Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Latinamerika mindes sine forsvundne personer på nettet

Manifestación convocada por la Agrupación de Familiares de Detenidos Desaparecidos. 2009, Santiago, Chile. Foto de antitezo en Flickr (CC BY-NC-SA 2.0)

Demonstration organiseret af Foreningen for pårørende til fængslede-forsvundne. 2009, Santiago, Chile. Foto af antitezo på Flickr (CC BY-NC-SA 2.0)

(Alle links er på spansk, hvis ikke andet er angivet.)

Dette er den første del af en artikel i to dele. Her kan I læse den anden del.

For at mindes ofrene for de tvungne forsvindinger og minde regeringer på verdensplan om, at deres kære ikke glemmer, erklærede Federación Latinoamericana de Asociaciones de Familiares de Detenidos-Desaparecidos (Den latinamerikanske sammenslutning af foreninger for pårørende til fængslede-forsvundne) og FN den 30. august for deres internationale mindedag. Derfor indtager mange bevægelser og foreninger i løbet af disse dage steder på internettet for at fortælle deres historier og for sammen at reflektere over en praksis af statsterror, der var almindelig i tiden under diktaturerne. Som der står i Wikipedias artikel:

El crimen de desaparición forzada, definido en textos internacionales y la legislación penal de varios países, está caracterizado por la privación de la libertad de una persona por parte de agentes del Estado o grupos o individuos que actúan con su apoyo, seguida de la negativa a reconocer dicha privación o su suerte, con el fin de sustraerla de la protección de la ley. El asesinato de la persona víctima de desaparición forzada, frecuentemente tras un cautiverio con torturas en un paradero oculto, pretende favorecer deliberadamente la impunidad de los responsables, que actúan con el fin de intimidar o aterrorizar a la comunidad o colectivo social al que pertenece la persona.

Forbrydelsen tvungen forsvinding er defineret i internationale tekster og i flere landes strafferet og kendetegnes ved frihedsberøvelsen af en person udført af statsagenter eller grupper eller individer, der handler med støtte fra staten, efterfulgt af benægtelsen af at kende til denne frihedsberøvelse eller personens skæbne med det formål at fratage personen lovens beskyttelse. Mordet på offeret for tvungen forsvinding, som oftest kommer efter et fangenskab under tortur på et skjult opholdssted, har bevidst til formål at fremme straffriheden for de ansvarlige, der handler med henblik på at skræmme eller terrorisere det samfund eller den sociale gruppe, som personen tilhører.

Forsvindinger af personer har efterladt dybe spor i civilbefolkningen i Latinamerika, hvor disse forbrydelser i dag stadig finder sted. At samle et repræsentativt udsnit af de meninger, der er blevet skrevet på nettet, i et enkelt af vores indlæg ville være umuligt. Det er også vigtigt at understrege, at tilfældene af forsvindinger varierer mellem lande og regioner i henhold til karakteren af deres konflikter.

Med det formål at nærme os de bevægelser man finder på nettet og forsøge at forstå, hvad der kan ligge bag disse forbrydelser, deler vi her kun et lille udsnit af de historier, der er blevet delt online, og af de sammenslutninger af bevægelser, der forbinder dem, der husker de forsvundne via internettet; og som samtidig søger at opnå retfærdighed og holde mindet i live.

I Chile byder parken og museet Villa Grimaldi på aktiviteter og et arkiv med mundtlige fortællinger fra nogle af de pårørende til ofrene for de tvungne forsvindinger, der fandt sted under Augusto Pinochets diktatur. I denne video forklarer nogle af deltagerne vigtigheden af at indsamle erindring og vidnesbyrd:

I The Clinic reflekterer Héctor Salazar over vigtigheden i fortsat at diskutere de begivenheder, der omgav forsvindingerne og de pludselige ændringer i magtforholdene i forbindelse med årsdagen for statskuppet mod Salvador Allende. Ifølge forfatteren bør visse elementer fremhæves:

Muchos se preguntan el por qué vamos recurrentemente a nuestro pasado reciente […] pareciera que existe en nosotros una tendencia inevitable por seguir escarbando en ese pasado como si en ello se nos fuera la vida. […] Las causas del golpe militar son materia de debate y nos cuesta mucho concordar los múltiples factores que incidieron en dicho desenlace en razón de que el camino recorrido para ir aceptando las responsabilidades propias ha sido escatimado buscando cargar las tintas en el adversario… [Así] la mentira se instaló oficialmente ese mismo once de septiembre en el país y los que la instalaron fueron las propias fuerzas armadas. Todo ello corrompió el alma nacional hasta tal punto que hoy la incredulidad es el estado natural de nuestra sociedad.

Mange mennesker spørger dem selv, hvorfor vi til stadighed ser tilbage på vores nærmeste fortid […] det virker som om, at der i os eksisterer en uundgåelig tendens til fortsat at grave i denne fortid, som var det livet for os. […] Årsagerne til militærkuppet er genstand for debat, og det er svært for os at blive enige om de forskellige faktorer, der påvirkede dette resultat, fordi vejen mod accepten af eget ansvar er blevet sparet væk i bytte for at skyde hele skylden på fjenden… Det var sådan, løgnen officielt blev installeret i landet den samme 11. september, og dem, der indsatte den, var landets egne forsvarsstyrker.

Alt dette ødelagde den nationale folkesjæl til et sådan punkt, at vantro i dag er den naturlige tilstand i vores samfund.

På El Quinto Poder (Den femte magt) skrev Felipe Henríquez i forbindelse med fejringen af Mors dag en tilgang til at forstå den smerte mødrene til de forsvundne føler, og han dedikerer sine linjer “til disse mødre uden børn fra et Chile, der i dag ikke fejrer, men mindes dem”:

A esas madres que se ven a sí mismas frente al espejo, sesenta años después de haberlos parido, pariéndolos una y otra vez todas las mañanas. Treinta y ocho años sin sus hij@s, en una vida eterna.

