Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Trinidad og Tobago: Frigørelse betyder frihed for alle

(Alle links er på engelsk)

Det var som om, at de caribiske bloggere ikke brugte meget tid på Frigørelsesdagen i går (1. august, red.) (selvom der på Twitter var masser af korte udsagn og fotos, der samlede og viste de festlige begivenheder, og mange Facebookbrugere delte deres statusopdateringer, der fortalte, hvad de brugte dagen på).

Trinidad og Tobago var situationen dog en anden, hvor en anden form for frihed var i bloggernes tanker, da de skrev om statskuppet, der blev forsøgt i 1990 (23-årsdagen for det mislykkede oprør blev markeret den 27. juli).

Bloggen The United Voice pointerede, at der stadig er mange spørgsmål vedrørende statskupforsøget, som mangler at blive besvaret:

Up to now, we still have no completed investegation into this travesty. The perpetrators, or those still alive after their own internel bloodlettings, still walk free among us, arrogant calling their own terms to appear before the still ongoing, albeit very belated Inquiry into the treason and murders of those days. But we have hope that we will get answers in the expected Report of the Inquiry into that event.

Indtil videre har vi stadig ikke set nogen fuldendt undersøgelse af fadæsen. Gerningsmændene, eller dem som stadig er i live efter deres egne interne blodsudgydelser, går stadig rundt blandt os og skaber på arrogant vis deres egne vilkår for, hvornår de viser sig i den stadigt igangværende, omend forsinkede, undersøgelse omkring landsforræderiet og mordene fra de dage. Men dog håber vi, at der vil være nogle svar i den forventede forhørsrapport om begivenheden.

Bloggen Plain Talk var skeptiske over det faktum, at gerningsmændene muligvis havde fået tilladelse til at demonstrere dagen før årsdagen. Tilsyneladende for at minde folk om grunden til oprøret:

When the Acting Commissioner of Police gave the Jamaat al Muslimeen permission to march through the very city they attacked so violently twenty years ago, did he not posses the pressence of mind to imagine how it would come across to the survivors of the horrific event and law abiding people everywhere?

Talk about rubbing the salt in a wound, many of the same businessmen on Frederick Street who rebuilt their business out of sheer determination after loosing everything to the looting… had to look on in quiet anger as those responsible sauntered by. Many were left with debt that carried on long after those who comitted this atrocity managed to squirm free of justice, and it is with dark irony indeed that it is only though their determination that very city these anarchist marched through today rose from the ashes of their violence.

What of those who lost loved ones, to whom the anniversary of this horrific event is a fresh opportunity to mourn?

Da den fungerende politichef gav Jamaat al Muslimeen tilladelse til at demonstrere i den selv samme by, som de angreb så voldsomt for 23 år siden, kunne han da ikke forestille sig, hvordan overlevende fra denne forfærdelige begivenhed, og andre lovlydige borgere, ville have det med det?

Og for at gnide mere salt i såret var mange af de forretningsfolk, der har til huse på Frederick Street, som genopbyggede deres forretning af ren og skær beslutsomhed efter at have mistet alt i forbindelse med plyndringen… nødsaget til bare at kigge på med undertrykt vrede mens de ansvarlige slentrede videre. Mange røg ind en dyb gæld, som blev ved længe efter, at dem som begik grusomheden formåede at vride sig fri fra retfærdigheden, og der er derfor en slående ironi i, at den målfasthed, som de udviste, gør, at disse anarkister kan demonstrere i den selv samme by, som genopstod efter de voldelige begivenheder, som de forårsagede.

Hvad med dem som mistede nogen de elskede, for hvem denne forfærdelige begivenhed er en åbenlys mulighed for at sørge?

Han fortsatte:

In our zeal to appear all things to all people we sometimes lose perspective of the trees for the forest. These victims are all people, and they were wronged in 1990, and they were wronged again on a Friday evening in 2013.

Can you imagine Al Qaeda terrorists being granted permission to march through New York city to comeamorate 9/11? or even being interviewed at the end of that march as to why they did what they did?

I vores iver efter at få alles ønsker opfyldt mister vi nogen gange evnen til at se skoven for bare træer. Disse ofre er alle sammen mennesker, og de blev forurettet tilbage i 1990, og det blev de igen en fredag aften i 2013.

Kan I forestille jer Al Qaeda-terrorister få tilladelse til at demonstrere gennem New York for at mindes 9/11? Eller bare at blive interviewet ved demonstrationens afslutning for at svare på, hvorfor de gjorde som de gjorde?

Phillip Edward Alexander afsluttede sit indlæg med at sige:

Granting them permission to march as conquering heroes through the capital city they so brutally attacked was an unforgivable abandonment of reason. The Acting Commissioner of Police, he had a choice. He could have said no. He should have said no. Make no mistake, this march was a slap in the face of every law abiding citizen of this country, and the fact that they got permission so to do makes it that much more abominable. As if we needed another clear demonstration of how badly off course we as a nation are.

At give dem tilladelse til at demonstrere som sejrende helte gennem den hovedstad, som de ødelagde så brutalt, var en utilgivelig fejlbedømmelse. Den nuværende politichef havde et valg. Han kunne have sagt nej. Han skulle have sagt nej. I kan være sikre på, at denne demonstration var et slag i ansigtet på alle lovlydige borgere i dette land, og det at de rent faktisk fik tilladelse, gør det bare så meget mere forkasteligt. Som om vi behøvede endnu et tydeligt bevis på, hvor langt ude af kurs vores land er.

Mark Lyndersay, der dækkede statskuppet som fotograf tilbage i 1990 havde et andet syn på sagen:

As someone who personally had a Muslimeen gun pointed at his head on July 27, 1990 while in pursuit of my duties as the first Picture Editor of the Guardian, I've got to say that watching Yasin Abu Bakr and his cronies stroll along the streets of Port of Spain escorted by the police, I felt a real annoyance and resentment.

But then, that's what we fought for back then. Whether it was manning a large gun in response to the insurrection or publishing a newspaper from a building frequently peppered by gunfire, the only civil response to terrorism is ultimately the practice of constitutionally guaranteed freedoms, which include those that allow us to gather and represent our points of view, as unwelcome as they may be.

So Yasin Abu Bakr applies to the Police Commissioner for permission to march in the city, not only gets permission, but a protective escort. You may see affront. I see a success for democracy and free speech. We win.

Som en der har prøvet at have en af Muslimeens pistoler rettet mod sig den 27. juli 1990, mens jeg udførte mine pligter som den første fotoredaktør for the Guardian, er jeg nødt til at sige, at da jeg så, Yasin Abu Bakr og hans slæng slentre hed ad gaden i Port of Spain eskorteret af politiet, følte jeg en enorm irritation og modvilje.

Men så igen, det var det vi kæmpede for dengang. Uanset om man brugte skydevåben mod oprøret eller udgav aviser fra en bygning, der ofte var under tung beskydning, er det eneste civile modsvar til terrorisme i sidste ende at udøve de grundlovssikrede friheder, hvilket inkludere dem, som tillader os at samle os og repræsentere vores holdninger, selvom de nogle gange kan være knap så velsete.

Når så Yasin Abu Bakr anmoder politichefen om tilladelse til at demonstrere gennem byen, og ikke bare får den, men til og med bliver eskorteret af en beskyttende politieskorte, vil I måske se hån. Jeg ser derimod succes for demokratiet og fri tale. Vi vinder.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.