Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Cuba: Dagsmarch mod homofobi og for inddragelse

(Alle links er på spansk)

Accepten af andre er en af de store udfordringer i det moderne samfund. Siden 2008 har man hver maj måned afholdt en dagsmarch mod homofobi i Cuba, som er sammensat af en række handlinger, der skal synliggøre og bekæmpe enhver form for diskrimination grundet den kønslige identitet eller seksuelle orientering.

Dagsmarchen koordineres af det Nationale Center for Seksualundervisning (Cenesex – Centro Nacional de Educación Sexual), som er den primære drivkraft i landet for anerkendelse af seksuel diversitet og lighed mellem kønnene. Centerets vigtigste opgave er, “at bidrage til undervisningen af hele samfundet, med fokus på familien, retten til en fri og ansvarlig seksuel orientering og kønsmæssig identitet, via håndhævelse af retskaffenhed og social retfærdighed”.

I flere af landets byer, specielt i Cienfuegos, hovedsæde for begivenheden dette år, har man afholdt optog, fester, filmudstillinger, teaterstykker og fremvisning af plastikkunst, som promoverer respekt for seksuel forskellighed og kampen mod homofobi. Desuden blev forfatteren, Virgilio Piñera (1912-1979), der blev gjort tavs igennem 70erne på grund af sin velkendte homoseksualitet, også hyldet.

Optog ledsaget af congamusik og folk på stylter på den centrale Avenida 23 i La Rampa under den femte cubanske dagsmarch mod homofobi d. 12. maj 2012. Billede: AIN FOTO/Omara García Mederos

For femte år i træk tromlede en conga (en populær cubansk dans) hen ad den centrale Avenida 23 i Havanna, som sammenfatter hundredvis af personer med forskellige historier og motivationer. Talrige aktører inden for det akademiske felt og det generelle civilsamfund mødtes til teoretiske møder, i ekspertgrupper og i debatter i løbet af maj måned, hvor disse temaer, specielt homofobi og højrisiko over for HIV, der er et centralt tema i dette tilfælde, blev diskuteret.

Nu da det er blevet almindeligt, deltager den cubanske blogsfære direkte og indirekte i de nævnte debatter, da det er stedet, hvor flere diskussioner er blevet startet. Herunder ses udvalgte meninger i debatten.

Rey Alexander Rodríguez fremstiller en af de ofte tilbagevendende pointer i samtalerne blandt cubanerne efter afholdelsen af dagsmarchen mod homofobi på bloggen La isla y la espina: sammenfaldet med Landmandens Dag og Dagen mod Homofobi, som der i den mandschauvinistiske diskurs og nationale homofobi oversættes til at “Landmandens Dag “tages” for at fejre Dagen for de homoseksuelle”, som han udtrykker på sin blog

(Oversættelsesnote: “tage” (coger) har en seksuel betydning i dette tilfælde).

 

Den nævnte post konkluderer:

Quizás se debe insistir en la homogeneidad de la celebración. En que no palidezca en las provincias, después de una celebración nacional. En que antes, durante o después de ella, los medios de comunicación se hagan eco del suceso ‘social’, no en la ‘red de redes’, de acceso limitado.

Que se entienda que es un llamado a la unidad, a través del respeto.

Måske bør man insistere på at homogenisere fejringen. En fejring som ikke blegner ude i provinsen efter en national fejring. En fejring, der før eller efter afholdelsen, bliver gjort til en “social” begivenhed af medierne, og ikke på de sociale medier, som har en begrænset adgang.

At man forstår, at det er et kald på enhed igennem respekt.

Francisco Rodríguez Cruz, journalist og en af de mest fremtrædende figurer i bevægelsen for homoseksuelles rettigheder i Cuba, dedikerede flere af sine indlæg på sin blog PaquitoeldeCuba, som omhandler temaerne: lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle (LGBTI – lesbianas, gays, bisexuales, transexuales e intersexuales). I en post fra den 30. maj fortæller han om, at en aktivist slog alarm ved begyndelsen af Dagen mod Homofobi, da homoseksualitet refereres til at være en stærkt nedsættende byrde ifølge en nyligt publiceret bog i Cuba. Han opfordrede til at fjerne bogen fra markedet, hvilket resulterede i, at mange kommentatorer kritiserede denne attitude, fordi den var en handling for utilgivelig censur.

‘Ve a la televisión y machaca al autor, pisotéalo, arráncale los pelos pero él tiene todo el derecho de expresar su opinión’ le dijo un lector apodado El Cronista en su comentario.

 “Gå til fjernsynet og knus forfatteren, træd på ham, tag ham med hud og hård, men han har al sin ret til at udtrykke sin mening”, svarede en læser under navnet El Cronista til hans kommentar

I en anden post handlede det om en diskussion inden for Dagsmarchens rammer i en ekspertgruppe i Cienfuegos, hvor en anerkendt tidligere baseballspiller offentligt indrømmede, at der er homoseksuelle spillere i Cuba. Og hertil nævnes de problemer som de møder som en konsekvens af den homofobi, der dominerer denne sport.

