[1]Et libanesisk pas… et af verdens 10 værste at være indehaver af. Foto: Blogger Ali Slee [2]
Det var ikke nogen stor overraskelse at finde et libanesisk pas blandt verdens 10 værste med hensyn til restriktioner på friheden til at rejse. Henley & Partners Visarestriktionsindeks, der blev udgivet i sidste uge, understreger blot Cederlandets vanskelige status og har udløst forbitrede reaktioner fra alle sider. I hvert fald gik bloggeren @AbirGhattas [3] ikke glip af ironien [4] i at perspektivere til Libanons berygtede og dramatiske racismeproblem [5]:
Det må tage hårdt på “fruen” at stå på samme liste som “medhjælpen” fra Nepal, Sudan, Pakistan og Sri Lanka.
Selvfølgelig stopper spøgen ikke her, de libanesiske sikkerhedsmyndigheder udsendte omgående en pressemeddelelse, der kundgjorde [6] [ar], at “et libanesisk pas er verdens bedste”. I den officielle meddelelse blev det tilføjet, at Libanon snart vil indføre et “avanceret” biometrisk pas.
Det var der ikke nogen, der lod sig imponere af:
@mhijazi [7] lol
— Michel Hweis (@MichelHweis) October 4, 2013 [8]
Revolution 961 har beregnet [9], at et libanesisk pas er et af de dyreste at få udstedt:
En libanesisk borger skal betale 40$ (70$ hvis man skal have det samme dag) for at få det famøse blå pas, der gælder et år og giver indehaveren adgang til at besøge et område på 5.296.760 km² uden også at skulle have visa. Heroverfor giver fx et dansk eller japansk pas mulighed for at besøge mere end 73.000.000 km², hvilket er 15 gange så meget som vores pas. Men en dansker betaler 10,4$ om året (104$ for et pas, der gælder i 10 år), mens en japaner betaler 13,5$ (135$ for 10 år).
Udsigten til biometriske data, er ikke for alvor noget at glæde sig over. Bloggeren Gino deler sit syn på sagen:
Hvad angår den “nye biometriske data” tingest, betyder det kun én ting: FLERE PENGE! =D Som det er nu betaler vi i hundredvis af dollars for få års fornyelse af vores intetsigende pas (verdens dyreste hvis jeg ikke tager fejl?) At udstyre dem med RFID-chips og foretage biometrisk identifikation betyder kun én ting: en eller anden med tætte forbindelser til sikkerhedsmyndighederne eller en af politikerne/krigsherrerne vil sikre sig rettighederne, opkræve os ublu beløb og tjene millioner på et pas, der er lige så ubrugeligt og frustrerende som det nuværende.
Alt imens @eliefares [10] fra A Separate State of Mind beklagede [11] den kendsgerning, at mens reaktionerne varierer fra benægtelse til raseri, bliver der gjort meget lidt for at forbedre situationen:
(…) et pas udmærker sig ikke ved sit udseende, sin størrelse eller hvordan det føles i hånden eller hvor effektivt det kan scannes ved grænseovergange. Men fortæller man ikke folk, når man i stedet kan fordreje simple kendsgerninger til hvad som helst, der kan give os en rolig nattesøvn. Lad os kalde det en livsstil. Lad os kalde det at forlænge status quo i det uendelige. Ønsker libanesere virkelig at forbedre deres pas? Som det ser ud, kunne mange ikke være mere ligeglade.
Hvad er det egentlig der giver et pas værdi? I en verden hvor de nationale grænser i væsentlig grad mister betydning mellem nogle lande, mens andre fortsat holdes udenfor, kan et pas betyde alt. Et stigende antal mennesker føler sig muligvis som verdensborgere, men deres oprindelsesland spiller en afgørende rolle i forhold til, hvilke sociale og økonomiske muligheder de har adgang til. I et land med så megen uro, bliver dobbelt statsborgerskab et eftertragtet mål.
Det er derfor @Khaladks [12] tweet [13], selv om det kan forekomme mærkeligt, er en sætning der ofte høres i Beirut:
Når min kone har fået sit #Australske [14] pas, vil vi foretage en ceremoniel afbrænding af hendes #libanesiske [15] pas ved konsulatet! #justsaying [15]
— كريم (@khaladk) October 2, 2013 [16]
Når min kone har fået sit #Australske [14] pas, vil vi foretage en ceremoniel afbrænding af hendes #libanesiske [15] pas ved konsulatet! #justsaying [15]
— كريم (@khaladk) October 2, 2013 [16]