Til disse mødre, som ser sig selv i spejlet tres år efter at have født dem og føder dem igen og igen hver eneste morgen. Otteogtredive år uden deres børn i et liv, der varer for evigt.

I Colombia offentliggør Medellins byråd diskussionerne omhandlende tvungne forsvindinger i Antioquia, den region hvor der ifølge bloggen forekommer flest anmeldelser om tvungne forsvindinger:

Medellín presenta este año dos mil desaparecidos, de los cuales 199 casos son por desaparición forzada.

Medellin har i år rapporteret to tusind forsvundne personer, af hvilke 199 er sager om tvungne forsvindinger.

Også i Colombia, hvor forbrydelserne om tvungne forsvindinger er forbundet med de paramilitære grupper [en], indsamler Pablo Romero et af utallige vidnesbyrd, som mødrene til de forsvundne i dette land kan give:

Fra Argentina, forklarer Rubén Reveco nogle af kendetegnene ved de tvungne forsvindinger:

La desaparición forzada se ha usado a menudo como estrategia para infundir el terror en los ciudadanos. La sensación de inseguridad que esa práctica genera no se limita a los parientes próximos del desaparecido, sino que afecta a su comunidad y al conjunto de la sociedad.

Tvungne forsvindinger har været brugt strategisk til at indgyde frygt hos borgerne. Den følelse af usikkerhed, som denne praksis skaber, begrænser sig ikke til den forsvundnes nærmeste pårørende, men berører både lokalsamfundet og hele samfundet.

Ligeledes påpeger Reveco forekomsten af disse forbrydelser på internationalt plan og husker på, at mange af ofrene kan være fra menneskerettighedsorganisationer, og at de kan lide af betydelige fysiske indskrænkninger, som gør deres situation meget mere smertefuld:

Las desapariciones forzadas, que en su día fueron principalmente el producto de las dictaduras militares, pueden perpetrarse hoy día en situaciones complejas de conflicto interno, especialmente como método de represión política de los oponentes. Es motivo de especial preocupación: -el acoso de los defensores de los derechos humanos, los parientes de las víctimas, los testigos y los abogados que se ocupan de los casos de desaparición forzada; -el uso por los Estados de la lucha contra el terrorismo como excusa para el incumplimiento de sus obligaciones; y la todavía generalizada impunidad por la práctica de la desaparición forzada. Debe prestarse también especial atención a los grupos de personas especialmente vulnerables, como los niños y las personas con discapacidad.

De tvungne forsvindinger, som tidligere primært var et produkt af militærdiktaturerne, kan i dag finde sted i komplicerede situationer under interne konflikter, særligt som metode til politisk undertrykkelse af modstanderne. Motiv for særlig bekymring er: chikanen mod menneskerettighedsforkæmpere, slægtninge til ofrene, vidner og advokater, der beskæftiger sig med sagerne om tvungne forsvindinger; statens brug af kampen mod terrorismen som undskyldning for ikke at opfylde sine forpligtelser; og den stadigt udbredte straffrihed over for brugen af tvungne forsvindinger. Man bør også være meget opmærksom på særligt udsatte grupper såsom børn og personer med handikap.

På Tumblr, under hashtagget #fængslede-forsvundne, bliver der hele tiden lagt hyldester, fotografier og noter ud. Især siden af samme navn lægger citater, fotografier og slogans ud, som søger at bidrage til vedligeholdelsen af kampen og den levende erindring gennem dette sociale medie. Et andet eksempel på en kamp for at vedligeholde erindringen, og en måde at nærme sig smerten hos de nærmeste til en forsvunden person kan ses på bloggen Daniel Acosta. På denne lægger hans familie fotografier ud, de henviser til institutioner og skriver på vigtige mærkedage i et forsøg på at stoppe tiden på det tidspunkt, hvor Daniel blev tvunget til at forsvinde, den 14. september 1979. Bloggens præsentation lyder således:

Pese a los años que han pasado de tu desaparición, tu ausencia se siente como si fuera ayer. Esos ojos azules como el cielo que aun vemos, ese corazón noble y luchador con que te recuerdan. No nos devolverán tu hermosa mirada, es cierto,ni ese gran corazón, pero tu lucha no fue en vano Dani…

På trods af årene, der er gået siden din forsvinden, føles dit fravær, som var det i går. De øjne så blå som himlen som vi stadig ser, det ædle hjerte som du huskes for. Vi får ikke dit smukke blik tilbage, det er sandt, og heller ikke dette store hjerte, men din kamp var ikke forgæves Dani…

Flere kunstnere slutter sig også til bevarelsen af erindringen. Blandt dem er Rubén Blades, der skrev en sang kaldet “Forsvindinger”, som synges og spilles i nye versioner til ære for ofrene. På sin YouTube-kanal deler “daspork” en video, i hvilken en musiker spiller nummeret under en tur i metroen.

Ligeledes med Manás version har Marcelo Bulgarelli lavet en video, der blander billeder, video og bitre vidnesbyrd fra nogle af mødrene til de forsvundne.

At indsamle disse erfaringer er ikke kun en svær, men også begrænset opgave. Bare på de sociale medier i regionen overgår fotografierne, sangene, hyldesterne, bloggene og diskussionerne omfanget af ethvert skriftligt dokument. I et forsøg på at samle lidt mere end det, der kan findes på nettet om dette emne, udvider vi denne artikel med en anden del med det formål at medtage flere historier fra andre lande i regionen.

1 Kommentar

Deltag i debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.