Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Chiles studenteroprør: ‘Der er en historie, der skal frem”

Chilenske studerende protesterer, August 2011. Foto: Francisco Osorio på Flickr (CC BY 2.0)

Chilenske studerende protesterer, August 2011. Foto: Francisco Osorio på Flickr (CC BY 2.0)

Den britisk-chilenske dokumentarinstruktør Pablo Navarrete arbejder i øjeblikket sammen med sin far, Roberto Navarrete, på en uafhængig dokumentarfilm, der handler om den chilenske studenterbevægelse.

De startede fornylig en crowsfundingkampagne på Indiegogo, hvor de deler følgende referat om deres kommende film:

Chile’s Student Uprising’ tells the story of the student protests taking place in Chile today demanding a free and state-funded education system and radical change in society. The film puts the protests in their historical context of widespread dissatisfaction with the economic model put in place under the Pinochet dictatorship (1973-1990), but that still remains largely in place.

The film’s director Roberto Navarrete travelled to Chile in 2011 and 2012 to speak to student leaders such as Camila Vallejo and Giorgio Jackson, but also to ordinary students, and to understand why their protests are causing such effect in Chile and inspiring others in Chile and beyond.

Det Chilenske Studenteroprør fortæller historien om de studenterdemonstrationer, der finder sted i Chile i øjeblikket, med krav om et frit og statstøttet uddannelsessystem og en radikal ændring i samfundet. Filmen sætter demonstrationerne i deres historiske kontekst i forhold til den vidtudbredte utilfredshed, der er med den økonomiske model, som blev sat i værk under Pinochets diktatur (1973-1990), men i det store hele stadig ikke har ændret sig.

Filmens instruktør Roberto Navarrete rejste i 2011 og 2012 til Chile for at snakke med de studerendes ledere såsom Camila Vallejo og Giorgio Jackson, men også helt almindelige studerende, for at forstå hvorfor deres protester skaber en så voldsom effekt i Chile og inspirerer andre både i og uden for Chile

Roberto Navarrete er ikke fremmed for studenteraktivisme; han var politisk aktiv som universitetsstuderende i Chile i 1973, da Salvador Allende blev væltet i et kup, som markerede begyndelsen på Augusto Pinochets militærdiktatur.

Christine Seifert og Amaranta Wright skrev for nylig en artikel i Latino Life, som genfortalte Robertos fortælling:

“In response to the coup my medical faculty student union began organising groups of volunteers to go to poor shantytowns that were likely to suffer most in the event of a civil war. I volunteered and it was there that I was arrested. They entered the house where we were in the middle of the night and ordered all the students to lie on the floor. They started shooting even though we were completely unarmed. They could have just detained us. But they shot me because they could.

“They took me to the national football stadium, which had been transformed into a mass detention centre immediately after the coup. About 20,000 people went through the stadium, mostly people who sympathised with Allende, but also others with no political connections. We were thrown into the players’ locker rooms. It was very crammed and then in turn we would be taken off for interrogation. I think I got off relatively lightly. I was badly beaten up, but they didn’t use electricity on me as they did on others.

“Som modsvar på kuppet begyndte mit medicinfakultets studenterunion at organisere grupper af frivillige til at tage hen til de fattigste slumkvarterer, som var dem de, der stod til at lide mest, hvis en borgerkrig skulle bryde ud. Jeg meldte mig som frivillig, og det var der, jeg blev arresteret. De trængte ind huset midt om natten og beordrede alle de studerende til at lægge sig på gulvet. De begyndte at skyde, selvom vi var fuldstændig ubevæbnede. De kunne bare have tilbageholdt os. Men de skød mig, fordi de kunne.