‘Sí conozco muchos atletas, y en mi deporte el beisbol, que tienen inclinación por personas del mismo sexo, pero no lo demuestran producto de ese mismo ambiente. En el deporte no se admite, dentro de los mismos atletas, ese ambiente que a veces no está acorde con un juego de beisbol o cualquier otro deporte’ dijo el antiguo pelotero.

Cuánto sufrimiento e injusticia padecerían esos deportistas que en el béisbol o en otras disciplinas, tienen que ocultar su orientación sexual, no pueden hablar y mostrar sus afectos y sentimientos como el resto de sus compañeros o compañeras, bajo pena de recibir burlas y rechazo, y en casos extremos, hasta la separación de sus equipos.

 “Ja, jeg kender mange atleter, også i min sport, baseball, som har tendens til at være sammen med personer af samme køn, men ikke kan vise det på grund af sportsgrenens miljø. I sporten tillader man ikke, hos disse atleter, denne tendens, fordi det nogle gange ikke stemmer overens med et spil baseball eller enhver anden sport”, sagde den tidligere spiller.

Disse sportsfolk oplever meget smerte og uretfærdighed i baseball og andre discipliner, fordi de må skjule deres seksuelle orientering. De kan ikke fortælle eller vise kærtegn eller følelser ligesom resten af deres holdkammerater, grundet smerten ved at blive mobbet eller afvist, og i ekstreme tilfælde, adskilt fra deres hold.

På grund af bloggenes meget originale og autentiske karaktertræk får kommentatorerne og deltagerne ejerskab over diskussionen, og mange gange drejes diskussionen hen på områder, som ikke har ret meget at gøre med det originale indlæg. I det nævnte tilfælde, overtog kommentatorerne bloggen Paquito… Debatten inkluderede Mariela Castros (direktøren af Cenesex) polemiske besøg i USA. Her nævntes hendes slægtsskab med landets vigtigste frontfigurer, og der opstod tvivl om, om hendes relevans i kampen for seksuel diversitet kun udspringer af rollen som “Prinsessen” (“la princesita”), hvilket hun kaldes af enkelte personer fra oppositionen.

Café Fuerte, der er kendt for sin kritik af den cubanske regering, anerkendte det positive skridt som landet har taget ved at publicere sig i lederen i avisen Granma (der er et officielt organ under Det Kommunistiske Parti i Cuba). Her forklarer journalist og ekspert i temaer inden for helbred, José de la Osa, om motiverne bag afholdelsen af Dagen mod Homofobi i Cuba.

Café Fuerte beskriver, hvordan det selvsamme medie, som medunderskrev kategoriseringen af homoseksualitet som “ideologisk afvigelse” i 70erne, fire årtier senere udgav et dokument, som promoverer accepten af forskellighed. Denne politik stemmer overens med den nyligt vedtagede politik på Det Kommunistiske Partis første nationale konference, hvor man tydeliggjorde, at enhver slags afvisning grundet hudfarve, køn, religiøse overbevisning, seksuelle orientering, oprindelsesområde og andre slags strider imod forfatningen og øens love.

Mariela Castro indrømmede, at partiets nationale konference, som blev afholdt i slutningen af januar, efterlod hende med en “ambivalent følelse”. “Jeg var ikke tilfreds, da det blot åbner op for en dybere debat, og vi andre blot kunne deltage i disse dialoger, afkortede hun. Alligevel tilføjede hun, at partiets mål er “generelle retningslinjer”, der markerer en “endnu dybere” vej med hårdt arbejde i Cuba på alle niveauer.

Forskellige blogs diskuterede de retslige udfordringer, som den cubanske regering står overfor i forhold til anerkendelsen af juridisk ligestilling af ikke-heteroseksuelle personer. Heriblandt den bugtede vej som den foreløbige plan oplever, ved at skulle modificere famileretsregler (el Código de Familia), der indeholder aspekter som lovlig forenelighed af homoseksuelle par. På trods af flere års ventetid er den foreløbige plan ikke blevet fremstillet i Nationalforsamlingen, selvom den udgør en del af Justitsministeriets strategi fra 2008. Den selvsamme Mariela Castro har refereret til, at der er flere forhindringer i dette dokument.

Til trods herfor anser bevægelsen LGBTI det som en vigtig sejr, at beslutningen om kønsskifteoperationer blev vedtaget i 2008, hvilket har skabt debat hos en del af befolkningen, der mener, at den cubanske stat ikke bør bruge ressourcer på sager,  som ikke omhandler “liv eller død”.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.