- Global Voices på dansk - https://da.globalvoices.org -

Bekymring på femtedagen af landbrugsstrejken i Columbia

Kategorier: Latinamerika, Colombia, Borgermedier, Krig & Konflikt, Mad, Menneskerettigheder, Miljø, Politik, Protester, Regering

(Alle links er på spansk)

Siden den 19. august har der været en landbrugsstrejke [1] i Columbia, hvor landmændene kræver statens garanti på et værdigt liv, hvor de kan så jorden.

I et land med et betydeligt landbrugspotentiale er der mange holdninger, og som det ser ud til, er der ingen forhandlingsløsning i sigte. [2] Dette er noget, der har ført til stor bekymring blandt borgerne.

Tatiana Mena (@TatianaMenaV [3]) siger:

Jeg må tilstå: Jeg er meget ked af situationen i landet og det mest triste er den situation mange mennesker står i, fattigdom…

— TatianaMena☆ (@TatianaMenaV) 23. august 2013 [4]

Maria Fernanda Carrascal (@MafeCarrascal [5]) forestiller sig forskellige scenarier for Columbia, mens hun tilføjer et billede sammen med sin publikation:

Hvad ville der ikke være af Columbia, af os, uden vores landmænd. #LoQueEsConLosCampesinosEsConmigo [6] pic.twitter.com/d6odDRzkK1 [7] (Tegningens tekst lyder: “Undskyld ulejligheden, men vi sætter vores liv på spil, så at du kan få mad på bordet.”)

Og Soñando Despierto (@juanrhc [9]) bekræfter:

[Præsident] Santos søger fred med de terroristiske guerillaer og erklærer krig mod dem, der giver os noget at spise.

— Soñando Despierto! (@juanrhc) 23. august 2013 [11]

Cómo no apoyar a los que siempre nos han dado de comer - Imagen por LIliana Castro Morato en Facebook

Oversættelse: “Hvorfor ikke støtte dem, der altid har givet os mad på bordet!” Billede af Liliana Castro Morato [12] på Facebook

 

I samtalen er der også stemmer, som forventer reel handling fra alle dem, som bliver ved med kun at udtrykke deres mening via internettet.

Maly Mejía (@Maly [13]) udtrykker:

#LoQueEsConLosCampesinosEsConmigo [6] vi sidder på Twitter og skriver, men gør intet i det virkelige liv, sådan er vi.

— Maly  (@Maly_Mejia) 23. august 2013 [14]

Og Ricardo Casas (@BecauseImHouses [15]) siger sarkastisk:

Rigtige landmænd er dem, der kæmper på de sociale medier for at få en masse likes og blive populære

— Ricardo Casas (@BecauseImHouses) 23. august 2013 [16]

På den anden side deles der billeder af fjerde strejkedag på bloggen El Churro [17], og forsikres om at:

Los medios de comunicación nacionales y regionales hasta el momento estigmatizan, opacando la magnitud que ha tenido el paro agrario y popular.

De nationale og regionale medier har indtil nu stigmatiseret, og har udeladt at vise omfanget af den folkelige landbrugsstrejke.

Efter fire protestdage rapporterede medierne [18] om varemangel og udgangsforbud, hvilket betyder, at samtalen ikke ophører med hasttaggene #LoQueEsConLosCampesinosEsConmigo [6] og #YoParoPor [19].

Regeringen har også rapporteret om blokade af mere end 30 gader i hele landet [20], mens der samtidig er en masse borgervideoer, der viser uropatruljens angreb.