“De tog mig hen til det nationale fodboldstadion, som var blevet forvandlet til at et kæmpemæssigt center for folk i varetægt, med det samme efter kuppet. Omkring 20.000 mennesker røg gennem centret, de fleste var sympatisører af Allende, men der var også andre, som ikke havde nogen politisk forbindelse overhovedet. Vi blev derefter smidt ind i spillernes omklædningsrum. Det var enormt proppet, og til gengæld blev vi ikke taget med til forhørelse. Jeg tror jeg slap meget billigt. Jeg var meget forslået, men de brugte ikke elektricitet mod mig, som de gjorde mod andre

En måned senere blev Roberto fængslet. Han blev løsladt i 1974, og hans forældre bønfaldt ham om at forlade landet, men Roberto ville blive og kæmpe. I december 1974 forsvandt Robertos kone, og han blev tvunget til at søge tilflugt på den venezuelanske ambassade. Han blev senere tildelt asyl i Storbritannien, men hans kone forblev tilbageholdt. Roberto kæmpede for hendes løsladelse i Storbritannien, og seks måneder senere blev de genforenet.

“After dedicating most of my life in England to an academic career as a neuroscientist, I have returned to activism together with my children. With my son Pablo we founded Alborada Films, an independent production company focusing on documentaries on Latin America and we are about to release a film about the student movement in Chile today.”

Efter at have dedikeret det meste af mit liv til en akademisk karriere som neurolog, er jeg vendt tilbage til aktivisme sammen med mine børn. Sammen med min søn Pablo oprettede vi Alborada Film, som er et selvstændig produktionsselskab, der fokuserer på dokumentarfilm, som handler om Latinamerika, og vi er tæt på at kunne udgive en film, som handler om studenterbevægelsen, der sker i Chile i øjeblikket

Robertos søn Pablo, der er født og opvokset i Storbritannien, har været inde over flere dokumentarfilm omkring Latinamerika ‘Et kig nærmere på Revolutionen: En Rejse ind i hjertet af Venezuela’, udgivet i august 2009 af Alborada Film, og ‘Den Colombianske Forbindelse, udgivet november 2012. Han har dækket Latinamerika for forskellige medier inklusiv Al Jazeera English, The Guardian og BBC.

Jeg talte med Pablo om deres kommende dokumentarfilm, der sætter fokus på den chilenske studenterbevægelse og deres crowdfundingkampagne.

Chilensk demonstrerende studenter, 2011. Foto taget af Francisco Osorio på Flickr (CC BY 2.0)

Chilenske studerende demonstrerer, 2011. Foto: Francisco Osorio på Flickr (CC BY 2.0)

Global Voices (GV): Hvordan blev du interesseret i studenterbevægelsen i Chile?

Pablo Navarrete (PN): My father accompanied me on the Venezuela trip and the Colombia trip and he had an idea. He used to be a scientist, a neuroscientist, but he retired and he wanted to do something about the transition in Chile. He had been there filming various years and done a lot of interviews, but it was just a very big project and I could see that the student movement was a very interesting topic and it was making the news in Britain and elsewhere, and I felt there was a significant questioning of the neoliberal model in Chile that was permeating significant levels of society.

So I suggested that instead of making this big, dense documentary he just try to make something smaller, and just concentrate on this story and perhaps put it into historical context and try to offer information about what exactly the models are and how there are more than strictly demands around education, but much more profound critiques of Chilean society and the vestiges of the dictatorship.

I’m a firm believer that the content is key, although style is very important; ultimately if you have to choose, it’s content, and there’s content in this film –there’s a story to be told.

Pablo Navarrete (PN): Min far tog mig med på rejser til Venezuela og Colombia, og han fik en idé. Har var førhen videnskabsmand, neurolog, men blev pensioneret, og han fik lyst til at deltage i den chilenske omvæltning. Han havde filmet i flere år og lavet en masse interviews, men det var bare et meget stort projekt, og jeg kunne se, at studenterbevægelsen var et meget spændende emne, og den begyndte at komme i nyhederne i Storbritannien og andre steder, og jeg følte, at der var en tydelig undren over den neo-liberale model i Chile, som gennemsyrede flere lag i samfundet.

