- Global Voices på dansk - https://da.globalvoices.org -

Maduro og Capriles vil definere Venezuelas politiske fremtid

Kategorier: Latinamerika, Venezuela, Borgermedier, Politik

(Alle indlæg er på spansk, medmindre andet er angivet)

Efter præsidenten Hugo Chávez’ død [1] er Venzuelas fremtid uklar.

Den centrale debat som startede 9. december peger på kontinuiteten af chavismen uden Chávez. I sin sidste offentlige optræden [2] lagde præsidenten fundamentet og gav instrukser for forsættelsen af sit politiske projekt, som indtil da kun kredsede om hans figur.

Selvom det er skitseret i forfatningen [3], hvad der skal ske, når præsident Chávez ikke længere sidder på magten, er der forskellige fortolkninger af denne, som skaber uoverensstemmelser mellem de politiske faktorer, som eksisterer i landet.

Den tidligere præsident og nuværende medlem af nationalforsamlingen [Asamblea Nacional, AN], Fernando Soto Rojas [4], fastgjorde, at Diosdado Cabello [5], formand for nationalforsamlingen, burde påtage sig ledelsen af den udøvende magt. Imidlertid hævdede [6] udenrigsministeren Elías Jaura, at vicepræsidenten Nicolás Maduro [7] burde sidde på præsidentembedet midlertidigt, da han alligevel vil stille op som kandidat for Venezuelas Socialistiske Enhedsparti [8] [Partido Socialista Único de Venezuela, PSUV] til det kommende præsidentvalg.

Nicolás Maduro, foto del usuario de Flickr chavezcandanga bajo licencia Creative Commons (CC BY-NC-SA 2.0) [9]

Nicolás Maduro, Flickr-brugeren chavezcandangas billede, med tilladelse fra Creative Commons (CC BY-NC-SA 2.0)

I betragtning af denne kendsgerning, skriver Suhelis Tejero (@suhelis [10]) på Twitter, at Soto Rojas lader til at være den eneste, som vil komme til at overholde den venezuelanske forfatning.

@Suhelis [11]: Parece que el único que sabe leer la Constitución de Venezuela en el oficialismo es Soto Rojas.

@Suhelis [11]: Soto Rojas lader til at være det eneste regeringsmedlem, som kan forstå Venezuelas forfatning.

Det midlertidige formandsskab i landet ville han lade Maduro besætte, således som det skete med Chavéz, så han kunne stille op som kandidat med alle de statslige midler til rådighed under den næste politiske kampagne.

Luis Carlos Díaz (@luiscarlos [12]) er enig i, at beslutningen er forbundet med evnen til at skaffe ressourcer på den nemmest tænkelige måde.

@luiscarlos [13]: El Gobierno es pragmático: mantener a Maduro en el poder le permitirá hacer otra campaña electoral abusiva.

@luiscarlos [14]: Regeringen er pragmatisk: Ved at bakke op om Maduro i besiddelse af magten, vil det tillade dem at lave endnu en uanstændig valgkampagne.

Fra oppositionens side, udsendte Den Demokratiske Enhed [15] [Mesa de la Unidad Democrática, MUD] en meddelelse [16], hvor de udtrykte deres medfølelse med præsident Chavéz’ familie og tilhængere. Mange så det som en besked fra Henrique Capriles Radonski [17] om at stille op som Maduros modstander ved de kommende præsidentvalg. Han opnåede 45 % af stemmerne under valget d. 7. oktober 2012 [18].

José Miguel (@JoseMiguelIRDS [19]) tror, at den nuværende guvernør af staten Miranda vil kæmpe mod Maduro om præsidentembedet.

Capriles Radonski, foto del usuario de Flickr César Gonzáles, bajo licencia Creative Commons (CC BY-NC-SA 2.0) [20]

Capriles Radonski, Flickr-brugeren César Gonzáles’ billede, med tilladelse fra Creative Commons (CC BY-NC-SA 2.0)

@JoseMiguelIRDS [21]: Hoy quedo claro que Capriles es el candidato

I dag blev det klart, at Capriles er kandidat

Begge kandidaters strategier for den kommende kampagne synes at være klare, når vi ser på deres respektive udtalelser: Capriles appellerer fortsat med den forsonende diskurs og forsøger at fremstille sig som en mand, som satser på landets fremskridt. Han opfordrer til en national enhed og en ende på venezuelanernes splid.

På den anden side har vi Maduro, som i sin korte tale, få timer før meddelelsen om præsidentens bortgang, fortalte at han fortsat ville bruge Chávez og hans tilhængeres hengivenhed for at holde fast på chavismen. Derudover gjorde han det klart, at han ville genskabe de værdier, som Chávez repræsenterer: Anti-imperialismen, kampen mod højrefløjen, fædrelandets forsvar og uafhængighed osv.

Maria Gabriela Méndez (@MaGaMendez [22]) siger, at der med Chávez død, opstod en ny kult.

@MaGaMendez [23]: Muere un hombre, nace una religión.

@MaGaMendez [22]: En mand dør, en religion fødes.

Selvom det er for tidligt at tale om mulige vindere, ville mange satse på en sejr for en regeringskandidat baseret på oppositionens seneste valgnederlag.

Andre, som Armando Daniel Armas (@ArmandoArmas [24]) mener ikke, at Venzuelas fremtid er i hænderne på regeringsmedlemmerne, men folket.

@ArmandoArmas [25]: El destino d la patria no está amarrado a una persona, sino a la capacidad q tengamos todos los ciudadanos d querer y trabajar x #Venezuela [26]

@ArmandoArmas [25]: Fædrelandets skæbne er ikke bundet til en person, men til det ønske og den arbejdsevne, som alle borgerene har. #Venezuela [26]

Scenarierne er mange og mulighederne har knap nok set lyset, men på nettet er man allerede begyndt at debattere dem. Luis Carlos Díaz (@LuisCarlos [12]) og Naky Soto (@Naky [27]) har styret et Google hangout lige siden oktobervalget i 2012, og efter Hugo Chávez’ død diskuteret og analyseret, hvad der kunne blive Venezuelas politiske skæbne.