(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet)
Som en del af vores samarbejde med Syria Deeply udgiver vi en serie af artikler fra civile stemmer fanget i krydsilden samt perspektiverne på konflikten fra skribenter over hele verden.
Michel Kilo er en af Syriens berømte systemkritikere og politisk modstander til præsident Bashar Al Assad. Han indtog en fremtrædende plads i “Damaskus’ Forår”, en kort blomstring af politisk frihed og udtryk i 2000.
Kilo forlod Syrien 8 måneder inde i revolutionen og lever nu i Paris med sin familie. Han svarede på spørgsmål fra Syria Deeply via Skype. For mere af hans historie er her et link til et video interview om hans tid i fængslet – et resultat af hans kritiske røst.
SD: Står du officielt bag ved den syriske nationale koalition? Hvad ser du som deres styrker og svagheder?
Kilo: I’m not a member of the Syrian National Coalition, because I think its weakness lies in the exaggerated representation of the Islamic movement. It does not represent the various trends of the opposition forces, especially democracy and secularism.
SD: Når du betragter krigens tilstand i Syrien, hvad ser du så?
Kilo: I see a slow shift in the power relations between the opposition and the regime, with a possibility of many surprise twists. That includes desperate operations [by the Assad regime], such as the use of internationally banned weapons, as it loses control of more Syrian land. Fighting has also arrived in Damascus, encircling the main centers of power.
SD: Nærer du noget håb for en forhandlet løsning? Hvad er det bedst tænkelige scenarie?
Kilo: Yes, I have some limited hope of a negotiated solution. Some members of the system have disassociated themselves from the Assad regime and extended their reconciliation to the opposition, accepting a transition to a democratic system.
Kilo: Ja. Jeg nærer et lille håb for en forhandlet løsning. Nogle af systemets medlemmer har distanceret dem selv fra Assads regime og har forlænget deres forsoning til oppositionen og derved accepteret et skift til et demokratisk system.
SD: Hvordan forhindrer man sunnier [da] og alawister [da] i at bekæmpe hinanden? Er der en måde? Et håb?
Kilo: I do not know how we can prevent sectarian clashes without a national program that brings in all parties. This integrated program does not exist today, since the opposition had missed the opportunity of drafting and implementing it [early on]. Today I think we need a kind of program, that will encourage everyone to collaborate in a joint national project, in order to cut the route to a sectarian conflict or at least reduces the possibility [of it erupting].
Kilo: Jeg ved ikke, hvordan vi kan forhindre sekteriske sammenstød uden et nationalt program der inddrager alle parter. Dette integrerede program eksisterer ikke i dag, siden oppositionen er gået glip af muligheden for at udforme og implementere det [tidligt i forløbet]. I dag tror jeg, vi har brug for et program, der vil opfordre alle til at samarbejde i et fælles nationalt projekt for at afskære ruten til en sekterisk konflikt eller i det mindste reducere chancen for en sådans begyndelse.
SD: Er der medlemmer af det nuværende system, du mener kunne og burde blive i et fremtidigt Syrien?
Kilo: Yes, there are people in the system who can play a role in the future of Syria…some of those who are now in power, especially those who are defecting from power and Assad’s family to join the people.
Kilo: Ja. Der er mennesker i systemet, der kan spille en rolle i Syriens fremtid…nogle af de der nu har magten, specielt de der er afhoppet fra magten og Assads familie for at slutte sig til folket.
SD: Hvad hæmmer i dag Assads regime?
Kilo: The resilience of Assad’s military strength comes from Russian, Chinese, and Iranian support and the lack of a critical western position against it. That enables them to play that supporting role without real impediment, with a green light that allows Assad to oppress people and destroy Syria.
Kilo: Modstandskraften hos Assads militære styrke kommer fra russisk, kinesisk og iransk støtte og manglen på vestlig modstand. Det gør det muligt for dem at spille den støttende rolle uden virkelige hindringer, med grønt lys der tillader Assad at undertrykke folket og ødelægge Syrien.
