[Alle links er på spansk, medmindre andet er angivet.]

En gruppe unge fra bydelen La Loma, som befinder sig i udkanten af Medellín, bestemte sig for via tekster, multimedia og videoer at bringe daglige nyheder fra deres kvarter. Beretningerne er en del af et projekt, som hedder HiperBarrio, hvor man ønsker at fortælle historier, der spænder fra voldsepisoder til kvarterets daglige trummerum.   

Yesenia Corrales, som er projektets koordinator og fra bydelen, besluttede sig, efter at have arbejdet med et digitalt alfabetiseringsprogram i sit kvarter, for at uddanne sig til bibliotekar. I interviewet, som vi bringer i det følgende, fortæller Corrales os om, hvilket miljø det er, man bor i i La Loma fra projektets start og frem til nu, samt de udfordringer der har været på vejen – og hvorledes det at blogge har haft en stor indvirkning på hendes kvarter.   

 

Hvad er HiperBarrio?

HiperBarrio er en organisation, hvis ramme er de lokale biblioteker. Her begyndte vi at samle os for at udtrykke os og udsende information på nettet, hvilket vi fortsat gør.

Efter at have stiftet HiperBarrio, startede vi også Convergentes [en] – en nonprofit-organisation. Med disse projekter begyndte vi at lære folk mere om, hvordan de kan bruge nettets redskaber. Det startede på bibliotekerne, men nu foregår det også andre steder. Vi opdagede, at projekterne fungerede bedre, når folk arbejdede i grupper, fordi man lærer mere, når man samarbejder. Vi blev også opmærksomme på, at denne indsats virker, så længe fællesskabet er interesseret.

 

Hvad er La Loma?

La Loma er en del af “Comuna 60″, som er en samling af Medellíns bydele, der er ligger i den nordøstlige del af byen. Det er en bebyggelse, som er kulturelt kendt pga. dens lokale historie – som er blevet udstillet gennem komisk opera, hvori mænd klæder sig som kvinder.   

Der er 24.000 indbyggere i dette område, hvoraf et stort antal er enlige mødre. Det ligger kun 40 minutter fra Medellíns centrum. Området er inddelt i flere zoner, og inden for dets imaginære grænser, er det problemer med vold. Hvis en person hører til et bestemt kvarter, er det farligt at gå ind i et andet, da hvert enkelt sted har en leder, som kontrollerer det.     

Der er imidlertid grupper af unge som dedikerer sig til hiphop – som alle andre teenagere ønsker de at lave nye ting. Der er også en musikskole i området og de unge kan også lide at danse.

 

Hvad fik dig til at involvere dig i HiperBarrio-projektet?

Da vi påbegyndte arbejdet, begyndte vi at forstå, den region vi tilhører. Vi ville vide, hvilke andre ting der skete i landet og i vores lokalsamfund. Det var på det tidspunkt, at vi opnåede støtte fra Rising Voices og en frivillig lærte os at blogge. Da vi havde lært det, dannede vi grupper og vores personlige rum blev udvidet til et virtuelt, hvor vi delte vores tekster og billeder med et publikum, der stille og roligt begyndte at følge os.

Værkstederne blev til en undskyldning for at mødes, da mange af os, udover at have det samme mål, også har de samme interesser. Vi følte,at vi passede godt sammen og blev ved med at ses for at diskutere volden i vores lokalsamfund, læse poesi eller gå aftenture for at lære hinanden bedre at kende.

 

Fortæl os lidt mere om de aktiviteter, som Convergentes-projektet gennemfører?

I weekenderne arbejder jeg med, hvad vi kalder “fælles øvelser”, som går ud på at organisere arbejdet med landbrug og landbrugsmetoder i byerne. I Convergentes afholder vi også workshops, hvor vi bruger nye teknologier og eksperimenterer med fotografering. Vi har arbejdet med OpenStreetMap for at placere vores bydel på kortet, da La Loma tidligere ikke var synlig. En anden aktivitet er kortlægning vha. en globus, når vi havde luftfotos. Denne form for kortlægning har vi iværksat meget lig den måde, Campus Party Colombia gjorde det på.

Vi er til stadighed interesserede i at uddanne vores undervisere – en proces, som vi har umådelig stor glæde af. Vi ønsker at tilbyde det afro-peruanske fællesskab workshops.

 

Hvordan hjælper bloggene jeres samfund?

Bloggene har gjort vores historier synlige. Det har været en proces, hvor vi for at skabe stærke personlige relationer til de folk, der interesserer sig for, hvad vi offentliggør, har forsøgt at vise mere end blot hverdagen i kvarteret.  

 

Har du som blogger på noget tidspunkt stået over for et alvorligt problem eller i en farlig situation?

En enkel gang var der en, der hackede sig ind i vores system og vi kunne hverken komme ind på vores side eller lægge noget ud. For mig var det dog mest et bevis på, at der er folk som læser det, vi skriver.

 

På hvilken måde har Rising Voices hjulpet dig og dit projekt?

På det personlige plan har Rising Voices hjulpet mig til at forstå, at der findes forskellige publikummer. Da de gav mig muligheden for at lære andre lande at kende, åbnede verden og dens muligheder sig for mig. Det at skrive og reflektere får mig til at føle mig fri. Jeg bør tilføje, at det har været en oplevelse, der har givet mig et rum, hvor jeg kan beskæftige mig med samfundsspørgsmål, som er noget, jeg har interesse for.

Nu jeg tænker over det, bør jeg nævne, at de også hjalp med at få nye idéer, vejlede folk og Rising Voices blev på den måde til et eksempel på en alternativ vej for mange, da unge mennesker ofte ikke har muligheden for at få alternativ information. De unge kommer fra voldelige områder og har angst, men nogle af dem finder ud af, at det at skrive er en måde at leve på.