Så jeg foreslog at i stedet for at lave denne ene kompakte dokumentarfilm, skulle han i stedet lave noget, der var lidt mindre og kun fokuserede på denne historie og måske sætte den i en historisk kontekst, og prøve at informere om, hvad modellerne egentlig går ud på, og hvordan der er mere end bare strenge krav til uddannelsen, men en meget dybere kritik at det chilenske samfund og resterne af diktaturet.

Jeg tror stærkt på, at indholdet er nøglen, omend stilen også er vigtig; men hvis man skulle vælge er det indholdet, og der er indhold i denne film –Der er en historie, der skal frem

GV: Der er allerede udgivet mange dokumentarfilm om den chilenske studenterbevægelse. Hvad gør jeres anderledes?

PN: I think there are a lot of good ones, actually. Hopefully what will make this different is that it emphasizes more the history, the roots, the context of the uprising, the protests and the critique. People talk about the movement but there are lots of different tendencies and debates, even now with regards to supporting [presidential candidate and former president Michelle] Bachelet. So in a way we are trying to show that it’s a movement that is vibrant, but in debate with themselves over different approaches to politics, so it’s not just one movement.

That and also the fact that we emphasize the history and the backdrop and where it comes from.

Jeg synes rent faktisk, at der er mange gode film. Hvad der forhåbentlig gør denne anderledes, er, at den lægger vægt på historien, rødderne, oprørets sammenhæng, protesterne og kritikken. Folk snakker om bevægelsen, men der er mange forskellige tendenser og debatter, selv den dag i dag med henblik på støtte af [præsidentkandidat og tidligere præsident Michelle] Bachelet. Så på en måde prøver vi på at vise, at bevægelsen er dynamisk, i debat med sig selv om forskellige tilgange til politik, så det ikke bare er en bevægelse.

Det, og så det faktum at vi understreger historien og dens bagland, og hvor den kommer fra.

GV: Fortæl os mere om crowdfundingkampagnen.

PN: It has been filmed, it will come out, so we are not saying “donate, and if we can’t get enough we won’t make it”. We are determined to make this film, and the decision was made to make this film. In documentaries sometimes you don’t make it to make money. But the crowdfunding serves two purposes: obviously it allows you to recoup some of the costs of filming and the editing; and two, this conversation arguably wouldn’t have happened if we hadn’t launched the campaign, so you find that part of building a network that allows you to do things independently is finding out who is interested in a topic. Obviously it’s great to do stuff that’s commissioned for TV, but ultimately I’m not prepared to compromise certain things that I want to make. So I think it’s important to have a plan B, and the crowdfunding helps to bring out an audience, or to build an audience.

PN: Den er blevet filmet og vil udkomme, så det er ikke noget med at vi siger “doner, og hvis vi ikke har nok, laver vi den ikke”. Vi er fast besluttet på at lave denne film, og beslutningen er taget om at lave denne film. Det forekommer, at man ikke laver dokumentarfilm for at tjene penge. Men crowfunding tjener to formål: åbenlyst giver den mulighed for, at du kan få nogle af de penge tilbage som filmingen og klipningen har kostet; og for det andet kan man argumentere for, at denne samtale ikke vil have fundet sted, hvis vi ikke havde påbegyndt kampagnen, så når man bygger et netværk, som tillader dig at gøre tingene uafhængigt, finder man også ud af, hvem der er interesseret i et emne. Det er selvfølgelig fedt at lave ting til TV, men i sidste ende er jeg ikke villig til at gå på kompromis med nogle af de ting, jeg gerne vil lave. Så jeg mener, at det er vigtigt at have en plan b, og crowdfunding kan være med til at få publikum til at stå frem eller skabe et publikum.

Pablo, Roberto og deres lille team har til hensigt at have filmen klar til november 2013 tidsnok til det chilenske præsidentvalg, hvilket, som Pablo pointere, kunne skabe en ny dynamik i bevægelsen, alt imens de studerende bliver ved med at presse på for at få en grundig undersøgelse af landets uddannelsessystem under en ny regering.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.