SD: Tror du Assads regime virkelig ville gøre brug af kemiske våben for dets politiske overlevelse?
Kilo: Yes, there is no doubt that he would use all kinds of weapons, including chemical weapons, because he does not respect the lives and rights of human beings. Otherwise he wouldn’t have destroyed his country.
Kilo: Ja, der er ingen tvivl om at han ville bruge alle slags våben, også kemiske, for han respekterer ikke menneskers liv og rettigheder. Ellers ville han ikke have ødelagt sit land.
SD: Hvordan tror du, Assad vil forlade billedet?
Kilo: My fear is that we will move from a crisis to overthrow the regime to a new crisis, extending civil war and chaos, political and armed. Plus, we shouldn’t forget that Syria is destroyed, and much of the people are homeless, hungry, or displaced, and this atmosphere will encourage chaos.
Kilo: Min frygt er, at vi vil bevæge os fra en krise med at styrte regimet til en ny krise, forlængelse af borgerkrigen og kaos, politisk og bevæbnet. Og vi bør ikke glemme, at Syrien er ødelagt og mange af folkene er hjemløse, sultende eller fordrevne og denne atmosfære vil understøtte kaos.
SD: Hvad er din største frygt med hensyn til den kommende fase i Syrien?
Kilo: Assad wants to make a decisive victory over his people, this is the goal of the war waged since nearly two years ago. It excludes all kinds of political solutions that had been offered by the opposition. He fancies that he can still win the war.
Kilo: Assad ønsker en afgørende sejr over sit folk. Dette er målet i den krig, der er blevet udkæmpet i næsten to år. Den udelukker enhver for for politisk løsning, der er blevet tilbudt af oppositionen. Han tror stadig, han kan vinde krigen.
SD: Hvad skal det internationale samfund gøre for Syrien?
Kilo: The international community should develop clear, practical and applicable positions to stop the killing in Syria and work on a political solution to the crisis without hesitation. [World powers] have demonstrated their inability to do anything, abandoning their responsibilities under the pretext of a weak opposition and divided Syrian society.
Kilo: Det internationale samfund bør udvikle en klar, praktisk og gældende stilling til at stoppe mordene i Syrien og arbejde på en politisk løsning af krisen uden tøven. [Verdensmagten] har demonstreret deres manglende evne til at gøre noget, og derved opgive deres ansvar med en svag opposition og et delt syrisk samfund som undskyldning.
SD: Hvis du kunne bede Amerikas præsident Obama om at ændre noget ved politikken i forhold til Syrien, hvad ville det være?
Kilo: I’ll tell him committed to what I said repeatedly, that U.S. policy must be based on respect for human rights for people, everywhere.
Kilo: Jeg ville samstemmende med, hvad jeg har sagt gentagne gange, fortælle ham, at USAs politik må være baseret på respekt for menneskerettigheder alle steder.
SD: Bør det internationale samfund håndhæve et flyveforbud over den nordlige del af Syrien? Bør verden gribe ind for at stoppe Assads luftstyrker?
Kilo: But I do not think we need it. The Syrian people have proved over the past two years that they can [defend] their homes without external interference and are supported by the minimum of weapons needed for victory. They no longer depend on foreign countries to get their freedom. They believe that Western countries don’t want Assad to leave, and that he’ll stay until he destroys the whole society and what holds it together.
Kilo: Men jeg tror ikke, vi har brug for det. Det syriske folk har i de sidste to år bevist, at de kan forsvare deres hjem uden ekstern indblanding og er støttet af den mindst mulige mængde af våben nødvendig for sejr. De er ikke længere afhængige af udlandet for at opnå deres frihed. De tror på, at de vestlige lande ikke ønsker Assads afgang, men at han forbliver, indtil han har ødelagt hele samfundet, og det der holder det sammen.