sin blog, en dagbog om livet i Gaza. “Jeg besluttede mig for at hellige mit liv til at fortælle om vores lidelser, fordi jeg følte, efter at have overlevet, at jeg skyldte noget til martyrerne.”

Mindst 1.900 Palæstinensere er blevet dræbt, mere end 10.000 såret og 450.000 flygtet siden Israel affyrede et massivt angreb navngivet som Beskyttelsesfronten mod den 40 kilometer lange kyststribe den 8. juli. 

Udførlige restriktioner foretaget af Israel i de palæstinensiske områder af Gaza og vestegnen er grunden til, at det meste af verden og FN betragter dette område som hørende til Israel. Det er Israels tredje militæroperation i Gaza i løbet af de seneste seks år.

Trods den tragiske virkelighed hun lever i, forbliver Dalias blog en hyldest til livet. Hun fortæller om begivenheder, der strækker sig fra reaktionerne mod bombninger af et universitet til en beretning om de rengøringspatruljer, der er blevet lavet for at genopbygge byen fra murbrokkerne. Gennemvædet af sort humor tager hendes forfatterskab os med til rædslen af at skulle vidne de endeløse eksplosioner, som i øjeblikket ryster Gaza.

I sat on the couch hugging myself, leaning my head against my drawn-up knees watching my siblings sleeping around me. The scary thing about staying alive is that you keep waiting for death, you can hear the voice of the rocket flying over you before it hits its target.. each time I hear the sound, I shut my eyes, my shoulders go up and my neck sinks in, waiting it to blow me to pieces.. after hearing the explosion, I breath saying ”woah that was close!” ..that happened over a hundred times all night long. I can’t describe the panicky, fears and pain I feel, my hair is falling, I’m pretty sure I’ll be wearing a wig after this nightmare, if I survived.

Jeg sad på sofaen og gav mig selv et knus, imens jeg lænede mit hoved mod mine knæ, mens jeg sad og så mine søskende sove omkring mig. Det skræmmende ved at holde sig i live er, at du venter på døden, du kan høre rakettens stemme ovenover, inden den rammer sit mål.. hver gang jeg hører den lyd, lukker jeg mine øjne, mine skuldre går op, og min nakke giver efter, alt imens jeg venter på at blive sprængt i stykker.. efter jeg hører eksplosionen, trækker jeg vejret og udbryder “nøj, det var tæt på!” ..det skete mere end hundrede gange i løbet af natten. Jeg kan ikke beskrive den panik-agtige frygt og smerte, jeg føler, jeg mister mit hår, jeg er næsten sikker på, at jeg kommer til at bære paryk, når dette mareridt er slut, hvis jeg altså overlever.

Dalia viser os derudover hendes familie og nærmeste:

My sister, Sara, was already up. I asked her about the news I missed while sleeping for 3 hours.
”You really don’t want to hear about it”  she said with a sad voice.
”What happened?” I violently asked.
“They targeted our university”
“What, when, how WHY WHY WHY !!” I yelled
”I tried to call Mr. Netanyahu to know why, but  he’s not picking up”

Min søster, Sara, var allerede oppe. Jeg spurgte hende om, hvad der var sket i løbet af de 3 timer, jeg havde sovet.
“Du har virkelig ikke lyst til at høre om det”  sagde hun med en nedtrykt stemme.
“Hvad er der sket?” spurgte jeg voldsomt.
“De beskød vores universitet”
“Hvad, hvornår, hvordan HVORFOR HVORFOR HVORFOR!!” råbte jeg.
“Jeg forsøgte at ringe til Hr. Netanyuahu for at høre, men han tog ikke telefonen”

Følg Dalia al-Najjars blog, hvis du ønsker en smukt skrevet beretning om liv og død i Gaza og læs hendes besøg i et overfyldt midlertidigt beskyttelsesrum under endnu en 72-timer lang humanitær våbenhvile under supermånen her.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.